© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Hvem var Peder Christensen Humble?
Peder Christensen blev født i 1609 i Humble Præstegård på Langeland og døde i Hesselager den 4. februar 1675, 66 år gammel, efter 41 års tro tjeneste. Tilsyneladende begravet i kirken under epitafiet.

Peder Christensen Humble var søn af Christen Pedersen (Humble), sognepræst og provst i Langelands sønder herred og Maren Gregersdatter fra Bøstrup præstegård.

Uddannelse
Som barn blev han undervist hjemme i Humble præstegård, hvor faderen havde ansat en privatlærer til børnene. Der var 12 i alt, men 2 døde før voksenalder.

Peder blev forældreløs kun 15 år gammel, da hans fader provst Christen Pedersen Humble døde i 1624, men der var alligevel råd til, at han blev student fra Odense i 1629, 20 år gammel, og han blev samme år indskrevet ved Københavns Universitet som “Petrus Christierni Humblius Longlandinus“.

Storebroderen Christen Christensen Humble blev faderens efterfølger som sognepræst ved Humble kirke og blev værge for sine yngre søskende efter forældrenes død.

Rektor i Nyborg
I 1633 - 4 år efter studierne ved K.U. - blev Peder Christensen Humble rektor i Nyborg, ligesom storebroder Christen Christensen Humble havde været 10 år forinden.

Problemer vedr. eksamensbevis for den teologiske embedsprøve
Vedr. Peder Christensen Humbles testimonium publicum,
"23. juni 1634
Om een studiosus Petrus Christierni Humblius kunde bekomme sitt testimonium publicum, effterdi hand ickon haffde været ett halfft Aar her paa Academiet.
Dog bewiste hans Privatus Præceptor Dn. M. J. Brochmannus, alt der hand Ao. 1629 kom først til Academiam, och eett halff Aar derefter pesten begyndte at grassere, haffuer hand forfoigett sig uden lands, oc der studeret halffanden Aar: Siden er hand hiembkommen, och haffuer værett Nobilium quorundam informator paa Soer Academie udi tuo Aars tidt. Huor hand ochsaa haffuer bekommen sin attestation, som Dn. D. Christianus Mathiæ, Theologius ibidem, och Dn. M. Nicolaus Schelderupius haffde subscriberet 7. Augusti Ao. 1633.
Siden haffuer hand væred Rector Scholæ Neoburgensis in Fionia, och haffuer Dn. Episcopi D. Johannis Michaelij Honestatis ipsius et Fidelitatis testimonium derpaa. Effter slig leylighed kunde ingen siunes billigt at were, att testimonium publicum skulde hannem negtes."
Kilde: Ny kirkehistoriske Samlinger ved H. F. Rørdam og T.S. Rørdam, Andet bind, KBH 1860-62. Side 664.

Sognepræst i Hesselager

Hesselager kirkes præstetavle 2004. Foto LKJ

Det var en flittig og samvittighedsfuld ung mand på 25, der blev eksamineret og ordineret af Fyns biskop Hans Mikkelsen den 2. juli 1634 og ansat som sognepræst i Hesselager kirke af Tønne Nielsen Friis til Hesselagergård.

Aflagt ed/ordineret: Peder Christensen Humble: Petrus Christierni, pastor eccl. Hesselager: 2. julii 1634. æt 26, et quod excurrit (var rektor i Nyborg). Kirkehistoriske Samlinger 3. række, bind V: "Edsbog for Fyns stift", s. 127.

Gift o. 1634 i Hesselager kirke
Den nøjagtige dag for giftermålet med enken Mette Nielsdatter Foss er ikke fundet endnu, men må være sket i 1634, da formanden Laurits Klausen Barfod, præst i Hesselager fra 1629-1634, døde i maj 1634 og PCHs ordinering foregik den 2. juli 1634. Mette N. Foss var født i 1602 og var datter af Niels Clausen Foss, præst i Stubberup-Dalby, død 1640 *) og Maren Lauridsdatter Bremer, død 1658 i Hesselager. Mette Nielsdatter døde i 1681, 6 år efter Peder Christensen Humble og nåede at blive 79 år gammel. Mere om hendes slægt nedenfor.

*) "Den 14.10.1640: Hr. Niels i Dalby døde. (d. 21.) Jeg holdt ligprædiken ved hans jordefærd i Dalby kirke." Kilde: Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-41, side 192. Ved Anne Riising og Mogens Seidelin, 1991.

Laurits Clausen Barfod, præst i Hesselager fra 1629-1634, født o. 1596 i Allerup præstegård og døde i maj 1634 (Kilde: Kjøpmann i Nakskov Christian Barfoed, Hans forfedre og etterkommere. Ved Aage Barfoed, byråsjef, Oslo 1951, s. 7). "Han gik 1611-1612 i Ribe skoles 5. lektie, men i 1614 i mesterlektien, fra hvilken han ble innskrevet som student 26. april 1617. Han ble deretter hører ved Ribe skole og tok som sådan baccalaureusgraden 8. juni 1620, ordinert av biskoppen 5. oktober 1622 som kapellan hos Her Christen Hansen, sogneprest i Hesselager på Fyn, og ble sogneprest sst. 1629. Biskoppen sier om ham at han var en god predokant og at ungdommen ved den avholdte visitats 7. mai 1631 fantes vel undervist. - Gift med Mette Nielsdatter, f. 1601, d. 1681, datter av Hr. Niels Clausen Foss, sogneprest i Dalby og Stubberup, og h. Maren Lauritsdatter Bremmer. Hun giftet seg etter Hr. Laurits Barfoeds død med hans etterfølger, Hr. Peder Christensen Humble." Note: Laurits Clausen Barfod var søn af Claus Lauridsen Barfod, der i 1593 var kapellan i Sneum, sognepræst sst. 1600 (Kilde: Ved Jørgen H P Barfod, Nitten Generationer, 1960, side 21,) jf. at Laurits Clausen Barfod siges at være født i Allerup præstegård, samme bogs side 27.

Børn
Mette Nielsdatter Foss børn af 1. ægteskab (ikke checket)

• Peder Larsen Barfod, f. o. 1626, død december 1678, begr. 4. januar 1679 i Åkirkeby, landstingsskriver. Gift med Margrethe Andersdatter, død 1. juli 1712.
  Efterslægt: 5 børn: Sidsel, Hans, Kirsten, Ane og Bartha.
• Valborg Lauritsdatter Barfod, f. o. 1627, død e. 1684, gift 1. med Rasmus Rasmussen Herrested, f. o. 1620. Barn Hilleborg Rasmusdatter, der var gift med Bernt Bendixen Øgler, f. o. 1644 i Odense.
  Efterslægt, 3 børn: Peder Humble Øgler, f. før 1682, Bendix Berendsen Øgler og Rasmus Berntsen Øgler f. 17. marts 1683 i Hesselager. Valborg Barfod gift 2. i 1663 med Jørgen Henriksen Randers f. o. 1633, 2 børn: Birte Jørgensdatter, f. 1660, d. 1669 og Christen Jørgensen Herrested, f. 1671.
• Claus Lauritsen Barfod, f. o. 1632. Han blev gift i 1661 og var 36 år gammel i 1668, da Humble-familiens epitafiet blev sat op i Hesselager kirke. Død 26.12.1697 i Fraugde sogn, Åsum herred, Odense amt. (Familien Barfods slægtsbog nævner kun én søn, Claus Lauritsen Barfod, der blev gift med Karen Christensdatter Braad. LKJ note).
  Efterslægt: CLB havde 2 børn med KCB: Christen Clausen Barfod, f. 6. januar 1665, død 24. marts 1707, 1698 præst i Fraugde, gift med Karen Winding 1698, 2 børn, og Edel Dorothea Clausdatter Barfod, f. o. 1660/1669, død 1694, gift med Hans Hansen Bolting i 1687.
  (Kilde: Michael Eneriis, http://worldconnect.rootsweb.ancestry.com)

Mette Nielsdatter Foss´s (kendte) barn af 2. ægteskab
Peder Christensen Humble fik i hvert fald ét barn, datteren Maren Pedersdatter Humble, der blev født o. 1635. Hun blev gift med præsten i Rønninge, Otte Rasmussen og fik flere efterkommere. Peder Christensen Humbles forgænger, præsten Laurids Clausen Barfod, der døde i maj 1634, efterlod sig en ung hustru på 32 år og 2 sønner og 1 datter, hvor den mindste, Claus Lauritsen Barfod, var 2 år gammel iflg. Barfod slægtshistorie. Der var iflg. epitafiet også 2 børn, der døde som små.

Provst i Gudme herred 1657
Efter 23 år i embedet blev han valgt af Gudme Herreds præster til provst den 16. juni 1657 og ved en højtidelig kirkehandling indsat af Laurids Jacobsen Hindsholm, biskop over Fyn og hof-prædikant for Christian den Fjerde og Frederik den Tredje.

Biskoppen Laurids Jacobsen Hindsholm skrev i sin dagbog om Peder Christensen Humble, at “16.6.1657 havde jeg præsterne i Gudme Herredet forsamlede, og blev her Peder i Hesselager til Proust forordnet i Svindinge kirke.” Da var hr. Peder 48 år gammel.

"Lærd og retsindig
Provst Peder Christensen Humbles eftermæle blev, at han var “meget lærd og retsindig, et lys for sin tid.” (Wibergs pr.hist. I s.619).
Dette er store ord om en præst på den tid og tyder på, at han nød respekt hos sin menighed og hos sine embedsfæller både for sin viden og for sin forståelse af andre menneskers ve og vel. Man er ikke i tvivl om, at han kunne noget ekstraordinært. Som kongens embedsmand skulle han både kunne navigere rundt i det farlige religiøs-ideologiske farvand på den tid som kirkelovens dømmende og udøvende kraft og som sin menigheds åndelige støtte og personlige vejleder.

Samtidig var han også ansvarlig for skole-uddannelsen af sognets unge og fik ros af biskoppen Hans Mikkelsen for elevernes kunnen ved overhøringen. Biskoppens dagbøger viser ellers ikke særlig tilfredshed med undervisningen i Fyns stift.

Peder Christensen Humble ejede en meget stor bogsamling, og han var meget sprogkyndig inden for latin, tysk, græsk og hebraisk. Denne interesse for sprog og mennesker har sandsynligvis bidraget til hans idehistoriske og psykologiske viden om mennesker tilbage til græsk og romersk tid før vor tidsregning.

Denne interesse for mennesker, sprog og lærde bøger var han ikke ene om i familien. Hans broder Marcus Christensen Humble blev student i Odense 1624 og magister i 1641 fra K.U. og biskop 1655 i Stavanger, Norge, og kunne tilbyde den kongelige majestæt (Frederik den 3.) at prædike for ham på dansk, tysk eller latin. Kongen valgte (naturligvis) tysk. (Marcus Christensen Humble fik den 24. juli 1655 sin bestalling som superintendent i Stavanger stift af kong Frederik den 3. Kilde: Norske Rigs-Registranter, Ellevte Bind, 1653-1656, side 353-354.)

Broderen Erik Christensen Humble, der blev sognepræst i Tryggelev og Fodslette sogne på Langeland i 1641, satte sig også varige spor ved sine personlige og samtidshistoriske notater i "Liber daticus" (1563 (?) 1812, Tryggelev Fodslette præstearkiv, populært kaldt "Tryggelevbogen".

Æres dem som æres bør - til evig ihukommelse
Foruden lærdom og retsind havde Peder Christensen Humble også tidligt sans for at sætte familiemedlemmer et varigt minde i Hesselager kirke.

Han var ikke den, der kun tænkte på sig selv. Han satte efter den tids skik og brug varige spor over både sin formand og sin svigermor - foruden sin egen familie - i Hesselager kirke.

1. Mindesten over formanden, Laurids Clausen Barfod
Allerede som nyindtrådt sognepræst og ægtemand lod Peder Christensen Humble en mindetekst indgravere på en monumental, ældre gravsten over sin formand, præsten Laurids Clausen Barfod, der døde i maj 1634, kun 38 år gammel, og efterlod sig en ung hustru og i hvert fald en søn, Claus Lauritsen Barfod, 2 år gammel.

Peder Christensen Humble giftede sig med enken, præstedatteren Mette Nielsdatter Foss fra Dalby-Stubberup. Et fælles barn kendes, datteren Maren Pedersdatter Humble, som ses på epitafiet.

2. Mindesten over svigermoderen Maren Lauridsdatter Bremer, gift Foss
Senere satte han en lignende massiv grå mindesten over sin svigermoder, Maren Lauridsdatter Bremer, gift Foss, der må have levet sine sidste år i Hesselager sammen med Humble-familien efter hendes mands død den 14. okt. 1640. Hun var gift med præsten i Dalby-Stubberup, Niels Clausen Foss. Biskop Hans Mikkelsen holdt ligprædiken ved begravelsen den 21. okt. (s. 192, biskop H. Mikkelsens dgbg).
Maren L. Bremer var datter af præsten i Stubberup-Dalby Laurids Hansen Bremer * o. 1539 og Edel (?). Laurits Hansen Bremer blev afløst af svigersønnen Niels Clausen Foss i embedet trods problemer med kaldet. Læs mere om afløsningen i Visitatsbog, 2. hefte side 149.
Biskop Madsen Velejus skrev i sin visitatsbog 1589: "Stuberop/Dalby. Hr. Laurits Bremmer, Jyde fra Vejle, 50 Aar, var Capellan i Nyborg oc der var gift, førend han kom hertil. Ulærd, haard mod sin Hustru, advaret og lovede at forbedre sig. Edel, thente Jomfru Birgithe paa Nebbe. 2 smukke Piger, den største 14 Aar, 1 Dreng 9 Aar, dumme (dvs. døvstum), 1 liden Pige ocsaa" (Mester Jacob Madsens Visitatsbog, 2. hefte 1930, side 148. Dalby kirke.)
"Aar [15]95 visiterede [jeg] 15de April. Alt vel! Mad Middag hos Her. Lauritz. Afften til Kertheminde." "Aar [15]98 visiterede 18de Juni, Søndagen om Lazarus... 1 Par Brude Folk viet aff Her. Lauritz. Laa der 1 Nat."
"Aar 1602 den 31te Juli, visiterede Dalby. Hr. Nils Clauszen, Capellanen, prædiket... Siden over Borde forligt Her. Niels, Her Lauritzis Suoger, oc hannem om Renthen. Der effter begerde Her. Nils Kremer i... (Visitatsbogen 2. hefte side 149) ... Proustens, Her. Hans Perszøns, oc Her. Jacob i Wiby, at ieg vilde tiltale Hr. Lauris, om hand vilde giffue hannem Citzel, S[alig] Hr. Hansis Efterlatte, til Mesing, til sin Hustrue, huilcket ueg nictet, førend hand racte mig sin Hand, at ville holde sine Ord. Oc da det var sked, oc Her. Lauris hannem sin Dater tilsagde, fik de huerandre sine Hender her paa. Oc vij ynskede Lycke til et got Ecteskab." (Visitatsbogen 2. hefte side 150, jf. side 136.)
"1604, den 24de April. Biergeherret met Hinzholm. ... Samme Dag vaar ocsaa Her. Anders Mands oc Citzels Festeøl kl. 10; ieg troloffuede dem. Samme Tid gaff Her. Lauris Bremmer Citzel i Mesing, hans Dater, dog hun var iche til Sted, Her. Hans Anderszen i Mesing. Der fra Kl. 1 til Nyborg." (Visitatsbogen 2. hefte side 136)

Billeder og historie/copyright:
http://www.dalby-stubberup.dk

3. Epitafie over sig og sin familie c 1668
Mange år senere og 7 år før sin død i 1675 lod Peder Christensen Humble i 1668 et kostbart epitafium male og udskære for sig selv, sin hustru og børnene, som det sig hør og bør for en 59-årig, der bereder sig på at forlade dette liv på jorden.

Ved begravelsen i Hesselager kirke i 1675 var Peder Christensen 66 år gammel. Hans familie huskede at opdatere epitafiet ved moderens død i 1681!

På grund af epitafiet har vi nu mulighed for at få nogle nøjagtige oplysninger og årstal, der er bevidnet af hans familie, menighed og øvrighed. Teksten under epitafiet er:

“Aõ 1668 haffuer Peder Christenssön Humble, sognepræst till Hesselagger og Probst i Gudme Herridt Aõ æt: 59, minist 34, som døde Aõ 1675 Med sin hustru Mette Niels Daatter Aõ æt: 66 som Døde 1681, ladet dette Epitaphium opsette offuer dende her Under af dem bekaasted obne grab, Hvor begge deriss legemer till en glædelig opstandelse hviler.”

Mette Nielsdatter Foss blev født 1602
Teksten på epitafiet viser, at Mette Nielsdatter ikke blev født i 1615 som oplyst i Wibergs præstehistorie, men i 1602, jf. epitafiets tekst om, at Mette Foss var 66 år i 1668 (Aõ (Anno) æt (ætatis) dvs. i det år af alder). Peder Chr. Humble var "Aõ æt: 59", dvs. født i 1609, hvilket passer med 1668.

Dødsårene 1675 og 1681 er blevet indføjet senere, som det ses på en forstørrelse af den ændrede skriftstørrelse og den anderledes guldfarve på disse to årstal. Denne unøjagtighed ved Mette Foss fødeår kan sikkert kun spores på dette epitafium, og Wiberg har sandsynligvis ikke kendt det.

I Barfod-slægtens historie, side 27, oplyses det, at Mette Nielsdatter blev født i oktober 1602 i Dalby. (Kilde: Ved Jørgen H P Barfod, Nitten Generationer, 1960, side 21,) JHP Barfod oplyser også at han har et epitafie i Hesselager kirke, men tager sansynligvis fejl af Peder Christensen Humbles.

8 år efter Svenskekrigene
Provsten må have har haft en vis formue i 1668, for epitafiet har været en kostbar bestilling, og Nationalmuseet vurderer, at maleriets kvalitet tyder på, at værksted og portrætmaler har været særdeles dygtige. Rammen, træskærerarbejdet og guld-belægningen har også været kostet - selvom 1668 var kun 8 år efter svenskekrigens besættelse, ødelæggelser og udplyndringer i flere omgange. Og hvis ikke præstekonens og døtrenes guldkæder er lånte, må præsten have gemt dem godt under krigen. Tøjet og hårbeklædningen er også af fin kvalitet.

Tilfældighedernes puslespil
Sammenfald i efterslægten: Peder Christensen Humbles far, provst Christen Pedersen Humble, blev ved tilfældighedernes puslespil beslægtet med sin biskop over Fyns stift, Jakob Madsen Vejle. Efterkommere af biskoppens søster Karen Madsdtr., datter af Mads Nielsen, borgmester i Vejle og Lene Christiernsdtr., og efterkommere af provst Christen Pedersen Humbles søn Peder Christensen Humble blev beslægtet i 1742, da de fik fælles efterslægt i min gren af Klarskov-slægten:
i 1742 fik Søren Hansen Klarskov født 1703 på Klarskov ved Marslev og Bodil Jensdatter Bredal født 1705 i Kollerup ved Vejle en søn Jens Bredal Sørensen Klarskov, døbt i Helligånds sogn i KBH den 6. september 1742. Læs mere på www.klarskov.org .