© Lis Klarskov Jensens slægtsforskning

Oldemor Maren Kirstine Larsdatters far, Lars Christensen (1808-1884) døde den 3. Oktober 1884 og blev begravet den 9. Oktober. På det tidspunkt var morfar Søren 10 år gammel og har nok været med sin mor og sine søskende i Kornerup til begravelsen.

Født i Dåstrup sogn
Lars Christensen blev født i 1808 i Daastrup sogn som søn af Christen Christensen, husmand i Bladmosehusene eller Amagerhusene i Daastrup sogn. Christen Christensen blev iflg. Søren Klarskov Larsens slægtsforskning døbt i Herslev kirke 31.10.1779, søn af gmd. Christen Hansen af Kattinge, blev viet i Daastrup kirke 5.5.1802 til pigen Margrethe Hansdatter af Assendløse, datter af gmd. Hans Villumsen.

Lars Christensens historie nedenfor stammer i store træk fra Søren Klarskov Larsens slægtsforskning, og oplysningerne er ikke checket i kirkebøgerne:

“Lars Christensen blev født den 23.12.1808 i Daastrup sogn, i kirkebogen kaldet det Bladmosehusene. Fader sagde altid, det var i Amagerhusene, hvilket er omtrent det samme. Han blev vel hjemmedøbt, for han blev fremstillet i Daastrup kirke 19.2.1809. Morten Nielsens kone fra Svendstrup bar barnet.

Men altså faldt hans første år i et fattigt udmarkshus med nogle få td. ld. sandet jord, kønt har der været tæt ved skovene og bakker, og bækken løb lige forbi huset. Men ret tidligt er han kommet hen til bedsteforældrene i Kattinge (i Ernst Jørgensens gård), han blev konfirmeret i Herslev kirke 1821 [Herslev kirkebog: 1823] og fik karakter for kundskab og opførsel meget god.

[Jeg har i 2008 fundet kirkebogen med hans konfirmation: Lars Christensen blev konfirmeret i 1823 den 1. Søndag efter påske. Han boede hos “Husbonde Hans Jørgensen, gårdmand af Kattinge”. Lars Christensen blev vaccineret af Kall den 3. December 1819, ifølge kirkebogen for 1814-50 for Herslev sogn, Sømme herred, Roskilde amt. Lars Christensens karakter i kundskab og opførsel var som ovenfor nævnt “meget god”, hvilket er en usædvanligt høj karakter. Kirkebogen viser imidlertid, at præsten har været en meget positiv natur, der har lagt gennemsnittet hos konfirmanderne særdeles højt. Ud af 20 konfirmander fik 14 drenge karakteren “meget god”, 4 fik “god”, kun 1 fik “udmærket god” og 1 fik karakteren “mådelig. red. lis]

Viet til Maren Rasmusdatter 1832
Allerede 2.6.1832 blev han, kun 23 år gammel, [Herslev kirkebog: tjener hos Morten Nielsen i Herslev] viet til Maren Rasmusdatter [Herslev kirkebog: gårdmand Rasmus Hansens datter i Herslev], som da kun er 18 år. Forlover på hans side var Morten Nielsen, hans husbond, (den første gård til venstre, når man kommer til Herslev fra Kattinge) og på hendes side var hendes fader, udflyttergårdmand Rasmus Hansen.

Nu har de unge ægtefolk måttet leve som indsiddere, det er hvad vi nu ville kalde arbejdsfolk, vistnok hele tiden hos Morten Nielsen. [jf. folketælling].

Børnene
Deres første barn, en datter, blev født allerede den 28. Oktober [1832], kaldet Karen Marie; faddere var Jens og Lars Sørensen (Søren Klarskovs sønner), den sidste var da gårdmand af Kastholm. Desuden var Kristian Hansen, Gmd. Ole Hansen og Hans Hansen.

27.6.1834 fødes den næste, han kaldtes Søren.

1.5.1836 meldes der afgang til Kornerup, og der står i kirkebogen fæstet gården i Kornerup. Her nævnes kun et barn, Søren 2 år; men Karen Marie, som skulle være 4 år er ikke nævnt, så hun må være sat i pleje andetsteds, måske hos bedsteforældrene i Amagerhusene, hun blev da konfirmeret i Glim kirke første søndag efter påske 1847. Men ellers følger der folk med, der nævnes Jensine Christensdatter 18 år, Peder Christensen 15 år, Margrethe Christensdatter fra Glim 29 år.

1.11.36 døbtes Maren Kirstine født den 6.9. i Kornerup. Pigen Ane Catrine Rasmusdatter fra Herslev bar, faddere gmd. Ole Mogensen, gmd. Niels Conradsen og møller Wich, Store Mølle.

10.3.1837 døde lille Søren.

20.11.38 blev født, døbt 6.1.39 Ane Margrethe. Pigen Maren Christensdatter hjemmehørende i Bregentved bar. Faddere husm. Hans Larsen, sognefoged Jens Poulsen, gmd. Ole Mortensen. Hun døde 20.10.40.

Født 23.3.41 og døbt i maj atter en Søren, blev båret af præstens kone. Faddere Ole Mogensen, Anders Hansen og Poul Larsen, men denne Søren døde 19.6.41.

23.5.1848 født Ane Margrethe, døbt 3.6.42. Pigen Johanne Christensdatter fra Amagerhusene bar. Faddere Jens Poulsen, Ole Mogensen, Peder Hansen, alle gårdmænd af Kornerup. Hun levede i mange år og døde først i 1928.

29.6.1844 blev født Hans, døbt 11.8.44. Gårdkone Ane Catrine Rasmusdatter fra Herslev bar. Faddere Jens Poulsen, Ole Mogensen og Lars Nielsen, alle gårdmænd af Kornerup. (død 1933).

10.4.46 blev født Søren Larsen. Ved hans dåb pigen Johanne Christensdatter og de tre foregående; men også denne Søren dør 17.6.46.

8.1.1847 født Rasmus, døbt 3.8.47. Båret af Kirsten Jacobsdatter, som vistnok var Jacob Vendelins [Verdelins?] datter og søster til Hans Jacobsen, der faldt som korporal i Fredericiaslaget. Rasmus døde 15.8.47.

4.12.48 født Peder, ved dåben båret af Ane Catrine Rasmusdatter, nu kaldes hun pigen. Faddere de sædvanlige. Peder døde 29.9.66.

24.3.1851 født Ane Sofie, døbt 29.5.51. Pigen Clara Marie Rasmusdatter fra Sæby bar. Faddere de sædvanlige, men nu er der en Jens Anders Larsen med. Ane Sofie døde 1902.

29.4.1853 født Søren Larsen, døbt 19.6.53. Nu er det fiskeriforpagterens kone, der bærer, og faddere er de sædvanlige. Død 17.2.1937.

13.4.1856 født Kirstine, døbt 15.6.56. Pigen C. Hansdatter fra Kattinge bar. Kirstine døde 16.1.57.

Lidt om Lars Christensen
Lars Christensen var en ivrig natur og på gården i Kornerup var der nok at tage fat på. Hans formand Hans Hansen var fordrukken og forsømte gårdens drift. Dyrlæge Tobiassens regnskabsbog viser, at han [Hans Hansen] hvert år gav et læs hø for praksis, men de sidste år glemte han at betale. På gården manglede mange halvvægge. Byens drenge holdt meget af at lege der, det var så nemt at komme ud og ind. Lars Christensen fik dog snart gården i stand, byggede nyt stuehus, det gamle lå i nord med kun en lille strimmel have for og en brat opkørsel fra vejen.

Han [Lars Christensen] spillede også til gilder på violin, han fik travlt med at spille til sine egne barselsgilder. Der blev holdt mange gilder i øverstuen på den nye stuelænge, som efter sin tid var en hel pragtbygning, som blev meget beundret af hans familie.

Lars Christensen var en ivrig kortenspiller. Jens Ludvig Petersen fra Gevninge tjente ham som karl og måtte da stadig sidde om aftenen eller vel langt ud på natten og spille kort med ham. En aften ventede de fiskeren, men da det blev sent, gik Jens i seng; men straks efter kom fiskeren, og så måtte Jens op og være tredjemand det meste af natten. En anden gang spillede han hele natten på Vesterlund og tabte mange penge. Om morgenen da han gik hjem, var der en, der hørte ham gnavent sige til sig selv: “du ku jo ha væt derfra“.

År 1850 søger Lars Christensen sammen med 6 andre beboere fra Kornerup om at få konfirmeret deres børn til melfartsdag af sognepræst Milo, da de til den tid vel måtte have nået deres fjortende år. Men ansøgningen blev dem nægtet af domprovst Ortved med den begrundelse, at der kun skulle være konfirmation én gang om året (altså til påske).

Under krigsskat 1850 har Lars Christensen betalt 3 lispund hø, 3 lispund byghalm og 2 lispund rughalm, hvilket svarer nogenlunde til, hvad de andre gårde gav, og hvilket fra det samlede land må være blevet en utrolig masse læs. Det var jo lige på afslutningen af den Første Slesvigske Krig, som sikkert har optaget sindene stærkt.

Der var jo mange med i krigen fra Kornerup, som fra hvert eneste sogn i Danmark. De fleste her fra egnen lå ved 1ste lette infanteribataillon, og hver by har mistet en eller flere. Fra Kornerup blev menig nr. 151 Lars Poulsen såret i slaget ved Slesvig 23.4.1848 og mistede højre ben, og korporal ved samme afdeling nr. 6. Hans Jacobsen (søn af husmd. Jacob Verdelin og broder til Kirsten, der bar Rasmus til dåb 3./4.1847) blev såret i slaget ved Fredericia 6/7.1849 og døde dagen efter på lazarettet og blev begravet i den store fællesgrav, hvor navn og bynavn nu er hugget i stenen ud mod Vendersgade i Fredericia. Mærkeligt nok kom ingen af vores familie direkte med hverken i første eller anden Slesvigske Krig.

I skolens forsømmelseslister findes Lars Christensens børn mærkeligt nok så godt som aldrig, om det så er fordi han ville have dem godt oplært, eller fordi han ikke nænnede at betale mulkten. 1843 har datteren Karen forsømt en dag, og så findes hans navn der aldrig mere. Hans formand Hans Hansen er der stadigvæk med sine børn.

Tillidshverv
Torsdag 3/3.1848 holdt skolekommissionen møde i præstegården, og her er Lars Christensen med for første gang. 1855 er han medlem af sogneforstanderskabet, som ligeledes holdt deres møder hos præsten.

Handel i København
Lars Christensen kørte som andre bønder dengang sommetider til København, vel og at sælge deres varer og undertiden også for at købe. Her var på gården nogle vinduer, han havde købt fra en nedrivning; glasset var helt grønt med en hinde på, som om det kunne være meget gammelt. Fader var engang med på sådan en torvetur som stor dreng, de lå natten over på Røde Vejrmølle Kro. Om aftenen var der nogle gæster, der blev fulde og blev smidt ud, men de belejrede kroen og dominerede derude hele natten, så dem, der var derinde gik ikke blund, og tidligt skulle de jo op og ind på torvet med deres varer.

Begravelsen
Lars Christensen døde 3/10.1884. Han var blevet syg, og det var galt med afføringen, og da det vel ikke dengang var hjælp at få, og smerterne blev ham uudholdelige, tog han selv sit liv, hvilket jo kan undskyldes under slige omstændigheder.” sluttede Søren Klarskov Larsen i sin slægtshistorie.

Sygdommen til døden
Lars Christensen var så syg og fik så stærke smerter, at han tog sit eget liv, som Søren Larsen har fortalt i sin slægtshistorie. Kirkebogen fortæller, at “Lars Kristensen” var 75 år gammel og var aftægtsmand i Kornerup.
Kirkebogen oplyser også dødsårsagen (med kirkebogens understregning af hvert ord: “Hængte sig selv.” Hvem ved, men symptomer som diarré og så stærke smerter, at det kan få en mand til at hænge sig kunne tyde på en såkaldt “aggressiv“ sygdom som f.eks kræft.

Dengang var det betragtet som en dødssynd at tage livet af sig og f.eks. hænge sig, og man blev ikke begravet i indviet jord på kirkegården, medmindre man nåede at angre sin handling forinden. Der er ikke noget notat om begravelse uden for kirkegården. En anden husmand på Kornerup Mark, Kristen Larsen på 61 år, havde 8 måneder før også hængt sig. På den tid var der ikke så meget at gøre. Lars Christensen har tilsyneladende ikke fået andet smertestillende end det, brændevin har kunnet give. Og Roskilde sygehus har nok ikke været nogen mulighed for jævne folk af arbejderklassen dengang.

Men Lars Christensen fik trods alt et langt liv i en tid, hvor hårdt fysisk arbejde, den daglige brændevin og øl og ikke mindst alvorlige infektionssygdomme krævede et særdeles stærkt helbred.

Den tids dødelige sygdomme
Bare en tilfældig side i kirkebogen fra april 1879 til december 1884 (her side 227) viser også andre dødsårsager for mænd i alderen 61-87: “alderdomssvaghed” og “pludselig død“. En gårdfæster på 56 år fra Kornerup døde af en ulykke “som følge af væltning under en vogn”. En ung mand på 31 døde af “lungesvindsot”. Spædbørn og børn under 2 år døde af krampe, brystbetændelse, difteritis, og kjertelsyge (kirtelsyge). Man ser ofte kirkebøger angive et små børn døde af “krampe”. I denne kirkebogside er de afdøde hovedsagelig over 60 og under 2 år.

Familiens levealder
Som nævnt i Søren Klarskov Larsens slægtshistorie, fik Lars Christensen 13 børn, hvoraf de 6 levede til voksenalderen, 1 døde som 18-årig, 2 døde kun 2 og 3 år gamle, og 4 døde mellem 2 og 9 måneder gamle. Det har været mange fødsler, som har været en stor belastning for moderen, Maren Rasmusdatter, der døde 16. januar 1878, begravet 22. januar i en alder af 65 år. Lars Christensen blev som sagt 75 år gammel og døde den 3. Oktober 1884,.