Sofie Vilhelmine Sommer

© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

Sofie Vilhelmine Sommer 1886-1962
Sofie Sommer blev født den 12. oktober 1886 i Skt. Paul Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.

Forældrene var Luis Anton Siegfred Sommer, arbejdsmand, og hustru Christine Vilhelmine Nielsen. Familien boede i Borgergade 65 i København.

Fælles dåb i 1887
Sofie og hendes 2 ældre søskende blev døbt samme dag i Skt. Pauls kirke den 11.11.1887.

Søskende
1. Luis Anton Sommer født o. 1878-79, hvor?
2. Siegfred Vilhelm Sommer, blev født den 17. april 1880. Barnet døde 2 år gammel den 12. april 1882 på Kommunehospitalet iflg. kirkebogen for St. Paul. I Kommunehospitalets bog (AO opslag 109) står han opført som nr. 116 (208), død den 8. april 1882, begravet 15 april?
3. Ingeborg Jensine Marie Sommer født den 9. juli 1882, opslag 379
4. August Oscar Sommer blev født den 4. oktober 1884
5. Sofie Vilhelmine Sommer blev født den 12. oktober 1886
6. Ingeborg Sidonna Kristine Sommer blev født den 3. marts 1891, opslag 460.
Alle børn (?) blev født i Skt. Pauls sogn, København.

Ægteskab og familieliv

Sofie Vilhelmine Sommer var født og opvokset i København og blev gift med en gårdmandssøn, der var draget til storbyen i sin ungdom og levede størstedelen af sit voksne liv som bager i det ydre København i et nyt villakvarter i Brønshøj med 2 børn.

Sofie Sommer blev gift med Søren Klarskov Pedersen i 1912.

En verden af lave - og dertil 2 verdenskrige
Sofie Sommer levede under følgerne af Wall Street børskrakket i 1929 og under 2 verdenskrige.
Børskrakket indledte 1930'ernes depression og omfattende arbejdsløshed, sult og nød. Det var verdensbegivenheder, der fik afgørende betydning for Danmark og rakte helt ind i Danmarks nationale politik, økonomi og kultur og helt ind i den enkelte families liv og død.

Bispebjerg kirkegård
Sophie Sommer døde 76 år gammel 1962 i København og blev begravet på Bispebjerg kirkegård.

 Web: Lis Klarskov Jensen


 


Sofie Vilhelmine Sommer
o. 1901

 
Sofie Vilhelmine Sommer med familie og puddelhund o.1923


Tove og Maja


Hjemmet i Søborg