Tove Klarskov Pedersen 1919-2002

© Lis Klarskov Jensens slægtsforskning

Tove Klarskov Pedersen blev født 1919 i København, og var datter af Søren Klarskov Pedersen og Sofie Sommer.

Barndom i forstaden
Tove Klarskov Pedersen voksede op i et villakvarter på Nebbegårdsbakken i Søborg, hvor haven også havde plads til blomster, kaniner, høns og duer. 

Ung i trediverne
Tove Klarskov havde store evner for at tegne og male, men muligheder var der ikke for mange af i 1930ne, og det gjaldt om at få en læreplads og et arbejde. 1930erne var en hård tid med katastrofal stor arbejdsløshed og stor ungdomsarbejdsløshed i et samfund, der var præget af økonomisk, social og politisk ustabilitet efter det store krak i Wall Street i 1929. Men det blev værre endnu, for den økonomiske krise gav håb for fascisterne og deres trang til magt og herredømme. Krigsherrerne rumlede og forberedte i trediverne det mareridt, der rystede hele verden: den 2. verdenskrig.

Baggrunden for 2. verdenskrig lå gemt i fredsslutningen efter 1. verdenskrig (1. august 1914 til 11. november 1918) og et nyt Europa, der ville skabe en ny økonomisk, social og politisk stabilitet, men endte som sagt med det store krak i Wall Street i oktober 1929 og fortsatte med 30ernes krise og nød. Som bekendt så nazismen og fascismen i Tyskland, Italien og Spanien mulighederne og greb chancen, koste hvad det ville - og det kom det også til. Sådan blev vilkårene i trediverne og fyrrene for den ungdom, der skulle starte et nyt  liv sammen og sætte børn i verden. Tove Klarskov Pedersen giftede sig i 1942 med Poul Jensen, 1915-1974.

Det absolut nødvendige
1940erne var et farligt tidspunkt at starte familie på, og besættelsen var en tid hvor livet blev vovet på mange måder, hver dag, hvert minut. Familien måtte gå under jorden en tid, med støvletramp i øjenhøjde. I 1942 blev Poul Jensen  tilknyttet sanitetstjenesten, i 1944 ved etableringen af undergrundshæren i Region VI (København), der skulle aflaste allierede tropper i en eventuel slutkamp mod nazisterne. Poul Jensen blev i 1944 udtaget til hjælpemandskabet, der skulle beskytte civilbefolkningen i tilfælde af luftangreb. Han var indkaldt til øvelse den 5. maj 1945 kl. 9 præcis, men den dag blev der ingen øvelse pga. befrielsen natten den 4-5. maj, hvor han stod vagt i de kritiske timer om natten ved Frederiksberg slot, jf. http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?93073 

Ferierne i Norge
Lige efter krigen gav Norge frit ophold på hytteferie til danskere som tak for hjælpen under krigen, og hytteferien i Norge 1946 blev starten på mange dejlige ferier i Norges højfjeld de næste 25 år.
 

Omkring 1955 tog hele familien til Italien på sommerferie. Her i Østrig. Foto: Reenberg
I juli/august 1955 tog hele familien til Italien på sommerferie. Her i Østrig.

Østrig var flot og Italien hedere end spaghettien, men det norske højfjeld, elve, fosser, de gamle bjælkehuse og klippernes sparsomme flora, regnvejret og solen på fjeldet var lige tilpas.

Biler var der som sagt ikke mange af i begyndelsen af halvtredserne. Folkevognen var ikke kun til turen på arbejde eller på ferier, men også til søndagsture og ikke mindst til udforskende ture til museer, historiske steder, vikingecentre, kunstmuseer.

Tove Klarskov og Poul Jensen var også optaget af samfundets udvikling til alles bedste. De glemte aldrig den hårde start i 30'erne og de hårde tider for de ikke-priviligerede arbejdere, og de gjorde deres for at støtte op om et mere lige samfund, hvor alle havde del i velfærdsamfundet.

De gav stafetten videre ...
 

 Web: Lis Klarskov Jensen


 

Tove Klarskov Pedersen. Fotograf: Davidsen, 1939
Tove Klarskov Pedersen
1939


Bryllup 1942


Nebbegårdsbakken
i 1959


3 generationer
 foran udestuen


Norgesferie 1959
 Hestebræpiggen


Spiterstulen, 1961


Gården Solheim
Norge 1961


Som gæster på
gården Solheim


Geiranger-fossen
Norge 1964