(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)

Søren Hansen Klarskov, degn i Herslev Gevninge, boende i Herslev, født på Klarskovgården i Marslev på Fyn som søn af Hans Casper Peitersen og hustru, hjemmedøbt den 3/2.1703. Han blev student fra Odense 1721 og står i universitets matrikel Sinriness [Severinus] Klarchow 20 år, privat præceptor Ludvig Holberg. (Denne sidste var professor i metafysik og latin).

Da hans broder Knud Lerche bliver forpagter på Lindholm kort efter år l730, er han tidligt kommet herud på egnen. 1733 er han fadder i Herslev, da degnen Laurs Jensen Bredal får døbt sin søn. 1736 underskriver han i fæsteprotokollen for Aastrup gods som vitterlighedsvidne, så det er ikke let at sige, om det er ham eller broderen, der er kommet først til egnen. Muligt har Søren haft stilling som huslærer på Lindholm eller Aastrup eller måske løbedegn i en af landsbyerne, så kan det være ham, der har skaffet broderen hertil, eller måske er det degnen i Herslev, der først får sine tre søskende anbragt på Lindholm, og Søren Klarskov da som følge af bekendtskab er kommet hertil; men den gåde kan vist aldrig løses. Men det er om Lindholm og baron Plessens familie, de fire søskende Bredal og de to brødre Klarskov har haft deres tilholdssted og virke, og de må have haft herskabets gunst. Men da han er fadder, tituleres han konereceptor monsieur, hvilket tyder på, at han har været lærer eller opdrager for en adelig eller måske endda en kongelig.

Søren Klarskov var også en tid skoleholder i Roskilde, og da søger han
et ledigt klokkerembede ved Domkirken 1737, men fik det ikke, da biskoppen Worm havde lovet det til en anden, og her føjes til på latin. Han følger hos sin Memorial Copien af sit Tostimio Acadomico sampt Cappelanen hr. Rasmus Øglers Recomondation og tilbyder ellers enten at catechisere en dag om ugen eller holde Loverdags og Poenitentz Prædikener, om de her ligesom på andre steder måtte indføres. Men trods alt fik han dog ikke embedet. Måske har det vakt forbavselse, at en så lærd mand søgte embedet. Bispen havde tilføjet: blef resolveret at tilskrive domprovsten at indberette med det allerførste, hvad klokkernes indkomster kunne være, og hvad der ellers kunne være for indkomster ved Domkirken, som til en eller flere catecheters underholdninger kunne anvendes.

28/11.1738 bliver Søren Klarskov Hæderlige og Vellærde Studios efter forevist kongebrev og uden forudgående trolovelse og tillysning fra prædikestolen viet på Lindholm til jomfru Bodil Bredal. Forlover på hans side Lerche Lindholm, på hendes A. Gonsager.

1741 findes Søren Klarskov og hans broder Frands som værge for broderen Knud Lerches børn ved skifteforretning, og den ældste søn Hans Casper har da ophold hos Søren Klarskov, og de to brødre synes da at opholde sig i København, og ved denne tid må Sørens søn Jens være født. 1743 eller 44 bliver han af baron Plessen kaldet til degn i Herslev med bolig. Den lå nord for kirken i nærheden af præstegården. Denne bygning var i ca. 1870-80 så forfalden, at den blev revet ned, og tømmeret blev anvendt i et hus i Svogerslev. Der hørte også en stor mark til, som endnu bliver kaldt Degnelodden, og som gik fra byen ud mod stranden. Hvordan skoleforholdene ellers har været vides ikke, men knapt et halvt århundrede senere er degnens løn en trediedel mod præstens tiende beregnet.

Af Herslev bys 119 Td. 5 Skp. hartkorn 1 2/3 Skp. byg pr. Td. Htk = 25 Td. byg .
Af Kattinge 91 Td. Htk. ca 1 ½ Skp byg = 17 Td. ½ Skp. byg.
Af Bognæs 5 Td. 2 Skp. Htk. ved særlig beregning 2 Td. byg.
Af Kattinge værk Lorbæksgården og Boserupgården
85 Td. Htk. á 2 Skp = 6 Td. 2 Skp. byg.

Tilsammen 50 Td. 2t Skp. byg udgør      167 Rigsd. 4. Mark 4 Skil.
Offer og accidenser omtrent                    24 Rigsd. 4 Mark 4 Skil.
Skolekorn, rug 1 Skp. af hver gård
   3 Td. 2 Skp. á 5,2 Rigsd.                      17 Rigsd. 2 Mark
Byg ligeledes 3 Td. 2 Skp. á 20 Mark        10 Rigsd. 5 Mark

Degne og skolejord 24½ Td.Ld. á 3 Rigsd. hvorfra går
Landgilde 1½ Td. Korn og penge bliver igen 68 Rd. 2 Mark
                                                  Summa 288 Rd. 1 Mark 4 Skil.
Herfra går til skoleholderen i Gevninge        30 -
                                                       Igen 258 -              4  Skil.

Endvidere udreder han af distriktet jule rente småredsel og klokkerbrød, således som degnen hidtil har oppebåret samt 4 læs hø á 32 lispund, 8 læs halm af 24 lispund, 6 favne brændsel eller 24 læs gode tørv.

Søren Klarskov og hans kone har været til barnedåb på Kornerupgård 5/10. 1745, thi her meddeler Kornerup kirkebogen, at forvalteren på Lindholm monsieur Bredal fik døbt sin liden Søn kaldet Christopher Gonsager. Faddere var Madame Chlarenschow med kiereste fra Herslev, Monsieur Jørgensen på Kornerupgård, Barnets morfader, forvalteren på Geddesdal Anders Jørgensen barnets farbroder og Monsieur Nielsen på Rygård. Denne var Lars Lerche og var søn af Knud Lerche på Lindholm.

8/5.1754 blev afholdt en stor auktion i Gevninge kro efter afdøde kromand Rasmus Jørgensen, Den nye kromand Niels Sørensen Møller købte en stor del, men Søren Klarskov gjorde også flere indkøb. Hans indkøb beløb sig dog kun til 4 Mark og 19 Skilling. Blandt bøgerne, han købte, var Søren Kathisens regnebog, ganske vist uden bind. (Denne regnebogsforfatter var klokker ved Trinitatis kirke i København og gjorde sig da så sørgelig bekendt. Omtrent alle de runesten, der var slæbt ind og anbragt der ved kirken, tog han og lod slå i stykker og anvende som grundsten i sit nye hus).

1737 er han værge i Gevninge for Anne Johansdatter, datter af smed Johan Henrik Hansen og hustru Johanne Lausdatter.

Efter at have været enkemand et par år døde degnen Søren Klarskov og
blev begravet 8/12.1762, rimeligvis i Herslev kirkes våbenhus. Hans kone
Bodil Jensdatter Bredal født på Skovgård i Kollerup sogn Vejle amt, datter af Jens Michelsen Bredal og hustru, døbt i Kollerup kirke 15/2.1705, har antagelig opholdt sig på Lindholm hos sin ældre søster, der var gift med forpagteren Knud Lerche, indtil hun blev viet til Søren Klarskov,
og det synes ikke, at der har været andre børn end Jens. Hun har i sin tid holdt en umådelig masse børn til dåben, i kirkebogen står stadig hendes navn Madam Klarskov. Hun døde og blev begravet vel sagtens i Herslev kirkes våbenhus 10/.1759.

Kildeangivelse: Herslev Gevninge kirkebog, Marslev Odense amt kirkebog, Kollerup Vejle amt. En gammel protokol på Herslev Gevninge Sognerådskontor.