Ingeborg Sørensdatter

(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
 
Ingeborg Sørensdatter. Hun er født i Skalkendrup præstegård. Hvor de er blevet viet og har boet lige efter vielsen vides ikke, men et par af børnene er født, før de ved år 1700 kom til Marslev. For eksempel Frands, der nævnes i broderen Knud Lerches skifte 1741, og da opholder sig i København, hvor han vist studerer. I 1743 giver han indberetning til Danske Canceli ifølge skrivelse til amt- og stiftamtmand, og han er da ved Glorup birk. Men stillingen angives ikke, og han skriver: Indvånernes inklination såvel blandt gejstlige som de verdslige er efter mine tanker intriger og et under ærligheden forestillet dog falsk væsen og opførsel sigtende til deres egen fordel og næstens ruin og ødelæggelse. Dernæst dovenskab eller ladhed, thi enhver vil leve vel uden møje, lade dag komme og dag gå, deraf kommer, at så mange rækker efter betlerstaven og med samme går omkring og tigger og trygler folk, begår tyveri og andre flere sådanne laster, som dog iblandt er friske og sunde og kunne fortjene deres brød, om de gad. Den dag i dag findes der en gård i Øksendrup, der hedder Klarskovgården; det er til minde om Frands Klarskov. Datteren Elisabeth må også være født, før de kom til Klarskovgården. Men derefter står 3/2.1703 blev Hans Caspers barn i Clarskov hjemmedøbt og kaldet Søren, 12/2. blef barnet ført til kirken og dets dåb confirmeret i fadderes nærværelse, som var hr. kaptajn Løvenhjlems frue på Vejrupgård, som bar barnet, og hr. Knud Lerche, Jørgen Pedersen på Lysmose. (Denne var Hans Caspers broder. Lysmosegård en temmelig stor gård i Bovense sogn og ligger helt ude ved storebælt), og præstekonen af Flødstrup (Mette Marie Sørensdatter, Ingeborgs søster). Søren blev degn i Herslev.

13/4.1704 blef Hans Caspers barn i Clarskov hjemmedøbt og kaldet Peiter, 21/4. blef det fremstillet i kirken. Faddere var hr. Laurids Chrestensen Kapellan udi Fløstrup, og 3 studenter Jacob Danielsen, Oluf Lerche og Rasmus Nu----, præstens kone udi Fløstrup bar barnet. Peiter blev skipper og boede i Seden ved Odense. 15/11.1706 kom Hans Caspers barn til kirke efter at være hjemmedøbt og kaldet Anne Sophie, blandt fadderne er nu hr. oberst-leutnant Hans yon Løvenhjelm til Wajrup og Sellebjerg og Fændrik Christopher Madsen. Anne Sophie blev, da hun blev voksen, flittig til at bære børn til dåben. 1728 kaldes hun mademoiselle. Hun bar da barnet for Hans Pedersen fra Rostrup. Blandt fadderne er også monsieur Peder og Frands Klarskov. Sandsynligt er det den samme Hans Pedersen, der løser Hans Casper af på Klarskovgården, og nævnes der i 1741 som Kgl. Majestæts Herredsfoged i Bjerge og Aasum Herreder.

1731 blev Anne Sophie viet i Marslev kirke til monsieur Diderik Christian Koch.

3/12.1707 blev Hans Casper Peitersens barn døbt og kaldet Knud Lerche. Barnemoders moder, præstekonen i Skalkendrup bar barnet. Faddere var hr. Ejler i Rønninge, en præstesøn, degnen i Rønninge og Hans Caspers broders kone fra Lysmose.
 
20.4.1709 blev Hans Capers Peitersens barn døbt og kaldet Ingeborg. Knud Lerches kone fra Skalkendrup bar barnet. Faddere: Lars Risgård skolemester, Hejre Juel, præstens søn og madam Marie af Flødstrup.

11/6.1713 blev Hans Caspers moder begravet. (Mon det skulle være hende, er stadig nævnes Clara Marie af Klarskov, i så fald må hun have været i første ægteskab, før hun bliver gift med Johan Diderik).

Ingeborg Sørensdatter døde og blev begravet på Marslev kirkegård 27/3.1787. [1743 lis.red.]

Kildeangivelse: Marslev kirkebog, Fyens historie og topografi, protokol
for ejendomsoverdragelse for Bjerge Herred.

 Web: Lis Klarskov Jensen


 

Klarskov hovedbygning. Foto: Lis Klarskov Jensen 2004
Klarskovs hovedbygning