Otto Knudsen Lerche 1690-1762?

© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Født i Avnslev 1690
Var søn af Anna Sophia Ottesdatter og Knud Lerche i Avnslev sogn, Svindinge herred, Odense amt.

Otto Knudsen Lerche var født d. 1.1.1690 i Avnslev, død efter 1746 (måske o. 1762 i KBH).

Cand. Theol., brygger og kæmner i København - og byggematador
Otto Lerche var udset til en traditionel præste-karriere ligesom faderen og blev cand. theol., men hans liv formede sig helt anderledes. Han havde flere virksomheder i gang og blev en holden mand, der bl.a. ved hjælp af sit giftermål kunne bygge store huse i Snarens kvt. i København.

Cand. Theol.
Han blev dimitteret fra Nyborg skole den 19.7.1707. Nævnt som stud. theol. i skifte 13.8.1711 (jf. forældrene). Cand. theol i 1715 i en alder af 25 år.

NB: Detail-oplysningerne nedenfor er fra slægtsforskningen "LÆRKESLÆGTEN 1 - Peder Lercki, bonde i Vindinge Herred og han's efterslægt", af John Bison.

Kæmner og fuldmægtig på Jægersborg slot, oldermand...
1733 til 1737 nævnes han som Stadskæmner i Lille Knabrostræde 74 [L].
4.4.1733 stod han fadder i Helligånd kirke [kilde C].

Kæmneren på den tid var beskæftiget med regnskaber og den ansvarlige for en købstads kassebeholdning. (latin camerarius, kammermester eller kassemester. Tysk: Kämmere.)

  • Han blev medlem af det 35 mand store bystyre i København: 1730 til 1744 var Brygger Otto Lerche medlem i direktionen for de 32 mænds forsamling, direktør for enkekassen [J & N].
  • Blev fuldmægtig hos slotsforvalter Gotlob Kristiansen på Jægersborg. Fik kgl. tilladelse 8.7.1719 til at holde Kristiansholm forpagtning for 20 læs hø årlig.
  • Auctions-forvalter ved Hof Etaten i 1728. jf. nedenfor.
  • Efter branden 1728 boede han i Christianshavns kvarter Lille Torvegade 15, sammen med 1 kone og 3 børn og 1 pårørende jomfru Lerche [E].
  • Ca. 1731 nævnes Otto som Auctionsforvalter og Oldermand for bryggerlavet i København [H].
  • 27.3.1741 sad han i Arresthuset (gældsfængsel) og skrev et brev, og bad overkrigssekretæren om hjælp, da han for 3 til 4 år siden havde kautioneret for en militærperson.

Bygge-matador?
Snarens Kvarter, KBH, matr. nr. 50, Knabrostræde 20/Kompagnistræde 21 i 1730 og matr. nr. 110 i Knabrostræde 22 i 1735 i KBH (jf. Københavnske jævnførelsesregistre 1689-2008, Snarens Kvarter, www.kobenhavnshistorie.dk.)

I 1730 blev (nuværende) Knabrostræde nr. 20 opført af murermester Lars Erichsen og tømrermester Olle Nicoaisen for brygger Otto Lerche. Senere ombygget i slutn. af 1800-tallet og 1904 (historiske huse).

I 1735 blev huset i nr. 22 opført for brygger Otto Lerche, senere ombygget mellem 1766-75, 1871 og 1896 (historiske huse).

Gift
Otto Lerche giftede sig med Kirsten Christensdatter Lyngbye [Lengnick's stamtavler] den 1.5.1720, viet i Helliggeist kirke i København.

Kirsten Lyngbye blev født o. 1690 ligesom Otto Lerche. Hun var datter af Christen Nielsen Lyngby, provst og præst i Hvejsel-G. [Lengnick's stamtavler & Wiberg] og mor var Bodil Cathrine Pedersdatter af Lyngsbækgård på mols [Lengnick's stamtavler & Wiberg]
Kirsten Lyngby var 1. gang gift med brygger Hans Andersen Rold (ejer af matr. nr. 52 i Snarens kvarter siden 11.10.1713) [ "Københavns Ejendomme 1377-1728" af Ramsing (LAK) & Lengnick's stamtavler].
1. Hun fik en datter kaldet Margrethe, som 2.1.1737 blev gift med Davidsen [kirkebog].
13.7.1715 nævnes hendes mand Hans Andressen [R].
1717 nævnes Brygger Hans Andersen i Snarens kvarter nr. 52 [L].
Hun fik i 1.ægteskab også 2 drenge nemlig:
2. Rasmus Hansen Rold [I & R].
3. Anders Hansen Rold [I & R].
29.4.1720 blev der skiftet efter Hans Andersen, og børnenes fædrene arv var til hver 1000 rd. [R].

2. Ægteskab - Otto Lerche
1.5.1720 blev de viet i Helliggeist kirke i København, (hun fra Kompagnistræde med kgl. tilladelse) [C & I].

Fælles Børn:
Børn ja, men hvor mange og hvad var de ?

Kildemateriale
1720 til 1725 nævnes han som brygger i Kompagnistræde 52 [L].
17.6.1724 nævnes Otte Lerke borger og brøgger i København, da han låner 600 rd. [R].
18.9.1724 nævnes hans 2 stedbørn Rasmus og Anders [R].
18.6.1725 låner han 400 rd. [R].
1626 til 1727 nævnes han som brygger i Kompagnistræde 52 [M].
1728 efter Københavns brand solgte Otto matrikel nr. 52 i Snarens Kvarter, som han overtog ved ægteskabet med Kirsten [D].
1728 havde han 1000 rdl. i pant på et hus i Myntergade 110 Købmager kvarter, men skyldte 2000 rdl. på et hus i Kompagnistræde 52 Snarens Kvarter til Garnison kirke havde pant i, og havde som Auctions-forvalter ved Hof Etaten 800 rdl. i pant i et hus i Peder Hvidtfeldstræde 143 i København [E & R].
De boede i Kompagniestræde 21 i Snarens kvarter København.
Efter branden 1728 boede han i Christianshavns kvarter Lille Torvegade 15, sammen med 1 kone og 3 børn og 1 pårørende jomfru Lerche [E].
Otto Lerche opførte forhuset i Knabrostræde 22 matr.nr. 110 Snarens kvarter hjørnet af Knabrostræde og Kompagnistræde 21 matr.nr. 50 opføres for Otto Lerche [F].
1730 til 1744 var Brygger Otto Lerche medlem i direktionen for de 32 mænds forsamling, direktør for enkekassen [J & N].
Ca. 1731 nævnes Otto som Auctionsforvalter og Oldermand for bryggerlavet i København [H].
29.12.1732 nævnes O. Lercke og hans stedsønner [R].
1733 til 1737 nævnes han som Stadskæmner i Lille Knabrostræde 74 [L].
4.4.1733 stod han fadder i Helligånd kirke [C].
10.6.1733 bar Otthe Lerche auctionsdirektør's hustrue, et barn til dåben i Helliggeist kirke kaldet Inger Chatrine (datter af Jacob Wulf medtjener til Helliggeist menighed i store Færgestræde og Anna Sophia Sølling) [C].
15.2.1734 stod han fadder i Helligånd kirke [C].
22.5.1734 var han og hustru fadder i Helligånd kirke, hos deres bryggerkarl [C].
18.12.1734 nævnes Otto Lercke som Auctionsforvalter ved Hof Etaten samt borger og brygger, da han låner 2000 rd. [R].
5.4.1735 var han fadder i Helligånd kirke [C].
11.6.1735 låner han 2000 rd. [R].
12.7.1736 låner han 500 rd., med pant i han's hus beliggende i Dronningens Tvergade 301 Sct. Annæ Vester kvarter (som beboes af en Jens Rasmussen) [R].
20.10.1736 låner han 300 rd., og nævnes da at have hestevogn og jern kakkelovn [R].
2.1.1737 var han's hustru, og hendes datter Margrethe Davidsens fadder i Helligånd kirke [C].
Ca. 1737 måtte han udbetale 600 rd. ad rettens vej [Q].
8.3.1737 var han og Margrethe Davidsen fadder i Helligånd kirke [C].
22.6.1737 låner han 4000 rd. [R].
3.9.1737 stod han fadder i Helligånd kirke [C].
23.11.1737 låner Otte Lercke 800 rd. [R].
8.1.1738 fik han en obligation fra hr. borgmester Christian Ottesen i Fåborg, og nævnes samtidig som boende i København [A].
29.10.1738 stod han fadder i Helligånd kirke [C].
22.11.1738 låner og underskriver sig O. Lerche og stedsønnen Rasmus Rold til 200 rd. [R].
14.6.1739 låner O. Lerke 4000 rd. med pant i en gård beliggende ved Holmens Kanal (som beboes af Etatsråd Bornemann) [R].
1740 nævnes han i Holmens Revir [L].
1740 til 1741 nævnes han som Brygger i Snarens kvarter 52 og 53 [M].
12.8.1740 stod han (nævnt som brygger) fadder i Helligånd kirke [C].
1741 nævnes han i Kompagnistræde 53 [L].
27.3.1741 sad han i Arresthuset (gældsfængsel) og skrev et brev, og bad overkrigssekretæren om hjælp, da han for 3 til 4 år siden havde kautioneret for en militærperson.

Otte Lercke's underskrift
underskrift i 1741 [Q].
23.6.1746 stod han (nævnt som Kæmner) fadder i Helligånd kirke [C].
8.12.1746 stod han fadder i Helligånd kirke som Brænder og Kæmner i Højbrostræde [C].


Kilder
A, Åsum herreds provstiarkiv skifteprotokol (LAO).
B, Personalhistorisk Tidsskrift II.rk. 4.bd. s.221 1889.
C, Kirkebøger.
D, "Københavns Ejendomme 1377-1728" af Ramsing (LAK).
E, "Københavns huse og indvånere efter branden 1728" 1906 (LAK).
F, "Historiske huse i det gl. København" 1972 siderne 99 og 103 (LAK top spec a1).
G, "Københavns universitets matrikler" (RAK).
H, "Kronens skøder" 1731-1765 side 138 (RAK).
I, Lengnick's stamtavler.
J, "Historiske meddelelser om København" 1979 s. 65-66 (LAK).
K, Ressollutionsprotokollerne (Københavns Sradsarkiv).
L, "Københavns Renovation" (Københavns Sradsarkiv).
M, "Københavns Indkvatering" (Københavns Sradsarkiv).
N, Villads Christensen (Københavns Sradsarkiv).
O, "Fortegnelse over Kgl. Resolutioner gennem Rentekammeret 1660-1719" af s. Nygård, nr 24531 (RAK).
P, Wiberg.
Q, Overkrigssekretærens indkomne breve 1741 (RAK).
R, København byting's, Obligationsprotokollerne 12/917, 12/976, 13/228, 15/754, 16/60, 17/676, 18/270, 19/423, 19/520, 20/339, 20/556, 21/526 & 22/337 (LAK).
 

 Web: Lis Klarskov Jensen


 


Rønninge kirke set fra sydøst
Foto Søren Møller, Wikipedia



Avnslev kirke 2003
Foto Anders Straarup
 


Maren Pedersdatter Humble
Hesselager epitafie 1668
- muligvis th., ca. 33 år gl.
Hesselager o. 1635-efter 1706
 

Foto LKJ