(Kilde: Lis Klarskov Jensen)

Min mors fætter, Frithiof Bohner interesserede sig meget for slægtsforskning og var især optaget af muligheden af, at Klarskov-slægten havde rødder i Uldsaxe-slægten, som det står i Wibergs præstehistorie under Christen Pedersen Humble, sognepræst og provst på Langeland, født o. 1560, død 1624, stamfader til en stor præsteslægt.

Frithiof Bohners mor var søster til min morfar Søren Klarskov Pedersen, født på Toftegården i Sæby, Bramsnæs.

Navnet "Bohner" var et købe-navn, hvilket han fortrød senere i livet, men da var det ikke muligt at få navnet Jensen igen.

Han korresponderede i mange år med min mor, Tove Klarskov Jensen, bl.a. om slægtshistorien og et af brevene indeholdt følgende til "slægtsarkivet":

"Måske bør jeg også oplyse lidt om mig selv. Frithiof Bohner, f. 22.12.1895, født Jensen. Men da alt for mange hedder Jensen, i de store huse i København måske 2 eller 3 familier i hver opgang, søgte jeg navneforandring og betalte et beskedent beløb for at få et eget familienavn, som ingen andre har lov at tilegne sig. Da min fader er fra Bornholm, valgte jeg et navn, der mest muligt "smagte" af Bornholm. Min fader omgikkes også med planer om navneforandring. Nærliggende var det med navnet Hullegård efter den gård, hans fader ejede på Bornholm. Men det navn havde han næppe kunnet få, da der er en familie af navne Hulegaard. Men som soldat betegnedes han dog med det navn. Nå - nok om det.

Jeres fader Søren har en søster ved navnet Maren Hansine Christine, født Pedersen efter faderen Peder. Fornavnene er alle arvenavne. Hun kaldtes Hansine efter sin bedstefader Hans + ine, så drengenavnet blev til pigenavn. Hun voksede op på gården i Sæby. Hun og hendes søskende havde en nem skolevej, for skolen var nabo til dem selv, de sprang bare over et stengærde!

Billedet tv. Et broderi af (Maren) Hansine Pedersen. 1880 må være året, hvor navnekluden blev broderet, for Hansine blev født i 1870. Neden under ses forældrenes initialer PH (Peder Hansen) og KL (Maren Kirstine Larsdatter), og fødebyen Sæby er også med. Måske broderet i skolen. Ejes af Jytte og Per Brun.

Som stor pige opholdt hun sig hos sin ældste søster Marie, gift med bager (og møller) Anders Nielsen. Hos dem fødtes mange børn, så søster Marie havde nok brug for hjælp.

I de første år havde familien bageri i Fredensborg og leverede brød til Slottet og morede sig med at sige, at de var "Kongelig Hofleverandør". Min moder gik til præst hos slotspræsten digteren Blaumüller og blev konfirmeret i Slotskirken. Hun lærte madlavning på Asminderød Kro, som var et kendt madsted i de tider.

Så flyttedes der til Viby Mølle og Bageri, og på Viby Mølle fik familien blivende sted og her voksede den store børneflok op og fik en dejlig tilværelse. Her var ingen smalle steder, mølleren var en dygtig og glad mand, som vi alle holdt meget af. Min moder var i de første år som en datter af huset, og min tante Marie var en værdig husfrue; døtrene hjalp godt til i det daglige. De mange drenge havde talrige interesser. De større hjalp de mindre, de fiskede karudser og gedder i moserne, der fangedes krebs i mergelgravene, de opfødte rågeunger og naturligvis duer, de lavede drabelige flitsbuer med ståltrådsstrenge, lavede vældige drager og konstruerede en mølle med temmelig farlige kræfter.

Ved spisebordet sad drengene langs vinduet efter alder. Pigerne gik "for borde". Mølleren selv sad for bordenden med det mindste barn hos sig. Jeg kom der i en række af ferier og blev stukket ind i rækken efter min alder.

Jeg mindes, at de store fættere engang havde fanget en drabelig gedde. Den var godt nok trukket på land, men den spjættede sig løs og var nær ved at forsvinde ud i mosevandet igen. da for feriedrengen frem og greb fat i bæstet g bragte den i sikkerhed. Da vi sad ved middagsbordet og fortærede den, opstod det spørgsmål, hvem der egentlig skulle takkes for nydelsen. Dommen lød: møllersønnen havde fisket den, og feriedrengen havde fanget den!

Men tilbage til min moders ungpigedage. På Viby Andelsmejeri virkede en ung mejerist ved navn Viggo Jensen. Han var bornholmer og talte jo bornholmsk med en tiltalende klang. Han var musikalsk og spillede violin og kunne synge Midsommervisen - ja, og så tabte hun sit hjerte. Han fik tilbudt stilling som mejeribestyrer på Mollerup Andelsmejeri, midt mellem Viborg og Randers. De giftede sig og drog til Jylland. Men jeg tror nok, at de begge længtes hjem til Sjælland.

Her i Mollerup fødtes da først min broder Hans, og lige før jul i 1995 [1895] kom jeg selv "til verden" på en søndag, tror jeg nok, d. 22. december.

Billede tv:
Frithiof og broderen hans o. 1898. Foto fra Frithiof Bohners album.

Men min fader blev - som flere af hans søskende - syg og blev nødt til at opgive stillingen. Mor måtte klare hele flytningen til København, hvor vi boede i en beskeden lejlighed i Sundby. Her døde min fader, og moder sad så som enke med sine to drenge. Ingen af os tre blev syge. Men min mor fik en række svære år. Bedst var en tid, da jeres far, vores onkel Søren sammen med min mor havde et bageri på Østerbro. Han bagte brødet, og mor solgte det i forretningen. Men han fandt jo en pige og mor trak sig tilbage. Han fik et bageri i Valby, og mor måtte klare sig. Nu kom hendes erfaring i brødhandel til nytte. Hun købte et brødudsalg og smør- og mælkeudsalg på Strandboulevarden. Det gik rigtig godt, og her voksede jeg op. Men min bror Hans levede ikke længe. Han blev smittet med Skarlagensfeber, der slog sig på nyrerne, så de standsede, og dengang havde lægen ingen midler derimod, så han døde 8½ år gammel.

Skolevæsenet oprettede realskoleklasser, børnene blev prøvede og jeg klarede prøven og kom i Mellemskolen og Realklassen, senere på Realseminariet og tog lærereksamen herfra og blev antaget som Vikar-Timelærer og fast lærer i Gentofte kommunale skolevæsen, hvor jeg forblev, til jeg blev pensioneret og kunne bosætte mig, hvor i landet jeg ønskede.

Min mor og jeg havde holdt sammen og havde en række gode og lykkelige år, til hun døde i 1946, 76 år gammel."

Her ender Frithiof Bohners beretning om sin familie.

På Hellerup kirkegård blev Frithiof Bohner begravet 1986 i samme gravsted som moderen, der også tog navnet Bohner ligesom sin søn:

  
Frithiofs og hans mors grav på Hellerup kirkegård.
Graven er nu nedlagt.
Foto Lis Klarskov Jensen, Hellerup kirkegård i januar 2001