© Lis Klarskov Jensens slægtsforskning

1742 - 1811
Jens Bredal (Sørensen) Klarskov var søn af "studiosus" ved KBHs Universitet Søren Hansen Klarskov og hustru Bodil Jensdatter Bredal.

Født 1742
Jens Bredal var født og døbt i Helligånds sogn, KBH. i 1742, da faderen ifølge slægtsforsker Søren Klarskov Larsen "... på den tid opholdt sig i København" .

I kirkebogen for 1728-1743 Hellig Ånds sogn, Sokkelund herred, Københavns amt, blev i 1742, ”Torsd. 6.Sept. Søren Klarsko Stud: loger: s : Badstuen : Kreutzmers Enke udi Løwestr. : og Boël Brædahl Deris Søn døbt, og kaldt af Her Jacob Wulff - Jens Bredahl - faddere: Jac. Wullfes: Medt: til h.: Christes kirke hans Hustru b: og f: B: ???: Madem Arntsen f: sin ???: Lunge fra Løste f: ??? fadd: Hr. Jacob Wullf Medt; tilh: Christ. Kirke. Herløw Werchmester g Henrich Hansen, begge Studiosi.] (AO opslag 131).

Udsnit af kirkebogen for Hellig Ånds sogn september 1742

Bryllup på Lindholm gods 1767
"7/7. 1767 blev efter forevist kongebrev og consumptionstilladelse ægteviede på Lindholm Jens Bredal Klarskov og (Anne) Catrine Olsdatter, begge tjenende på Lindholm. Forlovere på hans side O. Herden, på hendes Frands Christian Gøtche." Læs Lejre historiske forenings historie om Lindholm gods. Billeder. PDF-fil.

Fæste af Jordbjerggård/Klarskovgård
"To år efter 1/6.1769, fæster Jens Klarskov den af fællesskabet udskiftede gård i Kirke Saaby under Lindholm gods, som Peder Jensen tidligere beboede, det bemærkes i fæstebrevet at de drenge [enge?] han har, tilhører Lindholm gods. Efter 1784 benævnes han i kirkebogen som boende i Ny Torkildstrup, så det år må gården være flyttet ud til sin nuværende plads.
Den hed oprindelig Jordbjerggården, men Jens har mindedes slægtens hjemsted på Fyn og givet den navnet Klarskovgården. Denne var vel Lindholms største fæstegård, over 100 Td. Ld. Hartkorn 8 Td. 3 Fdk., Skovskyld 1 Skp. og 1 Fjdk. 3/4 Alb. Lindholm skove strakte sig dengang helt ned mod Skullerupholm, så de yderste marker har nok dengang været skov, hvilket de vel også egner dem bedst til. Gården blev bygget noget bedre end de fleste udflyttergårde, der altid skulle bruge det gamle pindeværk fra gården i byen. Stuehuset står endnu [1953] smukt og solidt med meget svære egestolper, og i stuen paneler fra dengang meget svære og dybe i felterne. Gården blev dengang lagt ved landevejen, som kom fra Holbæk lige nord for Saaby og gik igennem hvor nu Klarskovgården har have op over overdrevet, hvor der lå en kro, Stodderkroen, og ned gennem Gml. [Gammel] Lejre og over åen til Blæsenborg." (Kilde: Søren Klarskov Larsens slægtshistorie).

Lægds jordbogen for Lindholm gods 1772 viser, at der til Klarskovgården har været i Ny Torkilstrup Hartkorn 13 td. 5 skp. 1 fjdk. og i Saaby 1 Td. 3 Skp. 3 Fjdk. Beregningen har været for stor. I La Cours Danske gårde står opført 105 td. ld. Hartkorn 8 Td. 3 Skp. 2 Fjdk. 2 1/4 Alb., og så står der, at Kristian Klarskov var søn af en tysk guldsmed. Men han var yngste søn af Jens Klarskov og blev gift med Birthe Jørgensdatter vel omkring ved 1801. Da han fæster gården, kaldes han ungkarl. Han har da været 27-28 år, da han blev døbt 1773, og der står Kristian Ludvig båret af fru Plessens jomfru på Lindholm. Faddere Mogens Lerche Lejergården, Hans Larsen og Jørgen Jørgensen af Kisserup. Hans landgilde er årligt sølv 5 Rigsd. 2 Mark 6 Skilling, rug 1 Td. 1 Skp. 2 Fjdk., byg 2 Td. 1 Skp. 1 Fjdk., havre 2 td. 1 skp. 1 fjdk., lam 1 1/4, gæs 2 og høns 3, at betale in natura eller kapitelstakst. Gården er ikke assureret, men fæsteren er forpligtet dertil. Skovskylden nævnes ikke mere. Kristian var mand på gården i 43 år, hans kone døde 1847.
Ved skiftet var børn:
1. Jørgen
2. Anders Peder
3. Dorthea, gift m. Rasmus Hansen i Løderup
4. Kirsten, gift m. Jens Hansen, Gevninge
5. Catrine gift m. skoleholder Våben Torped
6. Bodil, gift m smed Christen Jensen, Kisserup
7. og 2 datterbørn Else Catrine og Sofie

1844 fæster Niels Pedersen Klarskovgården.” (Kilde: Søren Klarskov Larsens slægtshistorie).

Anne Catrine Olsdatter o. 1741-1815
Søren Larsen har skrevet følgende oplysninger om Jens Klarskovs kone [Ane Catrine Olsdatter (o.1741- 1815)]: “… ved jeg intet ud over, at hun blev viet til ham på Lindholm. Efter folketællingen skal hun være født 1741, hendes forlover Frands Christian Gøtche kan muligt være søn af forvalter Henrik Gøtche på Saltø i Karrebæk sogn [Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt]. Men om hun stammer derfra, kan ikke siges. Navnet Mogens må være kommet fra hendes familie. Da den ældste søn Søren er født i Ferslev, kunne det tyde på, at hun er derfra, men der findes ingen spor. "

6 Børn:
1768 - Søren Jensen Klarskov, ?erslev? (Lis Klarskov Jensens tip3-oldefar)
1770 - Mogens Jensen Klarskov
1773 - Christian Ludvig Jensen Klarskov (Tage Klarskovs ane)
1776 - Frands Jensen Klarskov, Kirke Såby, død ca. 3 uger gammel: 22. december 1776?
1778 - Agatha Johanne Jensdatter Klarskov
1780 - Bodil Marie Jensdatter Klarskov

1. Søren Jensen Klarskov født o. 1768 i Ferslev (?)
Blev konfirmeret 15 år gammel i Kirke Såby kirke 1783, mens familien boede i Ny Thorkildstrup (AO opslag 238, Kirke Såby kirkebog). Faderen er Jens Klarskov, gårdmand i Ny Thorkildstrup.

2. Mogens Jensen Klarskov må være født i 1770 i Kirke Saaby sogn. 1787 er han fabriksdreng i Saaby på den daværende sølv og knapfabrik.
Mogens Jensen Klarskov blev konfirmeret 15½ år gammel i 1786, domini Quazimodo, (Kirke Såby, AO opslag 239), dvs. han må være født i 1770. Ved konfirmationen boede han i Ny Thorkildstrup, ifølge kirkebogen.

"Han blev så sølv og guldsmed og fæster 1802 skovfogedhuset ved Lindholm, og dette står omtrent som dengang han indrettede sig værksted her. Hans arbejder var undertiden hele kunstværker, og enkelte ting findes endnu i familieeje. Blandt andet er alterkalken i Gevninge kirke forarbejdet af ham, den er fra 1808, i Empirestil, 19,5 cm høj på bægeret er graveret guirlander og blade samt to medaljoner med baronen og hustrus navnetræk og om randen i kursiv " Givet af Lindholm herskab denne Kalk og Fad til Gevninge kirke 1808", og mestermærke for M. J. Klarschow. Hans kones navn kender jeg ikke, men han fik flere børn. Agathe Johanne, som blev gift med Lars Hansen, Ejbygården, hvor Mogens Klarskov kom til at tilbringe sine sidste dage." (Kilde: Søren Klarskov Larsen). Læs Lejre historiske forenings historie om Lindholm gods. Billeder. PDF-fil.

3. Christian Ludvig Jensen Klarskov, født i Klarskovgården , Kirke Såby, døbt d. 23.05.1773 i Kirke Såby Kirke (AO opslag 11), faddere Plesses jomfru fra Lindholm bar, Mons. Lerke, Hans Larsen, Jørgen Jørgensen). Konfirmeret 15 år gammel i 1788 i Ny Thorkildstrup kirke (AO opslag 240). Død 11.04.1856, begravet 19.4.1856 Kirke Såby. Gårdmand på Klarskovgård. Gift m. Birte Jørgensdatter den 25.9.1801 i Kirke Saaby Kirke, født 28.09.1780 i Abbetved, Kirke Såby sogn, død 17.12.1841.

Note af Lis Klarskov Jensen:
Ifølge FT 1840 opdrog Christian Ludvig Jensen Klarskov og Birte Jørgensdatter desuden flere plejebørn, der muligvis var Birte Jørgensdatters søskende:
Folketællingen for 1840, Roskilde, Voldborg, Saaby, Nye Torkildstrup, En Gaard.
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Ludvig Jensen Klarskov 67 Gift Gaardmand
Birte Jørgensdatter 60 Gift Hans kone
Maren Christiansdatter 25 Ugift Deres børn
Peder Christiansen 20 Ugift Deres børn
Sophie Jørgensdatter 13 Ugift Pleiebørn
Christian Ludvig Jørgensen 9 Ugift Pleiebørn
Hans Klarskov Rasmussen 8 Ugift Pleiebørn
Ane Marie Pedersdatter 17 Ugift Tjenestefolk
Anders Christiansen 18 Ugift Tjenestefolk

Jeg har ikke fundet noget barn af Jens Klarskov i årene 1772-1776.

4. Frands. 1776 blev Jens Klarskovs søn Frands af Kirke Saabye døbt december, 4. advent i 1776, introduceret dom. sexagesimus (AO opslag 25) (måske døbt 22 dec.? FS.), faddere: Præstens pige Kirstine bar, Hans Larsen, Lars Møller, af Kirke Såby. Frands døde ca. en måned efter og blev begravet januar, dom. septuagesima 1777 (AO opslag 25, 1777, 3 uger gl.)

5. Agatha Johanne. 1778 blev datteren Agatha Johanne døbt "7 post Trinitatis" (måske 2. august? FS.), hvor moderen også blev introduceret (AO opslag 35). Mejersken Lovise fra Lindholm bar barnet på baronesse Plessens vegne. Faddere: Lerche på Ryegård, Jens Heronimus, Christian Glarmester og Hans Larsen, Kirke Saaby. Der findes andre piger med de navne  i nabolaget. Agatha Johanne blev konfirmeret i 1794 i Ny Thorkildstrup, 16 år gammel, ingen vac. oplyst. Blev konfirmeret samme dag som den 3 år yngre søster Bodil Marie. (AO opslag 241 i Kirke Såby kirkebog.) "Hun blev gift med Anders Hansen, Dellinge Mølle [vandmølle], der fæster denne i 1798. Der kom 5 børn i ægteskabet, og Anders var en flittig og driftig mand, ret velstående. Men det hele fik så en brat en ende. En uvejrsnat i februar 1811 kom han hjem gennem skoven, da blæste der en gren ned og ramte ham, så han var død på stedet. Ulykken må have ramt hårdt på møllen, nu boede også Jens Klarskov og Ane Catrine her på deres gamle dage. Ved skiftet var pengesagerne dog i orden, boet vurderet til 1274 Rigsd. og gælden 50 Rigsd. til Jens Klarskov. Af børn var Hans 12 år, får 200 Rigsd., Lars 10 år, også 200, Jens 5 år, også 200. Pigerne Ane og Karen får 100 Rigsd. og klæder for atter 100 Rigsd. Enken sad nu med møllen nogle få år."

6. Bodil Marie. Født 1780, af Kirke Såby, (AO opslag 45) (www.familysearch.org: døbt 18. juni 1780?). Faddere: Degnens kone, Madme Schmidt, som bar hende, Hr. Lerke på Ryegaard, Niels Qvarsen, Gregers Pedersen, Frideric Rasmussen. i K. Saaby.
Konfirmeret i 1794 i Ny Thorkildstrup, 13 år gammel, vac. oplyst. Konfirmeret samme dag som søsteren Agatha Johanne. (AO opslag 241 i Kirke Såby kirkebog.) Jens Klarskovs yngste datter Bodil Marie blev gift med gmd. Peder Nielsen, Egegården i Torkilstrup. De havde datteren Ane, der blev gift med gmd. Niels Chrestensen, Gevninge, og måske flere børn.

7-8-9? "Desuden var der Jens, Else Catrine og Ane Catrine. Blandt fadder nævnes Anders Hansen, Delling Mølle og stor møllerens kone fra Kornerup." skriver Søren Klarskov Larsen. Disse navne har jeg ikke kunnet lokalisere endnu og kan ikke finde dem i Kirke Såby.

Folketællingen 1787
Denne folketælling nævner en madmor Maren Nielsdatter f. o. 1740 i stedet for hustruen Ane Cathrine Olsdatter f. o. 1741. Kan være en fejlskrivning eller stedfortrædende for Ane Cathrine Olsdatter i en periode?
Roskilde, Voldborg, Saaby, Nye-Torkildstrup, , 149, FT-1787, C2260
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Klarskou 48 Gift Husbonde Gaardmand
Maren Nielsdatter 47 Gift Madmoder
Søren Jensen 20 Ugift Deres Børn
Mogens Jensen 16 Ugift Deres Børn Fabrik-Dreng i Saabye
Christian Ludvig Jensen 15 Ugift Deres Børn
Johanne Jensdatter 9 Ugift Deres Børn
Bodil Marie Jensdatter 8 Ugift Deres Børn
Christian Johansen 24 Ugift TienesteFolk
Inger Hansdatter 30 Ugift TienesteFolk
Karen Povelsdatter 16 Ugift TienesteFolk

Jens Klarskovs fadderskaber
Jens Bredal Klarskov har været fadder ved mange venner og bekendtes børns dåb 1771-84, men de nævnte fadderskaber er kun for Kirke Såby alene. En undersøgelse af nærliggende sognes kirkebøger vil sikkert vise mere om en stor omgangskreds.

Fadder i 1771
1. Jens Klarskov var fadder for Hans Larsens datter Ane Maries dåb.
2. Jens Klarskovs kone var fadder for Carl Pedersens søn Lars.

Forlover i 1772
Jens Klarskov var forlover for gommen ved Cornelius Svendsens og Margrethe Andersdatters bryllup, for bruden Anders Larsen, begge af K. Såby.

Fadder i 1774
1. I 1774 er "Klarskov" fadder for Ole Andersens søn Anders dåb i Kirke Såby. (AO opslag 13). Barnet blev født i januar.
2. Og senere samme år var "Klarskov" fadder ved Lars Müllers datter Mettes dåb.
3. Klarskov var igen fadder 1774, denne gang ved Niels Larsens datter Mettes dåb.

Fadder i 1775
1. "Klarskov" er fadder til Maren Gregers Datters uægte datter Inger i Kirke Såby. Udlagt barnefader soldat Peder Henrichsen.
2. Jens Klarskov var fadder ved Unge Jens Degns søn Jacobs dåb, af Kirke Såby. Lille Jacob døde kort tid efter.

Fadder i 1776
1. Jens Klarskov var fadder til Peder Jacobsens datter Johanne Kirstines dåb, alle af Kirke Såby.
2. Fire uger efter var Jens Klarskov fadder ved Lars Møllers datter Abelones dåb, alle af K. Såby.

Fadder i 1777
1. Klarskovs kone af Kirke Såby bar Peder Larsens datter Anna ved dåben.

Fadder i 1778
1. Jens Klarskov var fadder ved Hans Larsens søn Lars' dåb. alle K. Såby.
2. 3 uger efter sin egen datter Agatha Johannes fødsel var Jens Klarskov af Kirke Såby fadder ved Christian Glamesters datter Johannes dåb i Kirke Såby.
3. Jens Klarskov fadder 2. juledag ved husmand Niels Mortensens søn Mortens dåb.

Fadder i 1779
1. I 1779 stod Jens Klarskov fadder til gårdmanden Unge Jens Degns datter Bodils dåb. (Kirke Såby, AO opslag 38). Gl. Jens Degn var død i 1781 og derefter hedder Unge Jans Degn nu bare Jens Degn.
2. Jens Klarskov fadder ved Jens Peder Jacobsens datter Marens dåb Bededag.
3. Fadder ved Ole Mogensens datter Ane Kirstines dåb i Kirke Såby.

Forlover og fadder i 1780
1. Januar var Jens Klarskov fadder ved husmand Niels Larsens datter Marens dåb af K. Såby.
2. Jens Klarskov var første forlover ved brylluppet hos Andreas Andersen og Maren Hansdatter i Kirke Såby. Anden forlover var Anders Wognsen. For bruden var Kristen Sørensen og Unge Jens Degn.
3. Jens Klarskov fadder ved husmand Niels Jensens datter Johannes dåb, hvor præstens kone madame Heiberg bar barnet. Jens Mortensen, Søren Sørensen alle af K. Såby var faddere.
4. Jens Klarskov var fadder ved Jørgen Pedersens søn Peders dåb.

Fadder i 1781
1. Jens Klarskov var fadder ved gmd. Søren Sørensens søn Mortens dåb 24. januar 1781.
2. Og den 27. januar var Jens Klarskov fadder ved Niels Mortensens datter Margrethes dåb, alle af K. Såby.

3. Jens Klarskov fadder ved Anders Andersens søn Hans' dåb.
4. Jens Klarskov fadder ved Ole Andersens søn Lars' dåb.
5. Jens Clausens datter Kirstens dåb K. Såby.

Fadder 1782
1. Jens Klarskov fadder ved Christian Glarmesters datter Ane Margrethes dåb.
2. Kort tid efter fadder ved endnu en dåb: Kristen Pedersens datter Margrethes dåb.

Fadder 1784
1. Jens Klarskov fadder ved Peter Ibsens søn Rasmus' dåb.
Jeg har ikke undersøgt, om Jens Klarskov har været fadder efter 1784.

Venner - familie? Wullf:
Man kan læse i Søren Larsens slægtshistorie, at "Første gang Jens Bredal findes nævnt er som fadder for Herslev degn Sven Wulfs søn 1764 den 1. November, og han var skriver på Lindholm." (Kilde: Søren Larsen, ligesom følgende oplysninger i "":). Det ser ud til, at familien Klarskov har haft en tæt kontakt til familien Wullf, for her ses faderen Sørens studiekammerat Jacob Wullf ("Herløw Werchmester") ved Jens' dåb i København 1742 samt Jens som fadder ved degnen Sven Wulfs søns dåb i Herslev 1764, 22 år senere.
Gøtche:
Desuden var Jens Bredals kones forlover Frands Christian Gøtche, der muligvis var søn af forvalter Henrik Gøtche på Saltø i Karrebæk sogn.

Aftægt og død på Dellinge mølle
"Men på Dellinge mølle levede Jens Klarskov og Ane Catrine deres sidste dage. Anders Hansen var dem sikkert en god svigersøn, og stille og fredeligt var der. Vandets plasken over møllehjulet og suset i trætoppene, når vinden for hen over dem, og selvfølgelig kværnenes klapren har været de lyde, der brød stilheden i deres tilværelse. Her døde de og blev begravet på Allerslev kirkegård, Jens Klarskov, 1811, 69 år og Ane Catrine d. 19/12.1815, hun må da være blevet 74-75 år. De ligger begravet sydøst for Allerslev kirke på Dellinge mølles gravplads. Kildeangivelser: Lindholms fæsteprotokol, Kr. Saabys kirkebog, Gevninge kirkebog, Jydske Register.”

2 begravelser i Allerslev kirkebøger
Jens Bredals begravelse kan findes i kirkebogen for Allerslev 1800-1815, AO opslag 79. Ane Cathrine Olsdatters begravelse er noteret i Allerslev, Voldborg Herred, Roskilde amt i kirkebogen 1814-1823 opslag 335. Der er ingen personoplysninger at hente om personerne ud over oplysninger om ægtefælles navn og alder, eller bostedet, Dellinge Mølle, for Jens Bredals vedkommende.

Om Dellinge Vandmølle
Vandmøllen er anlagt før 1664, ifølge www.moellearkivet.dk:
• Vandmølle med et overfaldshjul
• Fundament af kampesten
• Facader i bindingsværk
• Taget er et stråtækt heltag
• Vandføringen er bevaret
Bygget som kornmølle
"Dellinge Mølle ligger utroligt smukt ved en udløber til Kornerup Å. For at se møllen må man gå nogle hundrede meter af en privat grusvej, der snor sig ned i en dal bag Ledreborg Slot.

Møllen kan spores tilbage til 1664. De nuværende bygninger er fra omkring 1740. Møllegården var oprindelig firelænget, men i dag er der kun to af længerne tilbage. Den røde markering midt i billedet angiver hvor vandhjulet skal monteres.

Dellinge Mølle er fredet og står med det meste gangtøj og inventar bevaret. Møllens ejer dyrlæge Mogens Perregaard har planer om at genetablere vandhjulet. Møllen er i privateje og kan kun ses udefra. (2007)". Se billede af vandmøllen øverst på siden.