© Lis Klarskov
Jensens slægtsforskning Fuldmægtigen på hos Ranzau-familien
"Jens Michelsen Bredal var fuldmægtig på
Skovgård i Kollerup sogn Vejle amt. Gården tilhørte på den tid de
Holstenske Grever Rantzau, så Jens Bredal har styret gården for dem.
Født i Egom kirke 1655
Det
har ikke været muligt med sikkerhed at konstatere, hvor han stammer fra.
Sandsynligt er han den Jens, der som
en af gårdmand Michel Laursen og hustru Marie Jensdatter i landsbyen
Bredal bliver hjemmedøbt 18/12.1654 og fremstillet i Egom kirke
18/2.1655. Han har så fornemme faddere som velbårne Sten Bille til Ørum
og dennes 3 søstre. Han har da antaget sin fødebys navn og er ikke
direkte i slægt med Bredalslægten fra Vejle. [ikke dokumenteret, LKJ
2013]
[Blev Ole Rømers forvalter for Rundetårns jyske jorder 1696-1699
I 1676 blev Jellinge provsti knyttet til Rundetaarn, således at der
tilgik tårnet årligt 80 rigsdaler i croner. Forvaltningen af dette store
område var således prokurator templi for Trinitatis Kirkes ansvar.
I
1696 var det Ole Rømer, og dermed den myndighed, der indgik
bestallingsbrev med den nye forvalter Jens Bredal.
Med indtægten fulgte også forpligtelsen med at forvalte og vedligeholde
områdets kirker. Uheldigvis brændte Jelling by i 1679 og dermed også
præstegården. Opbygningen af præstegården blev en betydelig byrde for
Universitetet. Læs mere om Jens Bredals
forvaltningsbrev 1696-1699, red. LKJ]
Viet 1. gang i Vindelev 1680
7.1.1680 blev han viet i Vindelev kirke til Anne Jørgensdatter. 11/12.81
blev deres søn Tomis døbt i Kollerup kirke. Faddere: Chresten Jørgensen,
Jørgen Chrestensen, Laurits Jensen, Niels Søfrensen, Inger Nielsdatter
og Else Tomisdatter. Og så 28/3.1683 blev begravet Jens Michelsens barn
på Vindelev kirkegård. Måske har der været en anden af samme navn. 2/12.
1683 blev døbt Karen, hun døde og blev begravet 16/7.1684 i Kollerup
kirke. 25/1.1685 døbtes atter en Karen. Faddere: Michel Michelsen, Knud
Michelsen og Torkild Clausen. 16/1.1687 døbtes Jørgen. Faddere: Niels
Lauridsen, Peder Chrestensen, Michel Jensen, Maren Pedersdatter og
Margrethe Skejfuis.
Anne Jørgensdatter død 1689
24/4.1689 blev enkemand Jens Michelsens hustru
begravet på Kollerup kirkegård.
Viet 2. gang i Jellinge kirke
Så er han enkemand en kort tid men
bliver kort tid efter viet sandsynligt i Jellinge kirke til Anna Else
Lauridsdatter Gonsager.
23/8.1691 blev døbt Anders, den foregående må være død, men det har vist
sig, at man somme tider har haft to børn med nøjagtig samme navn.
Faddere er denne gang magister Laurids Lauridsen, Maren Rasmusdatter,
Mette Jørgensdatter, Anne Jørgensdatter. Den første Anders var døbt
26/9.1690.
5/5.1693 blev døbt Elisabeth. Faddere: Peder Skiufve, Jørgen på
Brandbjerg, Mette Jørgensdatter, Anne Catrine Sørensdatter og Dorthe
Laursdatter.
3/8.1694 blev døbt Michel. Faddere: Magister Laurs i Jellinge, Margrethe
Peder Skiufves og Mette Hans Jørgens.
15/4.1696 blev døbt Maren. Faddere: Magister Laurs Gonsager, Peder
Chrestensen Skiufve, Mads Termandsen og Margrethe Tomisdatter. Maren
blev gift med præsten Hans Munch vistnok Hjordlund i Vejle amt.
3/2.1698 døbtes Elisabeth. Faddere: Mag. Laurs Gonsager, Peder
Chrestensen Skiufve, Mads Termandsen, Henrik Pedersen og Mette
Jørgensdatter. Elisabeth blev viet i Birkerød kirke 10/7.1726 til
præsten i Græse-Sigerslevvester Jens Vind.
25/1.1701 blev døbt Dorthe. Faddere: Mag. Laurs Gonsager, tvende studios
Hans Svane og Peder Mainznok, Mette Jørgensdatter. (Dorthe kom til
Lindholm og blev gift med forpagteren Knud Lerche. Hun døde der 1734 og
ligger begravet i Gevninge kirke. Hendes gravsten sidder i væggen i
våbenhuset).
15/2.1705 blev døbt Boel (Bodil). Faddere: Hans Svane, Oluf Skielderup,
Ingeborg Windfelds på Brandbjerg, Else Catrine Alexandersdatter og Anna
Marie Hansdatter. (Bodil blev viet til Søren Klarskov på Lindholm 1738,
og levede fra slutningen af 1743 som degnekone i Herslev og ligger
sandsynligt begravet i kirken der).
11/4.1707 døbtes Anna Margrethe. Faddere: Poul Ingvorsen på Brandbjerg
og hans kæreste Zindel, et navn begynder med M. Skielderup, Mette
Jørgensdatter og Ingeborg Hansdatter. (Anna Margrethe blev gift med
Simon Seest på Donsgård. Der findes et testamente i Jydske Register No.
47-1777-80 Pg. 334 No. 341 af fru Anna Margrethe Bredal afgangne
kammeråd Seest efter]everske. Testamentets confirmation oprettet
11/11.1757
1) Udredes må anstændige begravelsesomkostninger.
2) Til skolen udi Almind giver jeg 100 Rigsdaler.
3) Min søsterdatters datter Maren Munch skal have forlods 200 Rigsdaler.
4) Min salige mands søsterdatters søn Jens Høstmark Binderup, for
nærværende dicipel udi den latinske skole i Colding, 200 Rigsdaler.
5) Min søsters søn Jens Bredal Klarskov eller hans børn ligeså 200
Rigsdaler
6) Min broderdatters søn Wilhelm Adolf Bredal ligeledes 200 Rigsdaler.
7) Min søsters søn Frederik Vilhelm Vind, sognepræst for Skive og Resen
menigheder i Viborg stift, har jeg udvalgt til at være executor af
dette testamente, skal han have 100 Rigsdaler.
Skifteforvalter og skriver 50 Rigsdaler.
Dateret Colding 5/10.1778.
Forklaring:
1) Skolen udi i Almind. Degn og skoleholder Søren Nielsen 1746-1772 var
gift med Simon Seest søster Kirsten Jacobsdatter.
5) Jens Bredal Klarskov var Bodils søn, fæster på Klarskovgården i
Saaby. 6) Vilhelm Adolf Bredal. (En datter af ridefogeden på Lindholm må
være kommet til Almind sogn og er blevet gift med Rasmus Dreyer, som
overtog Dons mølle; men solgte den m.m. og flyttede ind til Kolding.
7) Frederik Vilhelm Vind var søn af Elisabeth Bredal og præsten Jens
Vind i Græse-Sigerslevvester, og han var gift med Rasmus Dreyers datter
fra Dons mølle, Ane Margrethe født 1755, begravet i Horsens 8/7.1809.
Tæt nord for Almind kirke mellem Vejle og Kolding ligger en stor flad
ligsten over regimentsskriver Simon Seest på Donsgård, som hans enke
Anne Margrethe Bredal har sat med følgende inskription:
Herunder hviler velædle og velbyrdige Simon Seest, Kgl. Majestæts
virkelige Cammeråd og Regimentsskriver ved Kolding Rytterdistrikt, født
Anno 1708 den 8. februar, kom i ægteskab den 10. December 1745 og rolig
i Herren hensov den 7. November 1763. I Livet tjente han sin Gud i
Oprigtighed og sin Konge med Troskab. Ryttergodset med Redebonhed, de
trængende med Gavmildhed og sit hus med et godt Eksempel.
Denne mand hun ikke glemmer,
som er ben af mandens ben,
men med tak hans aske gjemmer
under denne lange sten,
som skal skjule og tildække
tvende her forenede,
til Gud siden vil opvække
dem ved alle Helgene.
Sov min Simon, sov da roligt,
Du sov hen i Herrens Fred,
hos dig Anne venter Bolig,
hisset med dig salighed.
Der findes et legat i Almind stiftet 5. oktober 1778 af Anne Margrethe
Seest født Bredal, oprindelig 112 Rigsdaler og 48 Skilling, senere af
sognerådet afrundet til 200 kr. Skolelæreren i Almind får stadig 1 kr.
for at holde gravpladsen, resten går til skolemateriel til børnene.
Simon Seest lod i sin tid Donsgård opbygge som en herregård og havde
her amtsstuen, opbørselsvæsnet og ryttergodsets styrelse under sig.
Enken købte 1776 gården til rigtig selveje for 892 Rigsdaler og 32
Skilling og betalte kontant, og hun solgte den året efter.
27/1.1709 døbtes Mette. Faddere: Jens Lottrup, Anne Marie Hansdatter,
Kirstin Jørgensdatter, Højer. Hendes skæbne kendes ikke.
17/8.1710 døbtes Laurits. Faddere: Borgmester Claus Hansen Crone, Niels
Lottrup, Jens Lottrup, Marie Jørgensdatter, Delliana Hansdatter, Laurits
eller Laura blev student fra Frederiksborg 1729 foranlediget af, at hans
moster Johanne Laursdatter Gonsager yar gift med præsten Frederik Chr.
Jensen i Birkerød, og anden gang med præsten Ditlev Chr. Møller. Måske
har han opholdt sig en del hos sin søster, der var præstekone i
Græsed-S-. Han blev degn i Herslev Gevninge, og kort efter blev han viet
i Gevninge kirke til Elisabet Sigvardsdatter Neergaard. Men allerede
17/8.1739 døde han vistnok af en lungesygdom og ligger vel begravet i
Herslev kirke.
5/6.1712 blev døbt Wilhelm Adolph. Faddere: Herredsfoged Niels Lottrup,
Hans Svane og herredsfogedens hustru Anne Hansdatter. Wilhelm Adolph
Bredal har rejst meget om i Danmark, for hans navn findes i følgende
kirkebøger: Kornerup og Gevninge 1742, og allerede på Fejø 1739, dernæst
Nyborg 1751, Vemmetofte 1755, Roskilde Frue 1785, Fugelse 1798, Hammer
og Horsens og Nakskov 1762, og i Vinge på Lindholm var han ridefoged fra
1734 til 1750. Muligt er her sket en forveksling, hans dattersøn hed
ligeså med tilnavn Dreyer.
Wilhelm Adolph Bredal blev viet i Kornerup kirke i 1742 til Iuditte (Juditte)
Jørgensdatter fra Kornerupgård, må vel være en søster til Chrestopher
Jørgensen samme steds, og det er vel hende, der 1742 kaldes madam Bredal
Kornerup. 25/9. 1743 bliver deres søn Jens døbt i Gevninge kirke.
Faddere: Hr. Chrestopher Jørgensen, hr. Flint på Amager, Mads Gonsager
barnets farbroder, hr. Jens Jacobsen Øgård og monsieur Anders From,
ridefoged på Skullerup. Barnet blev båret af madam
. Når disse 4 søskende Bredal kom til Lindholm samtidig med slægten
Plessen, har det vistnok sin åsag i, at den første Plessen på Lindholm
Christian Ludvig von Plessen, der var født i Meklenborg, var
stiftsamtmand for Aahus stift, og derfra har han haft kendskab til
slægten Bredal, så da han 1728 overtager gården, har han straks taget
Bredalerne i sin tjeneste.
Kopskat i 1700
I skattemandtal 1700 for Kollerup sogn, Koldinghus amt nævnes Jens
Bredal (nu er navnet Michelsen udeladt), og han må give 1 Rigsdaler i
kopskat og ligeledes hans hustru, 1 karl og 1 pige. For stalden må han
give 3 mark. Det lyder ikke af ret meget af en forpagter på en
herregård. Han kaldes nu nemlig forpagteren på Skovgård, ligesom han
nævnes allerede 1696.
Jens Michelsen Bredals mor død 1712 i Kollerup
18/13. 1712 blev Jens Michelsens moder begravet i Kollerup kirke. Hendes
navn kendes ikke. Muligt er hun af slægten Bredal, så det er fra hende,
navnet Bredal stammer. Jens Michelsen Bredal død 1713 i Kollerup
Og snart efter 31/3. 1713 blev Jens Michelsen
Bredal begravet i Kollerup kirke."
Kildeangivelser: Søren Klarskov Larsens slægtsforskning.
Kollerup kirkebog, bogen Almind sogn i Breesk Herred af
Poul Lindholm, Gevninge kirkebog.
|
