© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Født i Humble på Langeland og død i Tryggelev
Erik Christensen Humble blev født o. 1611 i Humble Præstegård på Langeland. Var søn af Christen Pedersen Humble, sognepræst og provst i Langelands sønder herred og Maren Gregersdatter fra Bøstrup præstegård.

Han blev forældreløs i en alder af ca. 13 år og fik sin storebror Christen Christensen Humble til værge.

Uddannelse
Undervist af privatlærer i Humble præstegård sammen med sine søskende. K.U. 1634.

Embede
1641 sognepræst i Tryggelev og Fodslette Sogne på Langeland.

Gift
Gift med Sara Madzdatter. En datter Maren, der døde i 1650. Ikke flere børn.

Epitafie i Tryggelev kirke
Erik Christensen Humble døde i Hesselager 1674 iflg. epitafiet over ham og hans kone Sara Matsdatter, ihukommende hans datter Maren (barnet i ligklæder ved moderens fødder).

Epitafiet i Tryggelev kirke lyder:
Her nedefor ligger begrafet hederlige og meget vellærde Mand, Her. Erich Christensen Humble. Sognepræst i Trÿggelöv kirke og Foedslette, som døde Anno 1674. og hans Hustrue dydig og Gudfrÿgtig Qvinde, Sara Matsdatter, som døde Anno 1671. og deres kære daatter Maren Erichsdatter, som døde Anno 1650. Gud giffe dem med alle tro Christne en gladelig opstandelse paa den ÿderste doms dagh, hvilke haffue ladet oprette dette Epitaphium, Gud til ære og Kirken til en lide [med streg over e] beprydelse,          Anno 1673.

Tryggelevbogen - Liber daticus
Bogens håndskrevne notater begynder med en anden håndskrift end Erik Christensens med en oplysning om pastor i Magleby 1520, Johannes Knap, der var præst i Magleby o. 1520 (latinsk tekst gengivet i Wiberg II side 366. På side 212 begynder en ny skrift med Anno 1642, hvor Erik Christensen blev ordineret den 9.6.1641. Han havde aflagt ed i 1640 og var præst i Tryggelev 33 år. (Den forrige præst i embedet, Poul Christophersen Fabricius var blevet removeret den 5.5.1641 fra embedet efter 20 år som præst der.)


Tryggelevbogen, Liber daticus. Foto: LKJ 2011.

Erik Christensen Humble har sat sig varige spor ved sine personlige og historiske notater om Humble-familien og om egne oplevelser under svenskekrigen 1660 på nogle blade i en gammel trykt religiøs bog, der er registreret som "Liber daticus" 1563 (?) 1812, Tryggelev Fodslette præstearkiv i Odense Landsarkiv. Også kaldt "Tryggelevbogen". Bogen (alfabetisk ordnet) er iflg. notat på forsiden trykt i 1497(?).

Erik Christensen Humble har skrevet "ECH ... Anno 1654" (eller 1655?) på side 2 i et skjold støttet af en frue i middelalderdragt.

Desværre er der ikke så mange oplysninger af selvbiografisk karakter, som man kunne ønske :), og navnene på farfaderen og farmoderen nævnes desværre ikke. Erik Christensen Humble nævner imidlertid, at Christen Pedersens mor døde i 1591 og hans far døde i 1603. Ingen navne eller sted for deres begravelser. "Tryggelevbogen", s. 326.

Erik Christensen begynder sine notater på side 218 med notatet om "Anno 1642 ".

Søren Klarskov Larsen skriver bl.a. om Humble-børnene på http://www.klarskov.org/chresten-pedersen-humble15xx.htm:

"26/5.1641 blev han kaldet til sognepræst i Tryggelev i sin afsatte formands sted, hvorpå han dagen efter blev prøvet af biskoppen, og efter prøven blev han sendt med anbefaling til lensmanden hr. Otto Tott til kaldsbrevs erholdelse, og indvielsen fulgte 9/6.

Og så følger hans optegnelser.

> Anno 1645 lod jeg opbygge mit læsekammer med skorsten og teyllagt med gavlen vester ud i gården, og lod den lægge med stengulv. Erich Christenssøn H. (pagina 220 øverst).

> Og jeg lod gere en liden kælder mod norden, er svalt øl 3 eller 4 tønder om sommeren at sidde og studere med, heller om konen driver dig ud engang. (Og neden under skrev han af Davids salmer og videre.) Kæp og stav og velsignet intilligenti sat est. (p. 220 midt).

Udi den første Sveriges feide mellem kong Kristian den Fjerde og kong Carl af Sverige, da gav vor præst i Danmark 8 Rigsdaler, beregnet efter 4 Mark 10 Skilling.

28/2. 1648, skriver han, har den almægtige Gud ved den hårde og strenge dødsens pagt hedenkaldet fra denne jammer og grædedal til sit evige ærerige vor allernådigste herre og konge Konning Christian den Fjerde. Gud glæde hans sjæl i Himmerige, og du grundgode Gud ved dine hellige engle bevare alle hans ben i graven. Da ringte al almuen en efter anden her i sognet og over hele landet for hannem mange måneder uden en mand her i sognet, som svarede mig meget hånligt på sognestævne, der vi begyndte at tage ved at ringe (årsag var, at han var adelstjener), hvilket fortrød mig højligen for min salige herres skyld.

(Brudet med Sverige nærmer sig. Han skriver)
Anno 1654. 27/9. gav jeg 12 sletdaler til kongeskat i fredstid.
S. Mathini dag 55 gav jeg 12 Daler ligeså.
1656. 9/10. gav jeg 8 Rigsdaler, Gud ske lov også i fredstid.
Til påsken 57 gav jeg 3 Rigsdaler i rytterskat nok til 3 efterfølgende terminer gav jeg 9 Rigsdaler, facit 12.

Den 8/5.1657 kom vore heste første gang til slottet at udtages til rytteriet. Samme dag fik rytteren af mig 1 Rigsdaler og hr. Hans i Simmersbølle, som holder hest med mig, 1 Rigsdaler. Hesten gav jeg Cort Fasterling i Svendborg 45 Daler for.

28/1. 1658 leveret Erik Madsen i Fodslette 1 Td. rug og 1 Td. byg til Niels Hansens landstingsskriver i Rudkøbing til Hs. Majestæts militi underholdning. Anno 1659 kom svensken herudi landet.

Anno 1660, efter svensken blev slagen ved Nyborg og nødes at kvittere dette land, døde der nogle hundrede af mine sognefolk af hunger. Ved min salighed de hente mask hos mig og bage kager af og åd. Hørknevler og katosterødder hjalp dem i foråret. O elendige tid. Straks efter gav jeg 8 Rigsdaler for mig og min hustru i fredstid til kopskat.

1661. var der syn over præstegården for at vurdere skaden efter krigen. Da lod jeg anskrive min præstegårds grund for 5 Td. rug, 5 Td. byg 10 Td. havre eller blandkorn at så årligen, og det var højt mod det tingsvidne, jeg har taget om min jord. Dog vil jeg hellere sige højt end for lidt. I juni 1662 gav man 18 Daler for en Td. rug eller mel i Odense i Fyn. Atten Daler, Gud bevare os for sådan tid mere.

Anno 1618, dagen efter St. Olaf, som var den 30. juli døde min hjærtenskære moder Maren Gregersdatter, som var født i Bødstrup præstegård og blev begraven 2. august og levede kristeligen og kærligt med sin husbond hr. Chresten Pedersen moxen 25 år, og avlede tilsammen 12 børn (er nævnt andet steds).

Hr. Eriks eftermand skriver
1/6.1677 gav Gud den Almægtigste os en glædelig sejr tilsøs over de svenske, så vor admiral Jens Jul erobrede 8 capitalskibe af de svenske og førte til København, og hvis Gud ikke til den tid havde været med vore skibe og hjulpet dem at stride, var vi Danmarks indbyggere blevet et elendigt folk, thi samme dag blev vore folk slagne, der de stormede Malmø udi Skåne, og blev på valstedet henved 3000. Gud være Ære, som gav os ikke til rov ganske under vore mægtige fjenders tænder."