© Lis Klarskov
Jensens aner Søren Hansen Klarskov blev hjemmedøbt den 3. februar 1703 på
gården Klarskov i Marslev på Fyn
og var
søn af Hans Caspar Peitersen og Ingeborg Sørensdatter Ebeltoft: "12. Februa: [1703] Blef Barnet ført til Kirken, og dets Daab confirmeret i
faddernis Nærværelse: Hr: Capitain Løwenhelms Frue paa
Weyrup bar barnet. Faddere til Daaben: Hr:
Knud Lerche, Jørgen Pedersen paa Lysmose. Præste=konen af Flødstrup."
(Kilde: Marslev kirkebog, AO opslag 56.)
Læs noter om fadderne. Der er
stor sandsynlighed for, at Hans Caspar Peitersen har slægts-forbindelse
til Angel, der er en halvø mellem Flensborg Fjord og Slien i
Slesvig-Holsten (Sydslesvig) med bl.a. byen Slesvig. Københavns Universitet
1721
Søren Hansen Klarskov blev student fra Odense gymnasium 1721. Samme år
den 19. juli blev han immatrikuleret i Københavns universitet (Rektor var Henrico Weghorst II.)
og står i universitets matrikel, bind 2, som Severinus Klarschow,
20 år gammel, tilknyttet privat præceptor Ludvig Holberg, der var
født 1684 i Bergen, Norge - død 1754 i København. Ludvig Holberg var
først
professor i metafysik 1717 og 1720 i latin. Som lærer var han forud
for sin tid og foreslog radikale reformer som motivationspædagogik og
elevstyret undervisning. Først i 1730 overtog LH professoratet i
historie (som han kunne lide), og han var rektor 1735-1736 og blev året
efter udpeget til forvalter af universitetets økonomi.
1721-studerende fra Odense var i alderen 20-26 år:
Henricus Wederkinch,
Georgius Widbye.
Petrus Hostrup,
Adamus Fridericus Fugl,
Petrus Lychovius,
Dietericus Rup,
Laurentius Biltoft,
Nicolaus Georgii,
Severinus Klarschow og
Samuel Hertelius.
Alle studerende fra Odense havde Ludvig Holberg som tutor undtagen
Georgius Widbye, der havde Chr. Reitzer. Søren Hansen Klarskov
optræder ikke i universitetsmatriklen for andre år. Olaus
Klarskovius?
Olaus Klarskovius var immatrikuleret på KU i 1726, var udgået fra Odense
gymnasium og var 20 år gammel. Hvem var han mon?
Conreceptor - på Lindholm gods?
Hvornår mon
Søren Hansen Klarskov slog sig ned i Herslev?
1. Hans broder Knud Lerche (Hansen) Klarskov, der var født i Marslev 1707(AO
opslag 66) blev forpagter på Lindholm gods ca. 1730.
2. I 1733 var han fadder i Herslev, da degnen Laurs Jensen Bredal
holdt barnedåb for sin søn.
3. I 1736
underskrev han i fæsteprotokollen for Aastrup gods som
vitterlighedsvidne ifølge Søren Larsens slægtsforskning: "så det er ikke let at sige, om det er ham eller
broderen, der er kommet først til egnen. Muligt har Søren haft stilling
som huslærer på Lindholm eller Aastrup eller måske løbedegn i en af
landsbyerne, så kan det være ham, der har skaffet broderen hertil, eller
måske er det degnen i Herslev, der først får sine tre søskende anbragt
på Lindholm, og Søren Klarskov da som følge af bekendtskab er kommet
hertil; men den gåde kan vist aldrig løses. Men det er om Lindholm og
baron Plessens familie, de fire søskende Bredal og de to brødre Klarskov
har haft deres tilholdssted og virke, og de må have haft herskabets
gunst. Men da han er fadder, tituleres han konreceptor monsieur,
hvilket tyder på, at han har været lærer eller opdrager for en adelig
eller måske endda en kongelig."
Skoleholder i Roskilde o. 1737
"Søren Klarskov var også en tid skoleholder i Roskilde, og da søger han
et ledigt klokkerembede ved Domkirken 1737, men fik det ikke, da biskoppen Worm havde lovet det til en anden, og her føjes til på latin.
Han følger hos sin Memorial Copien af sit Tostimio Acadomico sampt
Cappelanen hr. Rasmus Øglers Recomondation og tilbyder ellers enten at
catechisere en dag om ugen eller holde Loverdags og Poenitentz
Prædikener, om de her ligesom på andre steder måtte indføres. Men trods alt fik han dog
ikke embedet. Måske har det vakt forbavselse, at en så lærd mand søgte
embedet. Bispen havde tilføjet: blef resolveret at tilskrive domprovsten
at indberette med det allerførste, hvad klokkernes indkomster kunne være,
og hvad der ellers kunne være for indkomster ved Domkirken, som til en
eller flere catecheters underholdninger kunne anvendes. " skriver Søren
Larsen." "1737 er han værge i Gevninge for Anne Johansdatter, datter af smed
Johan Henrik Hansen og hustru Johanne Lausdatter."
Bryllup 1738
"28/11.1738 bliver Søren Klarskov Hæderlige og Vellærde Studios efter
forevist kongebrev og uden forudgående trolovelse og tillysning fra
prædikestolen viet på Lindholm til jomfru Bodil Bredal. Forlover på hans
side Lerche Lindholm, på hendes A. Gonsager." Bodil Jensdatter Bredal
"født på Skovgård i Kollerup sogn Vejle amt,
datter af Jens Michelsen Bredal og hustru, døbt i Kollerup kirke
15/2.1705, har antagelig opholdt sig på Lindholm hos sin ældre søster,
der var gift med forpagteren Knud Lerche, indtil hun blev viet til Søren
Klarskov,
og det synes ikke, at der har været andre børn end Jens. Hun har i sin
tid holdt en umådelig masse børn til dåben, i kirkebogen står stadig
hendes navn Madam Klarskov."
København o. 1741
"1741 findes Søren Klarskov og hans broder Frands som værge for broderen
Knud Lerches børn ved skifteforretning, og den ældste søn Hans Casper
har da ophold hos Søren Klarskov, og de to brødre synes da at opholde
sig i København, og ved denne tid må Sørens søn Jens være født." [blev
født i 1742, lis]
Degn i Herslev, Gevninge
"1743 eller
44 bliver han af baron Plessen kaldet til degn i Herslev med bolig. Den
lå nord for kirken i nærheden af præstegården. Denne bygning var i ca.
1870-80 så forfalden, at den blev revet ned, og tømmeret blev anvendt i
et hus i Svogerslev. Der hørte også en stor mark til, som endnu bliver
kaldt Degnelodden, og som gik fra byen ud mod stranden. Hvordan
skoleforholdene ellers har været vides ikke, men knapt et halvt
århundrede senere er degnens løn en trediedel mod præstens tiende
beregnet.
Af Herslev bys 119 Td. 5 Skp. hartkorn 1 2/3 Skp. byg pr. Td. Htk = 25
Td. byg .
Af Kattinge 91 Td. Htk. ca 1 ½ Skp byg = 17 Td. ½ Skp. byg.
Af Bognæs 5
Td. 2 Skp. Htk. ved særlig beregning 2 Td. byg.
Af Kattinge værk
Lorbæksgården og Boserupgården
85 Td. Htk. á 2 Skp = 6 Td. 2 Skp. byg.
Tilsammen 50 Td. 2t Skp. byg udgør 167
Rigsd. 4. Mark 4 Skil.
Offer og accidenser omtrent
24 Rigsd. 4 Mark 4 Skil.
Skolekorn, rug 1 Skp. af hver gård
3 Td. 2 Skp. á 5,2 Rigsd.
17 Rigsd. 2 Mark
Byg ligeledes 3 Td. 2 Skp. á 20 Mark
10 Rigsd. 5 Mark
Degne og skolejord 24½ Td.Ld. á 3 Rigsd. hvorfra går
Landgilde 1½ Td. Korn og penge bliver igen 68 Rd. 2 Mark
Summa 288 Rd. 1 Mark 4 Skil.
Herfra går til skoleholderen i Gevninge 30 -
Igen 258 - 4
Skil.
Endvidere udreder han af distriktet julerente småredsel og klokkerbrød,
således som degnen hidtil har oppebåret samt 4 læs hø á 32 lispund, 8
læs halm af 24 lispund, 6 favne brændsel eller 24 læs gode tørv."
Fadder på Kornerupgård 1745
"Søren Klarskov og hans kone har været til barnedåb på Kornerupgård 5/10.
1745, thi her meddeler Kornerup kirkebogen, at forvalteren på Lindholm
monsieur Bredal fik døbt sin liden Søn kaldet Christopher Gonsager.
Faddere var Madame Chlarenschow med kireste fra Herslev, Monsieur
Jørgensen på Kornerupgård, Barnets morfader, forvalteren på Geddesdal
Anders Jørgensen barnets farbroder og Monsieur Nielsen på Rygård. Denne
var Lars Lerche og var søn af Knud Lerche på Lindholm."
På auktion i Gevninge kro 1754
"8/5.1754 blev afholdt en stor auktion i Gevninge kro efter afdøde
kromand Rasmus Jørgensen, Den nye kromand Niels Sørensen Møller købte
en stor del, men Søren Klarskov gjorde også flere indkøb. Hans indkøb
beløb sig dog kun til 4 Mark og 19 Skilling. Blandt bøgerne, han købte,
var Søren Kathisens regnebog, ganske vist uden bind. (Denne
regnebogsforfatter var klokker ved Trinitatis kirke i København og
gjorde sig da så sørgelig bekendt. Omtrent alle de runesten, der var
slæbt ind og anbragt der ved kirken, tog han og lod slå i stykker og
anvende som grundsten i sit nye hus)."
Begravet i Herslev kirke
"Efter at have været enkemand et par år døde degnen Søren Klarskov og
blev begravet 8/12.1762, rimeligvis i Herslev kirkes våbenhus. Hans
kone
Bodil Jensdatter Bredal døde og blev begravet vel sagtens i
Herslev kirkes våbenhus 10/.1759."
Kilder:
De fleste informationer stammer fra Søren Larsens slægtsforskning.
Søren Larsens kilder er: Herslev Gevninge kirkebog, Marslev Odense amt kirkebog, Kollerup Vejle amt. En gammel protokol på Herslev Gevninge Sognerådskontor.
Derudover Københavns Universitets matrikel, bind 1 og 2. |
