© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Hesselager-provstens datter o. 1635-1708
Maren Pedersdatter Humble blev født i Hesselager præstegård o. 1635. Hun var datter af provst Peder Christensen Humble og hustru Mette Nielsdatter Foss.

Citater stammer fra Frithiof Bohners og Søren Klarskov Larsens slægtsforskning.

Gift 1. gang o. 1654
"Maren Pedersdatter Humble blev gift med Otte Rasmussen, præst i Rønninge-Rolfsted, og senere provst i Aasum Herred. Han blev født i Herrested 1625 [som søn af sognepræst i Herrested Rasmus Lauritsen og Johanne Rasmusdatter. red. lis, kilde: Wiberg] og var student fra Odense 1647." [Otte Rasmussen døde 21. august 1685. Lis red. Kilde: Wiberg] (Rasmus Lauridsen var sognepræst i Herrested 1591-1646, født ca. 1560, død sept. 1646. Hører i Odense, ordineret i Herrested kirke 28. marts 1591. Gift 1. gang med Rasmus Bregnemoses enke Maren Ottesdatter, gift 2. gang med Johanne Rasmusdatter. En anden søn var Laurits Rasmussen, kapellan i Herrested 1631, f. 1604, ordineret 7.10.1631, senere sognepræst i Kullerup-Refsvindinge, iflg. Nyborg, Ullerslev, Ørbæks lokalhistoriske arkiver.)

Iflg. "Efterretninger om Rønninge og Rolfsted sogn, J C Bendz, 1820" blev Otte Rasmussen indskrevet af højskolens/universitetets Prorector Dr. Thomas Bang den 22. juli 1647. "Professor Peder Sporman det års decanus. Til privat præceptor valgte han mag. Jørgen From. Ordineret 16 juli 1652, indviet til sognepræst for Rønninge og Rolfsted menigheder."

Børn
Der var mindst 4 børn:
Anna Sophie Ottesdatter, (o. 1655-1737), gift med præsten i Skalkendrup Søren Sørensen Ebeltoft.
Christian Ottesen Humble blev borgmester i Fåborg 1656-1722 
Peder Ottesen, ???
Rasmus Ottesen "En broder Rasmus var død straks efter faderen og var ligeledes på skiftet efter denne tilfaldet 200 Rigsdaler 2 Mark og 4 Skilling minus 30 Rigsdaler til begravelsen, hvoraf nærværende bo tilkom en søsterlod på 24 Rigsdaler 2 Mark 6 Skilling (6 6/7 part)." 
 

Svenskernes hærgen
"Af et dokument, som findes blandt præstegårdens papirer, ses at præstegården i hans embedstid har været plyndret af de svenske, da de i Kong Frederich den 3. tid havde indtaget Fyn; og at da ved den lejlighed adskillige af præstearkivets vigtigste papirer er forkomne. I hans embedstid mistede Rønninge kald 2 parter af boghvedetienden, skønt præsten stedse tilforn havde haft alle 3 parter, det hr. Otto Rasmussen med et tingsvidne beviste, som endnu findes i præstearkivet; ventelig har krigen således forringet hans omstændigheder, at han ikke har haft evne til at vove noget på proces. Anno 1671 den 2den januari blev han af Dr. Niels Bang beskikket til provst for disse menigheder i næsten 29 år." (Kilde: Efterretninger om Rønninge og Rolfsted sogn, J C Bendz, 1820.)

Til ihukommelse
"Anno 1679 bekostede og skænkede han et smukt indvendig forgyldt communionsbæger af sølv til Rolfsted kirke, som ses på foden af det. Han har gjort sig fortjent af sine eftermænd i kaldet derved, at han har opfredet og indhegnet præstegårdens tvende små skove, der til hans tid var enten forhuggede eller af kreaturer bedærvede." (Kilde: Efterretninger om Rønninge og Rolfsted sogn, J C Bendz, 1820.)

Da Otte Rasmussen døde d. 21. august 1685, ser det ud til, at der har været nogen velstand til huse. Skifte af 21. sept. 1685. Søren Sørensen Æbeltoft havde overtaget sin svogers Peder Ottesens værgemål, hvorfor denne sidstes rette faldne værge efter loven, morbroderen Klaus Barfod, præst i Frangede, som her på skiftet kvitterede for værgemålet, så at Sterboen [sterbboen = dødsboet, red. lis] intet i så måde haver at tilsvare af Peder Ottesens arv 200 Rigsdaler 2 Mark og 4 Skilling."

"Enken skulle nyde renter af hendes egne børn tilfaldende kapital, så længe hun beholder børnene hos sig, (Steddatterens mødrene arv skulle forvaltes af Peder Fris, præsten i Vindinge), og klæder og opdrager dem, sønnerne til de var 16, og døtrene til de selv kunne tjene deres brød. Så lovede hun dem alle en brudeseng, når de kom i ægteskab. 26. oktober holdtes den sidste skiftesamling i boet, da det var sluttet. Hans fædrene arv udbragte 36 Rigsdaler 5 Mark 6 Skilling, hvoraf halvdelen tilfaldt enkemanden 18 Rigsd. 2 Mark og 11 skilling, halvdelen til børnene med 6 Rigsdaler 14 Skilling til sønnerne og 3 Rigsd. 7 Skilling til hver af døtrene.

Eftermanden i præste-embedet blev Eiler Chrestensen Kullerup, broder til den Laurids Kullerup, der var præst i Flødstrup (dog efter magister Thrane)." ( Laurids Kullerup var gift med Mette Marie Sørensdatter, datter af Søren Sørensen Ebeltoft og Anne Sophie Ottesdatter, datter af præsten Otte Rasmussen, Rønninge, og Maren Pedersdatter Humble.)

Gift 2. gang 1686
Efter at have været enke i 1 år giftede Maren Pedersdatter Humble sig med eftermanden i embedet, Madtz Thrane: "D. 25. Augusti: Sammenvied Her Madtz Thrane med hans formands Enke Maren Pedersdatter Humble, efter Kongebrev." (Kilde: Kirkebog for 1686-1700, Rønninge-Rolfsted, Åsum, Odense amt. AO opslag 3). Der var ingen børn i dette ægteskab. (Wiberg).

Mads Bertelsen Thrane død 1702
Blev født 1660  i Korsør og var søn af Bertel Madsen, rådmand, og Johanne Pedersdatter. Han havde 2 søstre Kirstine og Karen Bertelsdatter, som ses af Rønninge kirkebog. Han blev student i Slagelse 1680 og deponerede fra Slagelse skole 1683. Universitetets rektor Rasmus Bartholin indskrev ham d. 14. juli 1683. Deconatet ved Dr. Oluf Borch og fik til privat præceptor Dr. Caspar Bartholin "Hvilken sidste også siden indtegnede ham blandt deres talm som kendes værdige til den højeste æresgrad i den verdslige visdom, nemlig magistergraden under Dr. Oluf Rømers rektorat i året 1700. Han blev af kong Christian den 5., år 1685 den 29. august, kaldet til sognepræst for Rønninge og Rolfsted menigheder, og følgelig må han være blevet ordineret af Stiftets biskop Dr. Thomas Kingo, med mindre at han som ordineret mand kan være kommen andensteds fra hertil, som efter hans alder næppe er troligt. Han blev som sagt kaldet til disse menigheder af kong Christian den 5; årsagen dertil var, at Rønninge kirke på den tid tilhørte kongen, af hvem den få år derefter blev solgt til Rønningegårds ejer Knud Urne. Kun meget lidet er det, som findes optegnet om denne mand. At han har været en velstuderet mand, derfor vil vi lade hans magistergrad være os fyldesgørende bevis, og jeg har aldrig hørt det modsatte om ham; tværtimod bestyrkes jeg endmere i hin tanke af det sagn, som næsten indtil denne tid har været om ham i sognet, nemlig: at han kunne mane, hvilket den almindelige mand i forrige tider gerne troede om enhver lærd mand. Se mere i Blochs Fynske Gejstligheds Historie. Mag. Mads Thrane døde anno 1702 den 6. april, i sit 42. år, efterat have i 17 år været præst ved disse menigheder. Han var gift med sin formands enke Maren Pedersdatter Humble; med hende holdt han bryllup den 25. august 1686. De havde ingen børn tilsammen; hun overlevede sin mand; men døde omsider i deres ejendomshus i Rønninge 1708, 73 år gammel. - Hans egen moder døde også som enke i Rønninge Præstegård, og blev begravet 2 dage førend denne hendes søns død, i sit 72 år, ham hun fra Korsør var kommen over at besøge i hans sygdom. For sin svagheds skyld tog han 1701 en kapellan; men denne døde 10 uger efter ordinationen. Mag. Thrane førte en Trane i sit Signet." (Kilde: Efterretninger om Rønninge og Rolfsted sogn, J C Bendz, 1820.)

Eftermanden i embedet blev (den 17. april 1702) hr. Eiler Christensen Kullerup, (1670-1748) født i Kullerup præstegård, søn af sognepræst Christen Laurissen og Kirsten Christensdatter, se deres epitafie i Kullerup kirke - men måske er det en gravsten i kirkens kor?). Eiler Christensen Kullerup var nært beslægtet med Otte Rasmussen i Rønninge, iflg. J C Bendz.
Eiler Chr. Kullerup må være bror til Sara Christensdatter Kullerup (1673-1741) fra Rønninge, gift 1705 med købmand i Kolding, Ebbe Christensen Leeh, hvis mor havde slægtsforbindelser til With, Thura og Humble slægterne.

Mads Berthelsøn Thrane død 1702
Han døde 6. april 1702 "efter at have "opvartet" disse Menigheder i 18 Aar; holdt 60-70 heste og en Berider; ansaaes for at kunne mane." (Wibergs præstehistorie, bind II, side 690.) Magister Mads Berthelsøn Thrane blev begravet i Rønninge den 12. april 1702 "i sit Alders 42 Aar, der hand hafde været Sogne:Præst til disse Sogne udi 17 Aar." (kb for Rønninge-Rolfsted 1700-1740, Åsum, Odense, opslag 8.)

Endnu et dødsfald. Hans mor Johanne Pedersdatter, Sl. Berthel Madzens fordum Raadmand i Kaarsøe, hans Enche, som war kommen hid at besøge sin Søn M. Mads i ??? ?????? Og døde hun her i Præstegaarden i sit Alders 72 Aar. Hun blev begravet d. 4. april 1702, kun 2 dage før sønnens død. (kb for Rønninge-Rolfsted 1700-1740, Åsum, Odense, opslag 8.)

Maren Pedersdatter Humble i 1706
"I skattemandtal af 1706 skrev præsten, Præsteenken af kaldet Maren Pedersdatter Humble, salig magister Thranis bebor et hendes ejendomshus her i Rønninge, har ingen børn, men har i sin tjeneste 1 dreng og 2 piger."

Død 1708
Præsteenken døde o. 1708, jf. "Soraner Biografier 1584-1737, udg. 1978 (LAK)
[Maren Pedersdatter Humble døde i Rønninge og blev begravet d. 27. juli 1708, "Sl. Mag. Matz Thranis efterblevne, var 73 Aar gl." (Kilde: Kb for Rønninge-Rolsted sogn, Åsum h., Odense amt, side 45, AO opslag 24.)]

Ejendomsvurdering 1663
"Ved syn af præstegårde i Aasum Herred af 8 udmeldte mænd d. 14. marts 1663 blev Rønninge præstegård takseret til 295 Sletdaler, dens brøstfældighed til 34 Sletdaler. Anledningen var, at kongen for at skaffe penge ville sælge præstegårdene til præsterne, og disse frabad sig det og beråbte sig på at være udplyndret af svenskerne og siden af de allierede og derfor ikke kunne købe. Dette skrift var underskrevet af Otte Rasmussen med samtlige præster i herredet.
Kilde: Viborgs præstehistorie, personalhistorisk tidsskrift."

Lokal krigshistorie
"Som nævnt blev Otte Rasmussens præstegård plyndret af svenskerne, men han slap dog nådigt i forhold til mange andre præster i den hårde trængselstid."

"Bispen i Odense, Laurits Jacobsen Hindsholm, skrev i sin dagbog:
"3. juli 1657 kom fjenden i Holsten, 24. august lagde han sig for den nye stad i Jutland (Frederitsia), 27. august kom en hob gønger herigennem, som gik til Jutland. 24. september blev Frederiksodde indtaget af svensken uden modstand og fik alle stykker munition, og hvad var inde "Gud bedre". 30. januar 1658 faldt svensken over Fyn og indtog landet, den 31. kom de her til byen. 6. marts blev freden (Roskildefreden) ved trommeslag og trompeter udråbt i byen, men forinden var det gået hårdt ud over landet, og endnu værre blev det, da svensken snart kom igen." "

"Præsten i Dalum skrev i kirkebogen: "20. februar 1658 begravedes i Dalum Hans Rasmussen af Hjallense, som en svensk rytter stak ihjel." Og i Sanderum kirkebog står: 24. februar bleff i kirken nedlangt i en graff (eftersom man for den stærke frost ikke kunne grauffe på kirkegården) efterskrevne Laurits Rytter og Mats Matsen, som bleff skudt ihjel, Hans Rasmussen slået ihjel, Laurits Hansen stødt ihjel, Hans Jeppesens kones moder og forslagen, præsten i Kølstrup Poul Bagge blev mishandlet og hans præstegård brændt, præsten i Munkebo druknede de i dammen, fordi han ikke ville vise dem, hvor hans penge og andre kostbarheder var gemt. Ganske vist skyldte man hans egen karl for udåden og for at have udplyndret præsten. Sådan var tilstanden, ran og mord og lovløshed i fjendens spor." "

Teksten i citationstegn er fra Frithiof Bohners og Søren Klarskov Larsens slægtsforskning. red.LKJ.