©
Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og
forskning
En stærk borgmesterslægt i Vejle
Niels Jonsen (Jensen) den yngre o. 1470-1528 var søn af
borgmester i Vejle Jens Nielsen, hvis far var Niels Jensen den ældre, borgmester i Vejle,
der levede i det fjortende århundrede, og han var af adelig slægt.
"Niels Jonsen (Jensen), rådmand og
senere borgmester i Vejle, nævnes første gang 1484, senere 1511 og i
1515 i en dom angående et boel i Græse tilhørende Vætlæ bykirke."
"1503
bevilgede Kong Hans Niels Jonsen, rådmand i Vejle, hans kære husfrue
Kirstine og deres børn på livstid at beholde Kobbelmode eng, som
strækker sig i øst til Vimmelhøl og i vest til Rosborg Vase, i syd til
skoven og i nord til åen, hvoraf der årligt skal gives til Ladegården ½
Td. smør. På samme eng fik hans børn i 1539 og 42 tilstået brugsretten
af Kristian den Tredie." Gift med Kirstine/Kiersten
Niels Jonsen (Jensen) var gift med Kristine el. Kirsten.
"Børnene var sognepræst Oluf Nielsen og
borgmester Mads Nielsen."
En "værre rævemynde"
"1523
var Kristian den Anden i Vejle og Opholdt sig da hos borgmester Niels Jonsen, og det
skulle være her, at landsdommer Mogens Munch besøgte ham,
og da de havde talt om rævejagt, lovede denne kongen en mynde. Tidlig om
morgenen forlod Mogens Munch huset og efterlod den jydske adels
opsigelsesbrev i sin ene handske, og da kongen havde læst brevet, udbrød
han:
Det var vel nok en værre rævemynde."
"Klemens Sørensen skrev i en senere
optegnelse, der findes i Vejle rådstuearkiv: Anno 1523 gjestede Kong
Kristian den Anden i denne Nis Jønsøns huus til herbergh, og der førte
hr. Mogens Munch, da landsdommer, hannem det bref fra Viiborgh som
Danmarcis Riiges Råd, og adelen, som der hafde været forsambled, havde
opschrefuit hannem huldschaf og mandschau udi." Niels Jonsen
begravet i Trinitatis kapel 1528
Han ligger vel begravet i sit kapel i Vejle kirke. "Det
søndre kapel, eller som det kaldes Trinitatis kapel, i Vejle kirke er
bygget 1518 af ham, som deri med sin familie har sin begravelse, og
under hvælvingerne satte han en latinsk inskription med munkebogstaver såvel som med en gammel dansk inskription. Denne blev
senere fornyet af hans søns sønnesøn, Dr. Mathias Jacobæus, kgl. liv
medicus i Århus, men nu er disse inskriptioner forsvundet." Kildeangivelse: Vejle bys historie/Søren
Klarskov Larsen, slægtsforsker. Vejle gamle rådhus
Det første rådhus i Vejle blev bygget omkring 1460 på hjørnet af
Kirkegade og Grønnegade, men det brændte i 1530. Det næste rådhus
var oprindeligt et kloster, der tilhørte dominikanerordnen fra
1310-1529, hvor det blev nedlagt og konfiskeret af kongen, og alle
værdigenstande blev fjernet af kongens skatteopkræver. 1531 blev
bygningerne overdraget til Vejle by. Kun østfløjen blev stående og
blev brugt til rådhus indtil 1780. Det nuværende rådhus er fra 1878.
(vejlewiki.dk)
Vejle ca. 1767 med klostertårn til venstre. Foto: Vejle
Stadsarkiv Børn
Oluf Nielsen,
der blev magister og sognepræst i Vejle. Død 1560.
Mads Nielsen, der blev
købmand og borgmester i Vejle, død 1539.
"Niels Jonsens (Jensens) søn,
magister Oluf Nielsen var præst efter
reformationen i Vejle, havde sikkert været katolsk præst, men var gået
over til den nye lære og har som tilhørende en meget anset familie haft
let ved at få præsteembedet. Han førte en mængde sager og kæmpede af
yderste evne for at bevare kirkens ejendomme, havde studeret udenlands,
blandt andet i Paris sammen med kansleren Joh. Fris. Han var tillige en
meget verdslig mand, men alle de breve, han havde angående kirken og
kaldets friheder, blev med mange breve kirken og byens anlangende
bortryddede og ødet i de kejserlige indfaldstider. Da hans talegaver var
yderst slette, måtte han holde capellan. I en strid med mølleren i Vejle
erhvervede han livsbrev på den omstridte Kobbelmode eng, som han dog
ikke fik megen glæde af, da han døde straks efter 1560, så hans
efterfølger, svogeren Niels Madsen Buch, høstede alle de fordele, han
havde tilkæmpet sig og kirken." Læs mere i Vejle bys historie.
Kilder
"tekst":
Hvor ikke andet er angivet er kilder til dette Vejle bys historie og
slægtsforsker Søren Klarskov Larsen.
Knopsvane med unger. Foto: Ann-Beth Frederiksen
2009. www.mijaw.dk
Maren Hansdatter Svanes slægtslinie til
1400-tallet
Maren Hansdatter Svane var af gammel slægt i Vejle. Slægten gik helt
tilbage til Kong Hans' og Christian III's bevillinger til Niels Jonssen og dennes efterkommere:
Hovedlinien fra Svane til BUCH og JONSEN - alle i Vejle:
- Borgmester Niels Jonsen, død 1528, gift med Kiersten.
- Borgmester Mads Nielsen, død 1539, gift med Lene
Christiernsdatter, født i Varde.
- Karen Madsdatter, død 1583, gift med Hr.
Niels Madsen Buch,
død 1584. Hun søster til Jacob Madsen Veyle, biskop over Fyns
Stift
- Mette Nielsdatter Buch, død 1583, gift med
borgmester Find Jespersen, død
i pesten 29 juli 1584.
- Anne Findsdatter, gift med borgmester
Mads Jensen Thordsen død 1601.
- Maren Madsdatter Thordsen, død 1658, gift med
borgmester Jens
Bertelsen (Dons), død 1631.
- Johanne Jensdatter,
født 1610,
død 21.3.1689, gift med borgmester Hans Knudsen Svane, født 1610, død
20.3.1675.
-
Maren Hansdatter Svane (1639-1687),
gift 2.
gang med Laurits Andersen Gonsager
Vejle Sct. Nicolai kirkes alter. Foto: LKJ
2012.
|