©
Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning Jens Madtzen Rosenberg blev født
omkring 1616, døde den 7. juni 1682 i Odense i en alder af ca. 66 år og
blev begravet i 1682 i Sct. Knuds Kirke i Odense.
Jens Madtzens underskrift på skrivelse fra 16. maj 1661.
Jens Madtzen var 1639 underskriver på Nyborg slot og kaldtes 1645
slotsskriver og kgl. majestæts ridefoged i Nørre Vinding Herred. 1650
nævntes han som ridefoged over Nyborg Slot. Jens Madtzen Rosenberg var
rådmand i Nyborg fra 1653 og nævntes 1658 som borgmester. 1666 blev Jens
Madtzen af kongen udnævnt til borgmester i Odense.
Næsten alle kilder kalder Jens Madtzen for Jens Madtzen Rosenberg,
selvom F. E. Crone i sin omtale af epitafiet i Nyborg Kirke
understreger, at epitafiets tekst intet har herom. Alle Jens Madtzens
børn fik dog tilnavnet Rosenberg. Forklaringen kunne være, at borgmester
Jens Madtzen i Odense efter sin bror Peder Madtzens død i 1670 blev
formynder for broderens datter af 2. ægteskab Barbara Pedersdatter
Rosenberg, født i Thisted 1662. Barbara blev opkaldt efter Peder
Madtzens første hustru, Barbara Rosenberg.
Som F. E. Crone formulerede det i Personalhistorisk Tidsskrift 1883
"foretog [Jens Madtzen] 1650 nogen bygning paa Hjørnegaarden tæt syd for
Kirken". Jens Madsens Gård eller Korsbrødregården, som den også kaldes,
er en af de få middelalderlige bygninger, der er tilbage i Nyborg og -
som navnet antyder - knyttet til korsbrødrene også kaldet johanitterne.
Huset var en filial af johanitterklostret i Antvorskov ved Slagelse.
Bygningen ligger umiddelbart syd for Vor Frue Kirke og er formentlig
opført i 1300-tallet. I 1614 blev huset udvidet med en to etager høj
bygning ud mod Adelgade, sådan at komplekset i dag er en vinkelbygning.
Samtidig fik bygningen sine svungne gavle ud mod Adelgade, som også i
dag pryder huset. Jens Madsen lod bygningen udvide mod øst i 1650, en
forlængelse som ligeledes eksisterer i dag, han forsynede sin tilbygning
med sit navn og årstallet 1650. Gårdsiden var oprindelig af
bindingsværk, men står nu som resten af huset i fuld mur. Historien
fortalt af Nyborg Museum.
Jens Madtzens epitafie
1654 lod Jens Madtzen et Epitafium sætte i Nyborg Kirke (Vor Frue
Kirke). Indskriften lyder således:
"GVD TIL ÆRE, HANS KIRCKE TIL BEPRYDELSE HAFVER ERLIG OC FORNEME MAND
IENS MADTZON, SLODTZSKRIFVER OC RAADMAND i NYBORG, MED SIN KIERE HVSTRV,
ERLIG OC GVDFRYCTIG QVINDE PERNELE OTISDATTER, LADET DENNE TAVFLE OPSETE
OFVER DENNE DERIS BEGRAFVELSESTED AAR 1654, DENNEM MED DERIS KIERE BØRN
TIL EN IHVKOMELSE, EFTER AT GVD ALLERMEGTIGSTE DENNEM FRA DENNE
MØDSOMELIG VERDEN BORTKALDEDE OC TIL SIN HIMELSKE GLEDE ANAMEDE AAR 16.
"
Epitafie for Jens Madtsen Rosenberg og Pernille
Ottesdatter Langemach. Foto: Jørgen Frøslund-Jensen 2007.
Epitafiet, der er af sten, er forsynet med et maleri, hvorpå er afbildet
Jens Madtzen med hustru og 10 børn. Både Jens Madtzen Rosenberg og hans
hustru Pernille Ottesdatter blev gravlagt i Sct. Knuds Kirke i Odense.
Købmanden og finansmanden
Jens Madtzen drev en ikke ubetydelig købmandshandel og havde en skude i
søen. Under svenskekrigene 1657-60 var han en af statens leverandører.
Lensmanden på Nyborg slot, rigsråden Otte Krag, roste ham for hans iver,
da han havde forstrakt kronen med nogle tusinde daler og var villig til
at yde mere. Da rigsråden senere havde problemer med at skaffe nye
forsyninger af proviant og klæde, henvendte han sig igen til Jens
Madtzen, der imidlertid gjorde opmærksom på, at han trods løfter endnu
ikke havde fået betaling for, hvad han tidligere havde leveret, "hvilket
gud ved, mig fattige mand vil gå til hjertet, da jeg for al min stand
her i riget stedse var beredt at skaffe, hvad rigsrådet anmodede mig
om". Han havde nu leveret varer for 2.000 rigsdaler og ville endnu
påtage sig at levere for 1.000-1.500 rdl., hvad han da også gjorde mod
sikkerhed i Nyborg lens indtægter... (Åge Fasmer Blomberg i Fynske
årbøger 1979). Jens Madtzens Gård
Korsbrødregården også kaldet Jens Madsens Gård. Til venstre ses
Nyborg Kirke (Vor Frue Kirke). Bygningen, der ”knækker” bagest i
billedet, er præstegården. Da Jens Madtzen byggede til i
1650, ejede han hele komplekset inkl. den ældste del af gården, hvoraf
kun en del ses til højre i billedet. Tilbygningen ligger op til
præstegården.
Nyborg slot 2004
Jens Madtzen og Svenskekrigen i 1658
Af økonomiske grunde gik fæstningen (Nyborg Slot) i forfald, og under
svenskekrigen 1658 gik det galt. Den 30. januar 1658 gik den svenske
konge Karl Gustav med sin hær over Lillebælt, og allerede 31. januar
indtog General Wrangel Nyborg. I knap to år var byen besat med de
trængsler, det betyder. General Wrangel opslog sit hovedkvarter i
borgmester Jens Madtzens gård. Jens Madtzen havde også Karl X Gustav
indkvarteret, her besluttede den svenske konge sig for at tage risikoen,
og den svenske hær fortsatte da til Tåsinge og Langeland og gik endnu
engang over isen til Lolland den 6. og 7. februar 1658. Da den
øverstkomman-derende for de svenske tropper på Fyn, Carl Gustav Wrangel,
brød op, efterlod han Grevinden i Jens Madtzens gård tilligemed nogle få
piger og tjenere; her boede hun i flere måneder og fik "traktement og
viktualier" fra fynske herregårde, der skulle underholde Wrangel.
Krigens vendepunkt kom først med slaget ved Nyborg den 14. november
1659, som danskerne vandt. Svenskerne kræver løsesum for broderen
Jens Madtzen Rosenbergs bror Anders Madtzen blev foråret 1658 taget til
fange af svenskerne, der forlangte 1.000 rigsdaler for at frigive ham.
Jens Madtzen må være blevet bedt om at løskøbe broderen.
Det var en vanskelig situation, idet Jens Madtzen på dette tidspunkt
ikke lå inde med så mange rede penge; dels havde han som nævnt ovenfor
ydet staten store kreditter i efteråret 1657, dels var han blevet
plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn. Henvendelsen til
Jens Madtzen skyldtes måske, at broderen var blevet taget til fange på
Fyn, men måske har det også spillet en rolle, at Jens Madtzen havde gode
forbindelser til ledende svenskere. Jens Madtzen havde kun én mulighed,
han måtte låne pengene, hvilket imidlertid ikke var så ligetil i foråret
1658. Det lykkedes dog for Jens Madtzen at låne de 1.000 rigsdaler af
ridefogden Peter Børting. Det aftaltes, at pengene skulle betales
tilbage inden seks uger. Straks efter at Jens Madtzen havde modtaget
pengene fra Peter Børting, blev Anders Madtzen løsladt - men lånet blev
ikke betalt tilbage til tiden. Efter adskillige rykkere, brevvekslinger
og et par afdrag blev restsummen på 300 rigsdaler først tilbagebetalt
Peter Børting i efteråret 1662 - i øvrigt af Jens Madtzens bror Anders
Madtzen. Sagen var dog langt fra slut, idet Peter Børting nu krævede at
få renter af kapitalen, fordi den ikke var tilbagebetalt til tiden. Jens
Madtzen nægtede og Peter Børting sagsøgte september 1663 Jens Madtzen
ved bytinget i Nyborg. Sagen sluttede først den 30. juni 1668, da
Højesteret stadfæstede en landstingsdom, der pålagde Jens Madtzen at
betale renter af de lånte penge. Borgmesteren blev også dømt til at
betale sagens omkostninger med 50 rigsdaler. Det så dog ikke ud til, at
Jens Madtzen agtede at efterkomme højesteretsdommen, og ud på efteråret
1668 indsendte Peter Børting et bønskrift til kongen og bad om hjælp til
at få dommen udført. Resultatet blev en kongelig befaling til
stiftamtmanden om at advare borgmesteren og sørge for, at han uden
ophold så hurtigt som muligt opfyldte Peter Børtings krav, ellers ville
beløbet blive indkrævet med fogdens hjælp. Hermed sluttede sagen, og
formentlig har Jens Madtzen derefter betalt pengene.
Læs mere om sagens forløb i Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem
borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret
i Fynske årbøger 1979). |