© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Branden i Køge på Helligtrefoldigheds søndag den 16. juni 1633
Branden i 1633 blev katastrofal for byen og især Vestergade, Torvet og Brogade.

Man kan i “Køge Bys Historie 1288-1988” læse, hvordan branden forløb:

“En søndag formiddag i juni 1633 opstod der brand hos Marine Jens Lolliks i Vestergade. Hun opdagede ilden på høloftet, da hun kom tilbage fra højmesse. Da var det allerede for sent at slukke ilden, og den bredte sig til de omkringliggende ejendomme. Fra den vestlige ende af Vestergade sprang ilden helt op til Torvet, uden at de mellemliggende huse tilsyneladende er blevet beskadigede. Derefter nedbrændte alle gårdene på Torvets sydside og Brogades vestside samt de sydligste gårde på Brogades anden side. 3-4 ejendomme i Nyportstræde brændte og 2 gårde på Torvets nordside.” (side 67)

Nordenvind
Beskrivelsen giver ifølge historiebogen et fingerpeg om, hvordan vejret var netop den dag. Ved at kigge på husenes placering mod nord/nordøst anslås det, at vinden kunne være kommet fra nord og have lavet nogle vindhvirvler inde i Torvet, hvorved enkelte gnister har antændt mindst 2 gårde på Torvets nordside.

Køge bys historie fortsætter, at: “Det må have været et voldsomt blæsevejr, så hurtigt og springende ilden bredte sig. Det hele var overstået på 3 timer, og især de mest velhavende borgere i byen blev ramt. Nemlig de rige købmænd, som boede ved Torvet og i Brogade. Selv om det var et hårdt slag for byen og mange af borgernes økonomi, blev det ødelagte hurtigt genopbygget. I dag er bybilledet stadig præget af de mange bindingsværkshuse, som blev opført lige efter branden. Som følge af branden, blev der oprettet et brandlaug bestående af 30 borgere, som fik dusør for hver brand de bekæmpede. ” (side 67)

Brandens udbrud
Bogen er imidlertid ikke helt enig med sig selv om tidspunktet for brandens udbrud, for på side 99 er brandens begyndelse rykket et par timer - fra formiddag til lidt over middag:
“… Branden brød ud søndag den 16. Juni lidt over middag. Den fik et stort omfang, men det er ikke muligt at sige hvilke eller hvor mange ejendomme, der blev berørt. Men branden gav anledning til en radikal omorganisering af byens brandvæsen med fastlønnede brandofficerer og strammere bestemmelser om bygningskonstruktioner og brandtilsyn. Den gav derimod ikke anledning til ændringer i byplanen, f.eks. I form af gadegennembrud eller ændrede ejendomsskel. Det gjorde bybrande nu sjældent, for regulering af hævdvunden ejendomsret var praktisk taget umulig. … Selv om branden var meget stor, har den ikke sat sig spor i byens topografi.” (side 99).

Efter at have nævnt de ejendomme, der blev ramt af branden og hvilket der tilsyneladende blev sprunget over, skriver forfatterne også noget, der måske kan besvare spørgsmålet om brandens “spring” over visse ejendomme, der tilsyneladende ikke er blevet ramt af brand:

“Når det er muligt at fastslå brandens omfang og intensitet, skyldes det, at ejere, hvis gårde og huse blev “ganske afbrændt“, efter kgl. benådningsbrev fik fuld skattefrihed i tre år, medens de, der blot var blevet “brændt for“ kun fik mindre skattelettelser. Da udenbys ejere imidlertid ikke kunne få afslag i skatten, kan der godt være flere brandlidte, som vi ikke kender til.” (side 176). Det kan betyde, at man ikke har registreret alle nedbrændte huse og gårde.

Genopbygningen
Opbygningen skete derefter i forskellige tempi: “De fleste af gårdene på Torvets sydside blev genopført i årene 1634-35. Dette gælder således Morten Michelsens gård (nuværende nr. 21), der genopstod som en pragtfuld renæssancebygning… Også den såkaldte “Stenhusgård“ mellem Aastræde og Brogade, hvis ejer var kræmmeren Erich Helmers, kom hurtigt under tag.”

Borgmester Hans Christensen (ikke Humble)
For det historiske perspektivs skyld, skal det tages med i billedet, at en borgmester Hans Christensen - der ikke er vor slægts Hans Christensen Humble - genopførte Brogade nr. 8, 10, 18 og 20 på vestside “…som toetagers bindingsværksbygninger i årene 1634-35” (side 177) og genopfører og udvider Brogade nr. 19 på østsiden.

Som om det ikke kostede penge nok, opkøbte han de afbrændte genbopladser, som ligger på nr. 22 og 24. Det er tydeligt, at borgmesteren har arbejdet hurtigt og effektivt i tiden efter branden, hvor mange blev ruineret og ikke havde penge til genopbygning. Han har benyttet chancen for en god handel her og nu og - især - i fremtiden med salg og udlejning.”

Borgmester Hans Christensen Humble
“Også en anden af byens borgmestre, Hans Christensen Humble, der selv boede i Brogade 1, tager del i genopbygningen. Det er således han, der lader den store velbevarede dobbeltgård, nuv. Brogade nr. 16, opføre. Tidligere var arealet bebygget med to gårde, af hvilke Hans Christensen Humble ejede den ene, medens den anden først blev erhvervet efter branden. Også i dette tilfælde var der tale om spekulationsbyggeri, og vi ved, at der hengik henholdsvis fire og seks år, før borgmesteren kom af med sine gårde. I øvrigt ser det ud til, at det i alle tilfælde for den ene gårds vedkommende kun er forhuset og en stump af sidebygningen (med køkkenet), han lader færdiggøre, medens det overlades til den fremtidige ejer at opføre den resterende del af sidebygningen og eventuelle baghuse.” (side 177).

Ifølge Tausans ligprædiken over Hans Christensen Humble i 1645 blev HC Humble også hårdt ramt og mistede sin formue, men den nævner også, at hans brødre stillede op og sikrede ham økonomi til at klare sig efter branden. Og som vi kan se, gik det jo ganske godt for ham, økonomisk set.

“I 1643 genrejstes de sidste gårde på Brogades vestside. Det var nuv. Nr. 12 og 14, der i lighed med den sydlige nabo blev opført som en dobbeltgård med ganske ens forhuse - utvivlsomt med salg eller udleje for øje.” (side 177).

Hans Christensen Humble boede på det tidspunkt i Brogade 1, og han ejede også naboejendommen Brogade 3.
 

Dobbeltgården Brogade 16
“Køge Bys Historie” fortæller, at “… Brogade 16 … har bevaret sin oprindelige 18 fag lange bindingsværksgadeside af svært egetømmer. De to ni fag lange og to stokværk høje forhuse havde fra først af her sin indkørselsport. Den sydlige gårds port er stadig i funktion, medens den nordlige gårds port, der optog det 10. Og 11. Fag - regnet fra den sydlige gårds søndre hjørnestolpe - forsvandt, da gårdene i 1760 blev sammenlagt af den daværende ejer, købmanden Christian Frederick Goldschmidt. Såvel over den bevarede søndre port som over den nedlagte nordre port bærer den lille stokværksknægt initialerne HCKHD, der står for bygherren Hans Christensen (Humble) og dennes hustru Karen Hans Datter.” (side 179).

Det ser ud til, at de to gårde har haft krambod med trappe op fra gaden og som også var forstue for den store stue til højre. Bag kramboden er der et værelse eller sengekammer. Køkken lå inde i bagbygningen sammen med værksted eller børneværelse, pakhus eller hvad der var brug for.

Historiebogen fortæller (side 179), at man kan rekonstruere gårdenes hoveddisposition og indretning ud fra en brandtaksation fra 1736 og skøder fra 1744 og 1749.

Skattelister 1640
“På grundlag af skattelister for 1640 er foretaget en opdeling af skatteyderne efter den skat, de er pålignet. Skattebeløbene spænder fra 0-2 skilling som det laveste til 320 skilling som det højeste… befolkningstallet var i 1640 mellem 2000 og 3000, og der var i alt 507 skatteborgere. Fra dette tal er dog trukket 32, som enten var døde eller flyttet bort fra byen… Den gruppe, der var højst beskattet, bestod af 70 skatteborgere. Den øverste og den nederste gruppe var således numerisk lige store. Over halvdelen af de højst beskattede var købmænd, mens resten var håndværkere… øverst i gruppen befandt sig de ca. 20 husstande, der udgjorde byens elite, nemlig de rige købmænd, der var selvskrevne til rådmands- og borgmesterstillingerne.

Undersøgelsen viser, at der var en nøje sammenhæng mellem høj beskatning og handel som erhverv… boede i de store gårde ved torvet, i Brogade og på Vestergades sydside, dvs. de steder i byen, hvor de største grunde fandtes. (side 332-333)” 40 % af byens befolkning var håndværkere, 4 % betalte højest skat. Enlige kvinder udgjorde bunden af skatteydere. Hans Christensen Humble befandt sig altså på samfundets absolutte solside. Og han havde familien som sikkerhedsnet.

Krise under udvikling i Køge by
“Allerede (side 333) i 1630’erne sker der nogle påfaldende ændringer, der afspejler den krise, der var under udvikling. Det blev bl.a. mere og mere vanskeligt at inddrive skatterne, fordi borgere, som tidligere omtalt, flygtede fra byen for at undgå de høje skatter. Når man ser, hvad de blev afkrævet, undrer det ikke, at mange ikke så anden udvej end at flygte.

Det gjorde det ikke lettere for de tilbageblevne. Selv om der var færre til at betale, ændredes det samlede skattebeløb ikke. Kæmneren var nødt til at foretage “afkortninger”, dvs. at eftergive dele af skatten eller helt opgive at inddrive visse af beløbene og fordele dem på de øvrige borgere. I 1630 måtte man se bort fra 92 tidligere skatteydere, hvoraf 43 var så fattige, at de slet intet kunne betale, mens 19 ligefrem havde fjernet sig for at undgå skatteopkræverne. I 1637 måtte man afskrive 18 sin “ganske forarmede” og 37 som bortrømte. Hertil kom yderligere 42, som var fritaget, fordi de var nyere borgere, der efter reglerne var skattefri det første år, og endelig var 16 døde. Der var således i alt 113, man måtte se bort fra, dvs. mere end 20 % af de skattelignede. De direkte skatter lå i 1630’erne omkring 2.700 rigsdaler om året, men de steg yderligere i 1640’erne til over 4.000 daler om året. Hertil kom ekstraskatterne, som slog ned som et lyn fra en klar himmel, nemlig når centralstyret pludselig kom i nød. I årene 1641-1645 blev der udskrevet ekstraskatter på tilsammen 13.508 daler, men man kunne kun få 11.931 daler ind. Der var ikke mulighed for at presse mere ud af borgerne. (side 334).”

Det er netop i dette tidspunkt, Hans Christensen Humble befinder sig i Køge som købmand og rådmand. Men det var ikke kun i Køge, der var problemer. Sådan var billedet over hele landet. Der var særligt høje skatter til landets forsvar i 1640’erne, og korneksporten faldt i slutningen af 40’erne. Sådan var også billedet af den store konge, Christian den Fjerde, der byggede slotte og store bygninger og kongelige krige, der kostede mere end Danmarks national-indkomst.

...

Brogade 1 havde og har stadig en kælder, der stammer fra middelalderen. Den fik hvælv fra renæssancen i ca. 1660, der ifølge Køge Bys historie side 125 stammer fra apotekets ombygning i 1660 og “…skjuler en del af det middelalderlige murværk i den oprindelige stenhusgård.” Forekomst af kældre var fortrinsvis i området omkring Brogade og Torvet, og et par stykker i Nørregade og Kirkestræde omkring kirken, men så godt som ingen i yderkvartererne.