Kirchhoff som officer i Danmark

© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Kronprinsens officer - en balancegang på en knivsæg?

Kirchhoff, Johan Hieronymus, 1763-1843, Officer, var født i Glückstadt den 28. september 1763. Han var søn af konsistorialråd Kirchhoffs 3. ægteskab og "enkemajorinde" Topp, født Klefecker.

16-årig frikorporal i Kronprinsens Regiment
"K. indtraadte, 16 Aar gammel, som Frikorporal i Kronprinsens Regiment, hvor han 1781 avancerede til Sekondlieutenant, 1788 til Premierlieutenant, 1789 til Kapitajn.

Ansat af Kronprinsen
1792 udnævntes han til tjenstgjørende Generaladjudant hos Kronprinsen og beholdt denne Stilling indtil 1801, da Kronprinsen, hvem han med Dygtighed havde bistaaet i dennes Organisationsforsøg i Aarets Begyndelse, og som ønskede at faa lettere Haand i Hanke med Generalitetskollegiet, fik ham ansat som Deputeret i Kollegiet, samtidig med at han udnævntes til Major à la suite.

Kronprinsen en god støtte
Saa vel i som uden for Kollegiet var K. i de nærmest følgende Aar Kronprinsen en god Støtte, bl. a. som virksomt Medlem af den Kommission, der 1806 udarbejdede den endelige Plan for Landhærens Ordning og Rekrutering. Da han blev Deputeret, hed det sig, at han tillige skulde beholde Posten som 1. Generaladjudant, men dennes Forretninger glede i Virkeligheden snart over i Hænderne paa Frants Bülow (III, 281), og i Begyndelsen af 1808, da han udnævntes til Oberst à la suite, afgav han ogsaa Titelen.

- og i unåde
K. var paa dette Tidspunkt i det hele taget uden for al Virksomhed og i Unaade. Han havde det foregaaende Aar ved Kjøbenhavns Bombardement haft det Uheld at være en af de 3 Mænd, der paa Peymanns Vegne underhandlede med Fjenden om Kjøbenhavns Kapitulation, havde derhos medunderskrevet denne og afventede nu som Arrestant Overkrigskommissionens Kjendelse. Straf fik han dog ikke, men han afskedigedes 1809 af Krigstjenesten og fra sit Embede som Deputeret.

- og i nåde igen
Det følgende Aar gik dog Frederik VI’s Fortørnelse over, og efter at det først som til en Indledning var tilladt K., i Modsætning til andre afskedigede Officerer, at bære 2 Epauletter paa Uniformen, blev der paa ny givet ham Ansættelse som Oberst i Hæren og som Deputeret i General-Kommissariatskollegiet med hans tidligere Anciennitet.

De store forfremmelsers tid
1812 forfremmedes han til Generalmajor med Anciennitet fra 1809, 1814 blev han 1. Deputeret, hvilket var ensbetydende med, at den øverste Styrelse af Hærens Materiel og Økonomi nu var lagt i hans Haand, 1817 Kommandør, 1826 Storkors af Danebrog og 1828 Generallieutenant. 1842 afskedigedes han i Naade og med Pension som General af Infanteriet. –

K. var gift: 1. (1799) med Heilwig f. Münnich (f. 31. Jan. 1762 d. 1. Nov. 1800), Datter af Generallieutenant J. B. M., 2. (1810) med Eleonore Christine f. Humble (f. 24. Jan. 1767 d. 8. Sept. 1812), Enke efter P. N. Green og Datter af Frants Joachim H.

Han døde 2. Avg. 1843.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog, Ny Række.
Skand. Folkemag. 1851, S. 705.
Medd. fra Krigsark. I-III.

S. A. Sørensen."

Kilde: Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
183
(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
http://runeberg.org/dbl/9/0184.html og http://runeberg.org/dbl/9/0185.html

(Mine overskrifter, LKJ)

 Web: Lis Klarskov Jensen


 
Humble kirke, Langeland 2004. Foto Lis Klarskov Jensen
Humble kirke,
Langeland 2004
 


Bøstrup kirke 2005
 


Humlebi

Fotos:  LKJ 2011
 


Jens Pedersen Groves epitafie i Sct. Olai Domkirke
Helsingør 1639/40
Foto: livinghistory.dk

 

Svogre i København:


Søren Kierulff, ~Frederica Amalia Humble
Billede: Kierulfske Studier

 


Postdirektør Carl Conrad Gustav Baron Knuth ~Christiane Louise Humble
Billedet venligt udlånt af Post Danmarks arkiv 2011