© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Uldsaxerne
Fra Frithiof Bohners og Søren Klarskov Larsens slægtshistorie:

"På nationalmuseet findes et vægtæppe med uldsaksmærket øverst i højre side, vævet til Falk Gøje til Skærsø og hustru Ida Ulfstands datters bryllup. Ligeledes findes der også en dolk i sølvskede, hvorpå der findes flere uldsakse, fundet i Borremosen ved Vordingborg. På den ældste klokke i Svogerslev kirke findes også at mærke som af en lille uldsaks.

Våbenskjoldet
Afbildningen af våbenskjoldet er, som det så ud på Valdemar Atterdags tid, hjælm og saks i sølv, skjold og hjælmklæde blåt.

Kideangivelse: Vibergs præstehistorie, den fynske gejstligheds historie, den falsterske gejstligheds historie, Fyns historie og topografi og årbøger for Odense amt. "

Uldsaks
"Som nævnt i " Vibergs præstehistorie " nedstammede Chresten Pedersen Humble fra den gamle danske adelsslægt Uldsaks, ligeledes i den hånskrevne del af Bloch "Den fynske gejstligheds historie" står, at han stammer i lige linie derfra. Men hvorledes har ikke været muligt at opspore, endnu da. Han var en halvbroders søn af den forrige præst i Humble Chresten Eriksen, og dennes fader var en Uldsaks. Altså må Chresten Pedersens fader have heddet Peder Eriksen.

Netop på den tid ejedes den lille herregård Stubbendrup i Søllinge sogn af adelsmændene Peder og Hans Eriksen, som havde arvet den efter deres fader Erik Pedersen. Hvilken adelsslægt de tilhører, har det heller ikke været muligt at udfinde, men der er en sandsynlighed for, at det er herfra Chresten Pedersen stammer.

Selve slægten Uldsaks har vistnok sin rod på Sjælland ligesom Hvideslægten. En linie med 2 sakse i deres våben, Mandrup linien, har muligt bygget Skiby kirke. Der findes flere brudstykker af ligsten med uldsaksen på indmuret indvendig i koret, ligesom der i kirkens gulv ligger en ligsten med 2 uldsakse over Niels Knudsen Mandrup, begravet 1305. En søn af denne Knud Nielsen Mandrup blev landsdommer og blev dræbt af sin broder Niels, den anden linie med kun 1 saks. En af de ældste kendte er domprovst i Lund Peder Saksesen 1223 og en provst i Roskilde af samme navn nævnes 1291 til 1306, men det var gejstlige mænd og måtte ikke gifte sig, altså bør de ikke have efterkommere.

En Torben Saksesen havde en gård, eller som det kaldtes et boel ved Roskilde, og i tiden med de 3 konger Svend, Knud og Valdemar var han kong Svends mand, og denne opholdt sig da også hos ham før blodgildet i Roskilde, da dennes, altså Torbens, kone drillede Svend, fordi han kun var konge i en trediedel af riget. Men efter blodgildet og kong Svends fald på Grate Hede måtte Torben drage i landflygtighed, men blev snart taget til nåde og fulgte kong Valdemar på togtet til Rygen, hvor han blev såret af et stenkast. Om han er af Uldsakseslægten nævnes ikke, men det er højst sandsynligt, ligesom den Sakse Torbensen, der nævnes 1180, sandsynligt er hans søn. En søn af Ingeborg Saksedatter fra Skullerup og Peder Jensen Grubbe, Axel Pedersen er 1397 medejer af gods i Skullerup og i Løderup og Kidserup og et boel kaldet Sakseholm, som bliver bortskødet til en slægtning Johan Olufsen af Søholm (Stevns). (Er det Uldsaksernes gamle boel, det er forlængst forsvundet, muligt kan et gammelt marknavn endnu påvise stedet).

På Skullerup sad ifølge "Trap Danmark" brødrene Anders og Sakse Pedersen, som førte en uldsaks i deres våben, og de nævnes fra 1330-1355. Anders døde dog nogle år forinden. Han nød stor anseelse og var kong Valdemars gældkner i Skåne og ejede herregården Alnarp ved Malmø 1325, men det ser ikke ud til, at han har haft efterkommere. Men efter broderen Sakse, hvis datter Ingeborg blev gift med Peder Jensen Grubbe til Ordrup (deres herreborg er forlængst sunket i grus, nu ligger der en bondegård på stedet i Ordrup by ved det inderste af Issefjorden; graver man ned i jorden, finder man murværk af munkesten), af og til, og det er vel nok den linie, der fører over til Fyn og Langeland og ellers viden om.

En efterkommer i femte led Erik Eriksen til Fögelvik, søn af Erik Nielsen Gyldenstjerne og Gerver eller Gørvel Andersdatter, blev gift med den svenske konge Karl Knutzons datter og blev derved stamfader til den svenske slægt Gyldenstjerna, som senere var med til at bekrige Danmark, og som forresten blomstrer i Sverige den dag i dag, en mærkelig for os sørgelig kontrast.

1325 Anders Pedersen Uldsaks på Alnarp, Kong Valdemars gældkner i Skåne.

Forøvrigt var der tidligere en præst i Humble Ivar Hansen Uldsaks, som efter reformationen giftede sig og blev stamfader til Uldsakserne på Kjelstrup i Skåne, eller var det i Halland, hvis sidste mand Ivar Hansen Uldsaks døde 1655. Men det vil føre for vidt at skrive alt ind her, som findes om de forskellige linier."