© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Brogade nr. 1, 3 og 16, Køge by
Hans Christensen Humble og Karen Hansdatter havde følgende ejendomme i Køge: Brogade nr. 1, 3 og 16.

Yderligere materiale findes i bogen “Køge bys historie 1288-1988” bind I, udgivet af Køge Kommune i samarbejde med Køge Museum. Se siderne 70, 177, 179, 260, 328.

Ifølge diverse ejerlister kan man spore Hans Christensen Humbles ejerskab af flere ejendomme:

Brogade 1
En meget eftertragtet ejendom var hjørneejendommen Brogade 1/Torvet.
Brogade 1 i Køge by havde matr. Nr. 228, tidligere nr. 276, tidligere nr. 301.

Ejendommens første ejer var Søren Knudsen, borgmester. Søren Knudsen var ejer indtil 1632. Han blev begravet den 13. Januar 1632 i Køge kirke ifølge Køge kirkeregnskab 1631-1632.

Søren Knudsen blev rådmand i 1621 og borgmester i 1624. Han stiftede ved fundats af 4. August 1631 tre store legater på henholdsvis 1000 Rdl. til fattige disciple (elever) i Køges Latinskole, et andet på 1000 Rdl. til fattige skolebørn i “den danske skole” og endelig et på 500 Rdl. til begge præsterne (se legater og stiftelser i Køge, side 10, 33 og 37).

Efter ham blev Hans Christensen Humble, der blev rådmand og borgmester i 1640, en af byens største ejendomsbesiddere, dels ved giftermål og dels ved køb. I 1635 skænkede han og hans hustru kirken et dåbsfad af sølv, der vejede 273 ¼ lod og som stadig er i brug i kirkens dåbshandlinger.

Efter Hans Humbles død solgte arvingerne ejendommen til Køge latinskole. Adkomst på gården ved udlæg i skiftet efter Karen Hansdatter, begravet 29. November 1653 i Køge kirke (se Køge kirkebog 1645-1656, side 161.)

Bygninger (Børge Greens notater?):
“I middelalderen lå der på grunden en anselig, grundmuret bygning med hvælvede, pillebårne lofter i underetagen. Efterhånden som kulturlaget voksede og bygningen kom til at ligge lavere og lavere, rev man ovenringen af ejendommen, byggede en ny ejendom ovenpå og udnyttede underetagen som kælder, efter at døre og vinduer var blevet muret til. Og de tilmurede døre, som tilsyneladende førte ud under Brogade og ind under naboejendommen mod nord, gav langt ind i dette århundrede anledning til, at mange troede, at ejendommen oprindelig havde været forsynet med underjordiske gange eller tunneller, som dels førte over til genboejendommen på hjørnet af Torvet og Brogade og dels op til kirken, idet kun de færreste vidste, at Torvet og gaderne var blevet hævet godt 2 meter siden byens anlæggelse.”

Senere ejendomshistorie for Brogade 1
“Ejendommen led meget overlast under Svenskekrigen og i takseringsforretning af 18. August 1662 over de gårde, der blev ruinerede i krigens tid, oplyses at Karen Hansdattes gård som er meget ruineret, kun kan vurderes til 800 Rdl. (se Køge tingbog 1661-1664) Gården tilhørte dengang Køge latinskole, og ved taksering af kirkens, skolens og de fattiges ejendomme, fremlagt på Køge Byting 1. Febr. 1664, var den yderligere faldet i værdi, idet Karen Hansdatters gård nu kun blev vurderet til 500 Dlr. Den 7. Marts s.a. lod skolens forstander, Peiter Hansen, tilføre tingbogen, at han forgæves havde ladet latinskolens ejendomme opbyde til salg, men ingen køber havde meldt sig, først i 1665 lykkedes det at få solgt Karen Hansdattes gård til apoteker Jørgen Berentsen, der samme år lod bygningerne rive ned og opførte en grundmuret ejendom.”

“Køge bys gårde og huse“ om Brogade 3
I artiklen “Fejlplaceret gård” skriver W. von Antoniewitz, at “den eneste, der nogensinde har gjort forsøg på at give eftertiden et indtryk af storbrandens forløb Helligtrefoldigheds søndag 1633, var lokalhistorikeren Anders Petersen. Men forsøget mislykkedes, da han kun havde en vag fornemmelse af, hvor de forskellige gårde og huse var beliggende.

Blandt de nedbrændte gårde i Brogades vestre side nævnte han Bent Eliesens, og om gadens østre side fortalte han, at det kun var den søndre ende, der blev hærget af branden. Desværre er begge disse oplysninger forkerte, for godt nok brændte Bent Eliesens gård, men den lå på gadens østre side, endda så langt op mod torvet, at den var den nordligste af de to gårde, på hvis grunde Kjøge Banks bygning er opført.

Bent Eliesen blev fuldstændig ruineret af branden, og hans ejendom blev ved dom udlagt til rådmand Hans Christensen, der i 1639 solgte den til rådmand Hans Christensen Humble. Han genopbyggede gården og bortlejede den til den gamle borgmester Gregers Hansen, som døde i en alder af 81 år den 20. Februar 1642. Derefter stod gården ubeboet i nogle år, indtil den i 1647 blev solgt til Søren Andersen af Hans Christensen Humbles brødre og svogre, der efter hans død i 1645 havde fået følgebrev på denne gård og pantebreve på de to gårde, som broderen havde bygget på den anden side af gaden, Brogade nr. 16.

Brogade 3 havde matr. Nr. 229 a og b af Køge, tidligere nr. 229, tidligere nr. 277, tidligere nr. 302.”

Hans Humbles ejendom Brogade nr. 16
Brogade 16, Kiøge
(kilde: http://www4.byg.dtu.dk/cv-www/mkp/kj/brog1.html )

Brogade 16 var tidligere nr. 7, tidligere nr. 7 og 8, ifølge Børge Green, lokalhistoriker.

Nr. 7 havde bla. følgende ejere:
1. Hans Christensen Homble, borgmester, genopførte gården i 1636 efter branden i 1633.

2. Dernæst overtog Jacob Bortig ejendommen, jf. historien om Humbles enke. Jacob Bortig var rådmand. Skøde ca. 1646 mangler. Pantebrevet var på 1200 Dlr. til borgmester Hans Christensen Homble, udstedt den 31. december 1640, tinglæst 15. juni 1646, (KS&P 1638-1653, fol. 77.) Pantebrev på 700 Dlr. til borgmester Hans Christensen Hombles arvinger med panteret i borgmesterens gård, udstedt 1. mai 1644, tinglæst 15. juni 1646. (KS&P 1638-1653, fol. 77.) Pantebrev på 450 Dlr. til Hans Bacher i Herlufmagle med panteret i gården i Brostræde (Brogade?), som han har købt af Hans Christensen Homble. Udstedt 11. Dec. 1651, tinglæst 5. Juli 1652. (KS&P 1638-1653, fol. Mangler.)

Jacob Bontvig. Skøde på sognepræst i Humble, Christen Christensen m. fl. På gården i Brostædes vestre side mellem Hans Blods (???) gård mod syd og Hans Jørgensens (???) gård mod nord, tinglæst 15. Juni 1646. (KT 1645-1646, ingen pag.) Hans bankbus(???) til Hans Christensen Homble, dat. 1. Jan. 1640.

Nr. 8: Hans Christensen Homble var ejer af gården 1. Okt. 1632, (KT 1632.)
Hans Jørgensen, skøde på/hos (?) sognepræst i Humble Christen Christensen m.fl. På gården i Brostrædes vestre side (som er overdraget dem i arven efter dennes salig bror, Hans Christensen Homble, af enken Karen Hansdatter, imellem Jacob Bontvigs gård mod syd og Erich Christensens tilhørende gård mod nord, udstedt 15. Juni 1646. (KT 1645-1646,ingen pag.) Hans Jørgensens pantebrev til Hans Christensen Homble, dateret 6 jan. 1642.

Note: borgmester Hans Christensen Hombles arvinger (brødre og svogre).
Følgebrev fra enken Karen Hansdatter på gården i Brostræde, næst op til hendes egen gård, som sal. Gregers Hansen tilforn beboede, vurderet til 2.000 Sletdaler, og på 2 pantebreve på de 2 gårde i Brostræde, som Hans Jørgensen og Jacob Bortig bebor, på 1.750 Dlr. Udstedt 22. Februar 1645, tinglæst 24, febr., samme år. (KT 1644-1645, fol. 122.)

...

Brogade 1 havde og har stadig en kælder, der stammer fra middelalderen. Den fik hvælv fra renæssancen i ca. 1660, der ifølge Køge Bys historie side 125 stammer fra apotekets ombygning i 1660 og “…skjuler en del af det middelalderlige murværk i den oprindelige stenhusgård.” Forekomst af kældre var fortrinsvis i området omkring Brogade og Torvet, og et par stykker i Nørregade og Kirkestræde omkring kirken, men så godt som ingen i yderkvartererne.

... med forbehold for fejl og mangler. Venlig hilsen Lis Klarskov Jensen