© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Født i Rønninge 23. marts 1655
Var datter af præsten Otte Rasmussen, Rønninge, og Maren Pedersdatter Humble, født i Hesselager præstegård.

Hendes bror var Christian Ottesen, der blev rådmand og borgmester i Fårborg, gift med Ellen Christiansdatter Smit. Dette ægtepar fik en datter, Birgitte Marie Humble, gift med Laurs Sørensen Fabricius, Lauervig Norge.

Frithiof Bohner/Søren Klarskov Larsen skriver i deres slægtsforskning:
"Allerede da hun var 3-4 år gammel, overgik der familien den store ulykke, at præstegården blev plyndret af svenskerne, hvor blandt andet hele præstegårdens arkiv blev ødelagt."

Gift ung
"Som ganske ung blev hun viet til den da allerede aldrende præst i Skalkendrup Søren Sørensen Ebeltoft (o. 1655-1685) og flytter da ind i den store præstegård. Højst 16-17 år gammel har hun været, da hun fik mindst 5 børn inden hr. Søren døde i 1685. Skiftet viser, at han har været meget velstående."

Præstegårdslivet i Avnslev
Søren Sørensen Ebeltoft var sognepræst til Avnslev og Bogense menigheder i 13½ år. Skalkendrup præstegård lå i Avnslev sogn, Vindinge herred, Odense amt.

Vel i hendes tid plantede hr. Søren præste- eller strandskoven, ligesom hans svigersøn i Rønninge plantede de to præsteskove der, og
Anne Sophie har vel også været med sin mand ude på præstegårdens udlod ude ved Storebælt, når de plantede. Det var deres måde at genopbygge landet på efter svenskernes hærgen."

Børn af 1. ægteskab
Der var mindst 4 børn:
- Peder Sørensen Humble (Ebeltoft), 1676-1748
- Mette Marie Sørensdatter (Ebeltoft), 1678-1710
- Ingeborg Sørensdatter (Ebeltoft), 1680-1746
- Cathrine Sørensdatter (Ebeltoft), 1684-e.1739

1. Peder Sørensen Humble o. 1676 i Avnslev, begravet 26.9.1748 i Rønninge, jf. Personalhistorisk Tidsskrift II. rk 4.bd s. 213, og "Degne og Skoleholdere indtil 1814 på Fyn" Bang Mikkelsen (LAO).
Han var degn 1704 i Rønninge (jf. Degne og Skoleholdere indtil 1814 på Fyn" Bang Mikkelsen (LAO)) og sadelmager i Rønninge.
Gift 1. gang d. 30.7.1704 med Køniche Christensdatter Møller (jf. Degne og Skoleholdere indtil 1814 på Fyn" Bang Mikkelsen (LAO)]. Køniche Christensdatter Møller blev født o.1654 og død 80 år gl. 1734 og blev begravet d. 4.6.1734 i Rønninge (jf. Degne og Skoleholdere indtil 1814 på Fyn" Bang Mikkelsen (LAO)); hun var gift med forrige degn, Hans Laursen, der døde 1704. Ingen børn sammen.
Gift 2. gang med Anne Frandsdatter Tack/Thack, der var født o.1701, død 1765 i Rønninge, 64 år gl. og begr. d. 20.1.1765) (jf. Personalhistorisk Tidsskrift 1889/212 + 220 (LAK)). Der var en søn i dette ægteskab, Frands Thak/Frantz Tack Humble f. o.1738.
Anne Frandsdatter Tack var søster til købmand Augustinus Tack i Slagelse (jf. Degne og Skoleholdere s. 143). Anne Frandsdatter Tack og Peder Sørensen Humble fra Fyn må have kendt Peder Humble Øgler, der boede i Slagelse omkring 1749-1772. 
Peder Sørensen Humbles begravelse "... d. 26.de Sept. [1748] Peder Sørensen Degn til Rønninge begr." (Kirkebog 1741-1780, Rolsted, Åsum, Odense, AO opslag 26).
Skifte efter Peder Sørensen Humble, degn i Rønninge: Reg. til gejstlige skifteprotokoller i provstearkiverne for Åsum, I, 162.

2. Mette Marie o. 1678-1710 i Avnslev, 2. gang gift med præsten Laurids Christian Kullerup, præst i Flødstrup og Ullerslev, Vinding herred, Svendborg amt. Han var rektor i Fåborg 1699, præst i Flødstrup 6.8.1704, død 1727 iflg. Wibergs præstehistorie. Den 13.8.1711 blev skiftet sluttet efter Mette Marie Sørensdatter. ("268,7. Mette Marie Sørensdatter af Aunslev. 2. ~ nr. 9, død 28.11.1710. 1. Sidsel Ovesdatter (se der)" jf. "Præstehustruer der helt eller delvis mangler i Wiberg I", af Erh. Qvistgaard).

3. Ingeborg født o. 1680 i Avnslev, død efter 1746, gift e. 1686 med Hans Caspar Peitersen, Lindegård til Klarskov af Risinge (?) (død 1724? på Klarskov), ejer af hovedgården Klarskov ved Marslev, Odense. Børn: Søren Klarskov, døbt 1703 i Marslev kirke, død efter 1743, Studiosus i Kbh., gift med Bodel Bredal (født ca. 1705) [B]. Peiter, hjdøbt den 13.4.1704 i Clarschou i Marslev sogn, forældrene var der nævnt som Hans Caspar Peitersen, 21.4.1704 dåb i kirken, fadderne var hr. Laurs Christensen cappelan udi Flødstrup, Jacob Danielsen og Oluf Lercke. Anna Sophia, døbt den 15.11.1706 i Marslev kirke ["Danske Slotte og Herregårde" 2.udgave bind 7 side 142]. Knud Lerche Klarschou, døbt 1707 i Marslev kirke, død o. 1743, forpagter på Lindholm/Skullerupholm, gift 1. gang 1724 med Dorthe Jensdatter Bredal (født o. 1700, død begr. 15. sept. 1734 i Gevninge kirke), gift 2. gang 1736 med Else Kirstine Paulin (født ca. 1703). Frantz Klarskov, døbt 10.4.1709 i Marslev kirke, død efter 1734.

4. Cathrine Sørensdatter født o. 1684 i Avnslev, død efter 1739. gift ca. 1708 med prokurator i KBH/Ringsted Hans Knudsen Sølling (født 1680, død 1759). Børn: Anne Sophie Sølling o. 1709- e. 1739 gift m/Jacob Martinus Wulff kirkemedtjener. Knud Lerche Sølling o. 1711 - e. 1733 fra KBH. Michael Detløff Sølling 1713-e. 1748 Proviantforvalter i KBH. gift m. Reichel. Søren Hansen Sølling 1715-1801 Landstingshører & Skriver. Peter Norden Sølling 1718-1766 Kaptajn Indrulleringschef.
Børn af Cathrine Sørensdatter Ebeltoft og Hans Knudsen Sølling:
1. Anne Sophie Sølling c1709-e1739 gift m/Jacob Martinus Wulff, kirkemedtjener. (deres børn: Inger Cathrine Wulf 1733-. Carl Frederik Sølling 1739-)
2. Knud Lerche Sølling c1711-e1733 fra Kbh.
3. Michael Detløff Sølling 1713-e1748 proviantforvalter i Kbh. gift m/Reichel (deres barn: Hans Peter Sølling c1739-c1784 porcelainshandler i Kbh. gift m/Antho. Pay?)
4. Søren Hansen Sølling 1715-1801 landstingshører & skriver. Barn: Hans Daniel Sølling c1772-1790 begravet i Sct. Bendts kirke i Ringsted)
5. Peter Norden Sølling 1718-1766 Kaptajn indrulleringschef. Barn: Peter Norden Sølling 1758-1827 søofficer/søfoged gift c1792 med ?. Dennes barn: Erik Sølling. Dennes barn: Ivar Norden Sølling overlodskommandør i flåden gift m/Sophie Deuntzer. Deres barn: Peter Norden Sølling 1882-, overretssagfører gift m/Ester Z. Nielsen. Deres barn: Agnette Norden Sølling 1916-. (Kilde. John Bison o. 2006)

Gaven til kirken 1682
Søren Sørensen Ebeltoft var som nævnt sognepræst til Avnslev og Bogense menigheder i 13½ år. I 1682 skænkede han og hans hustru en alterkalk til Avnslev kirke: "Under Foden paa Kalken stod der: "Denne Kalch og Disch hawer Hr. Søfren Søfrensen³ og hans Hustrue Anna Sophia Ottisdatter foræret til Aunslev Kirche 1682." Højere oppe, omkring Bægerets Rand, stod Navnene Jens Dreyer og Anna Elisabeth Haman 2753. Hun lod nemlig dette Aar Kalken gøre større og forgylde indvendig." (Historiske Efterretninger om Avnslev og Bovense Sogne i ældre Tid, ved Albert Thomsen, Særtryk af "Svendborg Amt.", bind I, s. 77.)
Note ³) "Sognepræst 1665-1685."
Flere oplysninger kan ses i præsten Lorentz Dreyers indberetning den 7.4.1755 til kongens hofbygmester Lauritz de Thura. (jf. I bd. Kall. 377, 4⁰, kgl. Bibl.). Læs også Wad:"Fra Fyns Fortid I eller Samlinger og Studier.

Anna Sophie Ottesdtr. enke 1685
"Men altså først på året 1685 blev Anna Sophia Ottesdatter enke og sad nu med 6 "uopdragne" børn, hvoraf den ældste var stedbarn. Hun havde jo lov til at blive boende i præstegården nådesåret ud."
Den 4.8.1686 var der skifte efter Søren Sørensen Ebeltoft.

Gift 2. gang med eftermanden, præsten Knud Olufsen Lerche
Året efter, den 15. september 1686, giftede Anna Sophia Ottesdatter sig med eftermanden, præsten Knud Lerche, der var født i Nysted på Lolland d. 12. oktober 1658. 3 børn i 2. ægteskab, se nedenfor!

Knud Olufsen og Lercheslægten
Knud Olufsen Lerche kom fra en stor præsteslægt og blev selv præst. Han kom til Aunslev og Bogense menigheder, hvor han giftede sig med formandens enke, Anna Sophie Ottesdatter (Humble). Han var da enkemand efter Anna Poulsdatter [D]

Familie
Knud Olufsen Lerche blev født d. 12. oktober 1658 i Nysted [A] og døde den 7. april 1711 i Aunslev sogn, 52 år 6 måneder og 3 uger gl. [A]. Han var søn af Oluf Knudsen Lerche, præst til Nysted og Provst i Musse herred, og Birgitte Margrethe Jørgensdatter Hichmand [B & F]. Han blev begravet den 21. april 1711 i Aunslev [F].

Biografi
15. august 1674 fik han tilsagn om optagelse i på Sorø Akademi og blev optaget i 1675. Man kan se, at han indprentede sit navn i kor-stolene på Akademiet [D].
Københavns Universitets Matrikler viser, at han blev indskrevet den 27. juli 1677 ved Universitetet i København (Vor Frue Plads), fra Sorø [D & G].
1684 Hører i Nyborg [D].
1684 Cantor og kapellan i Nykøbing Falster kirke og hører ved skolen [F].
14. november 1685 blev han kaldet til sognepræst for Aunslev og Bogense menigheder i Vinding herred [A & F] og boede på Skalkendrup præstegård i Aunslev sogn, Vindinge herred [M].

Knud blev 1. gang viet til Anna Poulsdatter og 2. gang viet til Anna Sophie Ottesdatter den 15. september 1686 [A, C & D].
Knud blev på den måde stedfar til Anne Sophie Ottesdatter's børn (se Lerche-slægten 3), hvor den ældste var o. 10 og den yngste 1 år i 1686.

26. februar 1697 underskrev Knud fra Flødstrup præstegård et brev til det Danske Kancelli [C & Å].
28. december 1698 var Anna hr. Knud Lerches i Skalckendrup gudmor til et barn født den 19. december 1698, døbt Frederik i Herrested kirke af mag. Claus Mule [J].
30. marts 1700 underskrev han et brev til Danske Kancelli [C & Å].
Og ca. 1703 forærede han en lysekrone til Nysted kirke til "Amindelse" om hans kære forældre [B].
3. juni 1711 blev der foretaget skifte efter Knud Olufsen Leche [M].
13. august 1711 blev skiftet sluttet efter Knuds steddatter Mette Marie Sørensdatter [C].

1737: Gravsten i Avnslev kirke
"Her under hviler i Herren den Almægtige Hæderlige og Vellærde mand Hr. Knud Olufsen Lerche fordum Sognepræst til Aunslev og Bogense menigheder som var fød udi Nysted i Laaland anno 1658 D. 12 Octob. Blef kaldet til disse menigheder anno 1685 D. 14 Novemb. Kom udi ægteskab anno 1686 D. 15 Septemb. Levede udi embedet 25 år 5 måneder 1 uge udi ægtestanden 24 år 7 måneder 6 dage og var af Gud velsignet med 3 sønner, Blef bortkaldet til Himlen anno 1711 7 April I hans alders 52 år 6 Maaneder 3 uger Tillige med sin Kære hustrue den Dydziirede og Gudfrygtige matrona Anna Sophia Ottesdatter som var Fød udi Rønninge Præstegård D. 23 Martii anno 1655. Levede udi ægtestanden med sin første mand Sl. Mr. Søfren Sofrenssøn Ebeltoft 13½ år Fordum Sognepræst udi disse menigheder. med dend sidste 24 aar 7 maaneder 5(?) dage. blef bortkaldet til Himlen anno 1737 D. 3 Marts i hendes alders 82 aar. Text Ps 71.7 og 21. vers Paa jorden viiste du mig ansigt og ulyche i Himlen skal du mig med salighed besmykke. Når du mig henter frem igen af dette muld Så bliver sjæl og krop af trøst og styrke fuld" [A & K].
Skifte 1737 og 1746: Den 21. marts 1737 og 29. december 1746 skiftedes efter Anna Sophia Ottesdatter og Knud Olufsen Lerche [E].

Fælles Børn:
Oluf Knudsen Lerke, født ca. 1688, død 1750. Præst i Aunslev [C & E].
Otto Knudsen Lerke, født ca. 1690, død efter 1746. Brygger og Kæmner i København [C & E].
Søren Knudsen Lerke, født ca. 1692, død 1727. Garnisonsauditør i Nyborg [C & E].

Kilder (efter John Bison, o. 2006):
A, Indskrift på Mindesten i Koret i Avnslev kirke
B, Indskrift på 4. lysekrone i Nysted kirke 1703
C, Personalhistorisk Tidsskrift II rk. 4 bind side 213 & 221, 1889 side 212 & 220, 1926 side 201, 1928 side 190, 1964-65 side 23
D, "Soraner Biografier 1584-1737" udg. 1978 (LAK)
E, Åsum herreds Provstearkiv, Skifte- og Auktions-protokol 1685-1759 I pag. 169-174 og 208-209 (LAO)
F, Wiberg Præstehistorier
G, Københavns Universitets Matrikler (RAK)
H, "Københavns Huse og Indvaanere efter branden 1728" 1906 (LAK)
I, "Fortegnelse over Kgl. Resol. gennem Rentekammeret 1660-1719" S. Nygård (RAK)
J, "Fra Fyns Fortid" 1916-1924 bd. I.III af G.L.Wad (RAK)
K, "De Danske Kirker" G.E.C. Gads forlag 1973 (FRB)
L, "Svendborg Amts årsskrift" 1916, 1917 side 11-42, 1918 68-111 og 1919 (KGB). (Se denne)
M, Vinding herred Provsteskifte pg. 233
N, "Hvem byggede Hvad" Politikken side 155
O, Samlinger til Fyns historie og topografi 1. 1861 86 og 4. 416?
P, Historisk Tidsskrift 5 B 268
Å, Danske Kancelli, Fynske Registre, 15 24/4-1697 og 8/1-1700 (RAK)

Krise. Historien om de hvasse svar i 1685
Ifølge Søren Klarskov Larsens slægtsforskning gav det nye ægteskab nogle oplevelser, som Anna Sophia Ottesdatter måtte klare Knud Lerche ud af igen, "... for Knud Lerche var en urolig herre. Det begyndte allerede ved den tid, da han blev kaldet 14. nov. 1685, da skulle han op til gården, den nuværende Juelsberg, til kirkepatronen, godsejeren og politimesteren for Nyborg amt Claus Rasch, og denne talte så medfølende til Anne Sophie om hendes afdøde mand, som han roste for alle hans dyder og udtalte, at sådan en præst fik de aldrig mere.

Det tog Knud Lerche fornærmeligt op, gav Claus Rasch et hvast svar. Nu tog det ene ord det andet, og Knud Lerche rev præstekraven af og smed den hen ad bordet og gik hen og knibsede med fingrene for næsen af Claus Rasch. Da denne hånligt spurgte, om han egentlig var rigtig klog, greb præsten ham i kraven og ruskede ham.

Nu kom en af Claus Raschs folk til, og Knud Lerche fik en sinkadus, så han gik i gulvet og var ved at blive smidt ned ad trapperne. Men det forhindrede Claus Rasch dog, og snart var de to atter på hjemvejen til præstegården, og den vej, de for et øjeblik siden havde vandret glade og fortrøstningsfulde, vandrede de nu tilbage sorrigfulde og dybt bedrøvede.

l et øjeblik havde Knud Lerche ødelagt hele sin karriere, han kunne den dag i morgen vente at blive smidt væk fra embedet.

Men et par dage efter vandrede Anne Sophie op til herremanden igen og bad på sine knæ, at han ville lade nåde gå for ret og tilgive den unge præst. Knud Lerche fik da lov at blive i embedet, men han måtte selv møde på Juelsberg og gøre afbigt for "seiner Grobeinheit". "

Ny krise. Nabokrig med rytterpakket
"Det blev ikke sidste gang Anne Sophie måtte lempe for Knud Lerche... Med provsten lagde han sig også ud. Men værst blev det dog med de i sognet indkvarterede ryttere. Det var hele den danske hær, som efter den skånske krig var lagt i vedvarende kvarter ude omkring i sognene, og disse var vist de fleste steder til stor fortræd med deres drukkenskab og andre udskejelser. Uheldigvis var en korporal Wilkens blevet nabo med præsten, og da der efterhånden havde været flere sammenstød, og præsten havde kaldt dem for noget rytterpak og bedt djævelen annamme dem, indløb der klagemål til bispen Thomas Kingo i Odense over flere punkter.

Det værste var, at en soldat var død uden alterets sakramente, uagtet der var sendt bud til præsten i god tid, og medens dette stod på skete det, at korporalen holdt barselgilde, og her var det galt, at de kogte og stegte ude i hans have, så der var fare for, at der skulle gå ild i præstegården, og da så selskabet havde spist og dertil drukket rigeligt, skulle den tossede præst hjemsøges, og her var både ritmesteren og løjtnanten med.

De stimlede sammen ved porten, skød på den og kastede med sten og råbte, at præsten skulle komme ud til dem. Men nu havde Knud Lerche tabt modet og gemte sig inde i sine stuer. Anne Sophie stod i porten og forsøgte at spærre for dem og holde dem ude, men da de ville have fat i præsten, skubbede de hende til side og trængte ind i gården.

Nu forsøgte hun at standse dem i døren, men her gik det ikke bedre. De trængte ind i stuen og tirrede præsten for at få ham til at slå fra sig. Men han var aldeles lammet af skræk og holdt sig klogeligt fra at prøve at forsvare sig.

Da de tog hans karl og slæbte ham ud i gården og slog ham bevidstløs, listede præsten ind i sit sengekammer, medens Anne Sophie sørgede for den mishandlede karl, og da rytterne havde domineret og hånet præsten et stykke tid, var de blevet tørre i halsen og forsvandt ind i gildeshuset for at fortsætte drikkeriet.

Efter dette klagede hr. Knud til højere vedkommende over den ham overgåede forulempning; men da han kun havde uvenner at henvende sig til, blev det hele vist ikke til noget. Der var jo ikke gået menneskeliv til ved bataljen, og så regnede man det ikke for så meget, og nu havde Knud Lerche fået sig en skræk i livet, så han kunne holde sig rolig for eftertiden."

Børn af 2. ægteskab
Knud Lerche og Anne Sophie Ottesdatter havde 3 sønner: Oluf (Ole), Otto og Søren:

1. Oluf Knudsen Lerche, f. o. 1688, død 1750. blev sin fars eftermand u Aunslev først som kapellan og senere kaldet 17.4.1711 til sognepræst. Oluf Lerche må være født ca. 1687. (Ved universitetet nævnes han 1707 philosophiae baccalaureus, hvilket er den laveste akademiske grad). Læs mere om Oluf Lerche.

2. Otto Knudsen Lerche, f. 1.1.1690 i Aunslev, død efter 1746 (måske o. 1762 i KBH). Brygger og Kæmner i København. Medlem af de 35 mænd i Københavns bystyre. Dimitteret fra Nyborg 19.7.1707. Nævnt som stud. theol. i skifte 13.8.1711. Cand. theol i 1715. Læs mere om Otto Lerche.

3. Søren Knudsen Lerche, f. o. 1692, død 1727, studerede jura og efter at have været i Norge en tid, blev han garnisonsauditør i Nyborg, hvor han døde 1727. Læs mere om Søren Lerche.

Velstand i præstegården
Velstanden i den store præstegård fra formanden Søren Sørensen Ebeltofts tid bevaredes, og det kan være Anna Sophia Ottesdatters fortjeneste. Hun lader til at have kunnet administrere andet end sin tunge.

Som far - så søn
Sønnen Oluf lader til at have overtaget faderen hidsige reaktionsmåde, "... og hans minde skal endnu leve desangående i sognet. I førstningen var moderen hos den unge præst, men da han kom hjem med en kone fra Odense, rådmand Hans Povlsens datter Karen, viet 16.1712, så flyttede Anne Sophie til Rønninge."

Hjem igen til Rønninge
"Her i sin fødeby levede hun så i et hus, som hendes stedfader magister Trane ejede og måske havde bygget. Men mest opholdt hun sig vel hos sin søn af første ægteskab, Peder Sørensen Humble, som var sædedegn og sadelmager der i byen. Her levede hun sine sidste år og slap for på nært hold at høre og se, hvordan hendes søn hr. Ole lavede basseraller omkring på egnen ved Skalkendrup. Her havde hun heller ikke så langt til sin datter [Ingeborg] på Klarskovgården."

Branden i København 1728 og familiens nød-logementer
Anna Sophie Ottesdatter Lerches kan have oplevet den store brand, der nær havde ødelagt hele København i 1728. Hun har sandsynligvis besøgt sin svigersøn Hans Knudsen Sølling. "Anna Sophia Ottesdatter Sallig Hr. Knud Lerches" er registreret som logerende i 1728 i København. Hun logerede i Ferge Stræde nr. 217 "udi i de øverste Logementer"

 

(Færgestræde 217 i Øster Kvarter, opslag/side 142). Anna Sophie Ottesdatter Lerches var "Hans Knudsen Søllings Kones Moder" der "agter at reysze til fyhn." Anna Sophia Lerches boede også sammen med "3de af Monsr Søllings Børn, den eene pige reyszer til fyhn:" Der boede desuden en studiosus Theodorus Harder og en discipel udi Frue Latinske Skole, for Fattigdom skyld forundt frj Logem:, og endelig boede hun sammen med "Hr. Iacob Wulf, Capellan til den afbr: Hellig Giest Kircke." (Kilde: "Københavns Huse og Indvaanere efter branden 1728" 1906, eller "Indvaanere i de af branden 1728 skaanede bydele - Øster Kvarter, side 142" http://www.hist.uib.no/kbh1728 opslag 142.)
Note: Hans Knudsen Sølling (født 1680, død 1759) var prokurator i KBH/Ringsted og var gift med Anna Sophies datter Cathrine Sørensdatter og "den eene pige" må være deres datter Anne Sophie Sølling c1709-e1739, der blev gift med Jacob Martinus Wulff, kirkemedtjener - eller "Capellan til den afbrændte Hellig Geist kirke." Man rykkede sammen.
Det er sandsynligt, at prokurator Sølling kendte justits-sekretær Sander Hamelev, der var søn af etatsråd Peder Rasmussen i huset i Færgestræde eller måske justitsråd og gen. auditeur Dreesen, der også logerede i huset, hvis ejer var regiments qvarteermester Bergman.

 Anna Sophia Ottesdatter på aftægt
"Hun havde i aftægt fra Skalkendrup præstegård 6 td. byg, 3 Td. rug, 6 Td. havre godt ydefærdigt købmandskorn, 4 gode lam og 4 gode ydefærdige gæs til hver Mikkelsdag, når han sin gådetidende modtager, og desuden skulle han hr. Ole, græsse 2 køer for hende."

Død 1737
Anna Sophia Ottesdatter (Humble) døde 82 år gammel den 3. marts 1737 i Rønninge, muligvis hos sønnen Peder Sørensen Humble.
Begravelse: "1737: d. 12. Martÿ begravet Sl. H. Knud Lerchis Enke af Schalchendrup, Nafnl: Anna Sophie Ottisdatter, som boede her I Rønninge, og døde I sin Alders 82 de Aar." (Kilde: kb for Rolsted sogn, Odense amt 1700-1740, AO opslag 128, Anne R. /slaegtogdata.dk)

Gravsten i Avnslev kirkes kor over Anna Sophia Ottesdatter og Knud Olufsen Lerche
Herunder hviler i Herren den ærværdige, hæderlige og vellærde mand Hr. Knud Olufsen Lerche fordum præst til Aunslev og Bovense menigheder, som var født udi Nysted Laaland år 1658 d. 12. oktober. Blef kaldet til disse menigheder år 1685 d. 14. november. Kom udi ægtestand år 1686 d. 15. september, levede udi embedet 25 år 5 måneder 1 uge, udi ægtestand 24 år 7 måneder 6 dage, og var af Gud velsignet med 3 sønner, død i hans alders 52 år 6 måneder 3 uger, tilligemed sin kjære hustru, den dydsire og gudsfrygtige matrone Anna Sophie Ottesdatter, som var født udi Rønninge præstegård d. 23. marts 1655, levede udi ægtestand med sin første mand hr. Søren Sørensen Æbeltoft 13½ år, fordum sognepræst udi disse menigheder, blef kaldet til himlen år 1737 d. 3. marts i hendes alders 82 år.

Tekst PL. 71.7. og 21. vers:
På Jorden viste du mig Angest og Ulykke.
Himlen skal du mig med Salighed besmykke.
Når du mig henter fræm af dette Muld.
Så bliver Sjæl og Krop af Styrke fuld."
Kilde: A. Thomsens artikler i årbog for Svendborg amt.

Skifte
"3.6.1711 blev foretaget skifte efter Knud Lerche."
Enken fremlagde i skifteretten 3.6.1711 Kgl. bevilling dateret Jægersborg 11.5.1711 til at hun selv måtte skifte med sine børn og stamfrænder. (Årsskrift, Svendborg Amt 1817 og 1933. /Regelsen, slaegtogdata.dk)

(Citater er fra Frithiof Bohners og Søren Klarskov Larsens slægtshistorie.)