© Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning

Jens Madtzen Rosenberg blev født omkring 1616, døde den 7. juni 1682 i Odense i en alder af ca. 66 år og blev begravet i 1682 i Sct. Knuds Kirke i Odense.

Jens Madtzens underskrift på skrivelse fra 16. maj 1661.

Jens Madtzen var 1639 underskriver på Nyborg slot og kaldtes 1645 slotsskriver og kgl. majestæts ridefoged i Nørre Vinding Herred. 1650 nævntes han som ridefoged over Nyborg Slot. Jens Madtzen Rosenberg var rådmand i Nyborg fra 1653 og nævntes 1658 som borgmester. 1666 blev Jens Madtzen af kongen udnævnt til borgmester i Odense.

Næsten alle kilder kalder Jens Madtzen for Jens Madtzen Rosenberg, selvom F. E. Crone i sin omtale af epitafiet i Nyborg Kirke understreger, at epitafiets tekst intet har herom. Alle Jens Madtzens børn fik dog tilnavnet Rosenberg. Forklaringen kunne være, at borgmester Jens Madtzen i Odense efter sin bror Peder Madtzens død i 1670 blev formynder for broderens datter af 2. ægteskab Barbara Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662. Barbara blev opkaldt efter Peder Madtzens første hustru, Barbara Rosenberg.

Som F. E. Crone formulerede det i Personalhistorisk Tidsskrift 1883 "foretog [Jens Madtzen] 1650 nogen bygning paa Hjørnegaarden tæt syd for Kirken". Jens Madsens Gård eller Korsbrødregården, som den også kaldes, er en af de få middelalderlige bygninger, der er tilbage i Nyborg og - som navnet antyder - knyttet til korsbrødrene også kaldet johanitterne. Huset var en filial af johanitterklostret i Antvorskov ved Slagelse. Bygningen ligger umiddelbart syd for Vor Frue Kirke og er formentlig opført i 1300-tallet. I 1614 blev huset udvidet med en to etager høj bygning ud mod Adelgade, sådan at komplekset i dag er en vinkelbygning. Samtidig fik bygningen sine svungne gavle ud mod Adelgade, som også i dag pryder huset. Jens Madsen lod bygningen udvide mod øst i 1650, en forlængelse som ligeledes eksisterer i dag, han forsynede sin tilbygning med sit navn og årstallet 1650. Gårdsiden var oprindelig af bindingsværk, men står nu som resten af huset i fuld mur. Historien fortalt af Nyborg Museum.

Jens Madtzens epitafie
1654 lod Jens Madtzen et Epitafium sætte i Nyborg Kirke (Vor Frue Kirke). Indskriften lyder således:

"GVD TIL ÆRE, HANS KIRCKE TIL BEPRYDELSE HAFVER ERLIG OC FORNEME MAND IENS MADTZON, SLODTZSKRIFVER OC RAADMAND i NYBORG, MED SIN KIERE HVSTRV, ERLIG OC GVDFRYCTIG QVINDE PERNELE OTISDATTER, LADET DENNE TAVFLE OPSETE OFVER DENNE DERIS BEGRAFVELSESTED AAR 1654, DENNEM MED DERIS KIERE BØRN TIL EN IHVKOMELSE, EFTER AT GVD ALLERMEGTIGSTE DENNEM FRA DENNE MØDSOMELIG VERDEN BORTKALDEDE OC TIL SIN HIMELSKE GLEDE ANAMEDE AAR 16. "

Epitafie for Jens Madtsen Rosenberg og Pernille Ottesdatter Langemach. Foto: Jørgen Frøslund-Jensen 2007.

Epitafiet, der er af sten, er forsynet med et maleri, hvorpå er afbildet Jens Madtzen med hustru og 10 børn. Både Jens Madtzen Rosenberg og hans hustru Pernille Ottesdatter blev gravlagt i Sct. Knuds Kirke i Odense.

Købmanden og finansmanden
Jens Madtzen drev en ikke ubetydelig købmandshandel og havde en skude i søen. Under svenskekrigene 1657-60 var han en af statens leverandører. Lensmanden på Nyborg slot, rigsråden Otte Krag, roste ham for hans iver, da han havde forstrakt kronen med nogle tusinde daler og var villig til at yde mere. Da rigsråden senere havde problemer med at skaffe nye forsyninger af proviant og klæde, henvendte han sig igen til Jens Madtzen, der imidlertid gjorde opmærksom på, at han trods løfter endnu ikke havde fået betaling for, hvad han tidligere havde leveret, "hvilket gud ved, mig fattige mand vil gå til hjertet, da jeg for al min stand her i riget stedse var beredt at skaffe, hvad rigsrådet anmodede mig om". Han havde nu leveret varer for 2.000 rigsdaler og ville endnu påtage sig at levere for 1.000-1.500 rdl., hvad han da også gjorde mod sikkerhed i Nyborg lens indtægter... (Åge Fasmer Blomberg i Fynske årbøger 1979).

Jens Madtzens Gård

Korsbrødregården også kaldet Jens Madsens Gård. Til venstre ses Nyborg Kirke (Vor Frue Kirke). Bygningen, der ”knækker” bagest i billedet, er præstegården.

Da Jens Madtzen byggede til i 1650, ejede han hele komplekset inkl. den ældste del af gården, hvoraf kun en del ses til højre i billedet. Tilbygningen ligger op til præstegården.

 
Nyborg slot 2004

Jens Madtzen og Svenskekrigen i 1658
Af økonomiske grunde gik fæstningen (Nyborg Slot) i forfald, og under svenskekrigen 1658 gik det galt. Den 30. januar 1658 gik den svenske konge Karl Gustav med sin hær over Lillebælt, og allerede 31. januar indtog General Wrangel Nyborg. I knap to år var byen besat med de trængsler, det betyder. General Wrangel opslog sit hovedkvarter i borgmester Jens Madtzens gård. Jens Madtzen havde også Karl X Gustav indkvarteret, her besluttede den svenske konge sig for at tage risikoen, og den svenske hær fortsatte da til Tåsinge og Langeland og gik endnu engang over isen til Lolland den 6. og 7. februar 1658. Da den øverstkomman-derende for de svenske tropper på Fyn, Carl Gustav Wrangel, brød op, efterlod han Grevinden i Jens Madtzens gård tilligemed nogle få piger og tjenere; her boede hun i flere måneder og fik "traktement og viktualier" fra fynske herregårde, der skulle underholde Wrangel. Krigens vendepunkt kom først med slaget ved Nyborg den 14. november 1659, som danskerne vandt.

Svenskerne kræver løsesum for broderen
Jens Madtzen Rosenbergs bror Anders Madtzen blev foråret 1658 taget til fange af svenskerne, der forlangte 1.000 rigsdaler for at frigive ham. Jens Madtzen må være blevet bedt om at løskøbe broderen.

Det var en vanskelig situation, idet Jens Madtzen på dette tidspunkt ikke lå inde med så mange rede penge; dels havde han som nævnt ovenfor ydet staten store kreditter i efteråret 1657, dels var han blevet plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn. Henvendelsen til Jens Madtzen skyldtes måske, at broderen var blevet taget til fange på Fyn, men måske har det også spillet en rolle, at Jens Madtzen havde gode forbindelser til ledende svenskere. Jens Madtzen havde kun én mulighed, han måtte låne pengene, hvilket imidlertid ikke var så ligetil i foråret 1658. Det lykkedes dog for Jens Madtzen at låne de 1.000 rigsdaler af ridefogden Peter Børting. Det aftaltes, at pengene skulle betales tilbage inden seks uger. Straks efter at Jens Madtzen havde modtaget pengene fra Peter Børting, blev Anders Madtzen løsladt - men lånet blev ikke betalt tilbage til tiden. Efter adskillige rykkere, brevvekslinger og et par afdrag blev restsummen på 300 rigsdaler først tilbagebetalt Peter Børting i efteråret 1662 - i øvrigt af Jens Madtzens bror Anders Madtzen. Sagen var dog langt fra slut, idet Peter Børting nu krævede at få renter af kapitalen, fordi den ikke var tilbagebetalt til tiden. Jens Madtzen nægtede og Peter Børting sagsøgte september 1663 Jens Madtzen ved bytinget i Nyborg. Sagen sluttede først den 30. juni 1668, da Højesteret stadfæstede en landstingsdom, der pålagde Jens Madtzen at betale renter af de lånte penge. Borgmesteren blev også dømt til at betale sagens omkostninger med 50 rigsdaler. Det så dog ikke ud til, at Jens Madtzen agtede at efterkomme højesteretsdommen, og ud på efteråret 1668 indsendte Peter Børting et bønskrift til kongen og bad om hjælp til at få dommen udført. Resultatet blev en kongelig befaling til stiftamtmanden om at advare borgmesteren og sørge for, at han uden ophold så hurtigt som muligt opfyldte Peter Børtings krav, ellers ville beløbet blive indkrævet med fogdens hjælp. Hermed sluttede sagen, og formentlig har Jens Madtzen derefter betalt pengene.

Læs mere om sagens forløb i Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret i Fynske årbøger 1979).