© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

Anton Siegfred Sommer 1818-1861
Anton Siegfred Sommer blev født den 16. Marts 1818 i Trinitatis sogn, KBH., AO-opslag 120. Han blev (hjemmedøbt) og døbt 15. maj 1818. Hans forældre var informator (dvs. lærer) Jørgen Alexander Sommer og Ane Cathrine Nielsen. De boede Borgergade 126 i København.

1831
Anton Siegfred mistede 13 år gammel sin far, der kun blev 39 år gammel. Anton var stadig hjemmeboende, og moderen blev alene med 4 børn. Faderen blev begravet på Frederiksberg gamle kirkegård ved Frederiksberg Runddel.

1832
Anton Siegfred blev konfirmeret den 29. april 1832 på Frederiksberg (Københavns A, Sokkelund H, Frederiksberg 1817-1834 opsl. 381). Det noteredes i kirkebogen, at konfirmanden boede hos moderen, der var enke. Han fik karaktererne godt i kundskab og mg i opførsel. Han var blevet vaccineret 27. juni af (?) Kragh.

1834
Efter konfirmationen kom Anthon Sommer, 16 år ud at tjene. Han var i 1834 sandsynligvis det “Tienestefolk” på en gård på Frederiksberg, der iflg. folketællingen for 1834, Frederiksberg, var både en gård og et lysestøberi. Menageriet tilhørte Nicolai Christian Plockross på 43 år, gift med Sophie Frederikke Thalberg på 37 år. Plockross erhverv er angivet som “Lieutnt. ved borgerl. Artillerie og Lysefabr.”

Plockross
Lysestøber Plockross og kone havde 5 børn på 9-2 år og en 14-årig stedsøn, der måske var af konens første ægteskab med en hr. Peichmann. Der var en husjomfru Jacobine Stendrup på 29 år, der nok har hjulpet til i husholdningen og med børnene. Der var desuden en ugift fuldmægtig Frd. Thalberg på 32 år, der muligvis har været konens lillebror. Herudover var der et større hushold på gården: 9 tjenestefolk i alderen 32 år til 16 år (Anton), 7 unge mænd og 2 unge piger. (Se FT 1834). Det høje antal tjenestefolk skyldtes nok lysestøberiet.

1845
11 år senere viser folketællingen for 1845 en 27-årig Anthon Sommer, der sandsynligvis er Anton Siegfred Sommer, ugift og “konditionerer, logerende”. Han boede da i Kattesundet 108, kælderen, Vester Kvarter, i den indre by bag voldene i København. Samme sted boede en værtshusholder Rasmus Hansen og familie. Desuden en Johan Sommer på 25 år, der var arbejdsmand og som godt kunne være Anton Siegfreds lillebror. Der boede i alt 6 mennesker i kælderen:

København, København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvarter, Kattesundet 108, Kjælderen, 1, FT-1845,
Rasmus Hansen 45 Gift Værtshuusholder, Sengeløse Sogn, Kjøbenhavns Amt
Karen Jensdatter 42 Gift hans Kone, Rødovre Sogn, Kjøbenhavns Amt
Jens Peter Hansen 5 Ugift deres Søn, Kjøbenhavn
Johan Sommer 25 Ugift Arbeidsmand, logerende, Frederiksberg
Anthon Sommer 27 Ugift Konditionerer, logerende, Frederiksberg
Ane Hansdatter 45 Ugift lever af Syning, logerende, Gissenfeldt Gods.
Note: Kattesundet ligger bag Domhuset på Gammel-Nytorv om mod Rådhuspladsen og løber mellem Vestergade og Lavendelstræde-Slutterigade, i nærheden af Vartov.

Note: Konditonerer – kan betyde at stå i tjeneste (fr. conditionner), se http://www.denstoredanske.dk/Special:Opslag?opslag=konditionerer .


Kastellets porthuse i Kulturnatten 2009. Foto LKJ

Gift 1850 i Kastellets kirke
Anton Siegfred Sommer var rekrut i 1841 og står som overjæger ved 1. Reserve Jægercorps ved sit bryllup i 1850. Han blev som 32 årig gift den 31. Marts 1850 i Citadels-kirken på Kastellet med pigen Ane Cathrine Hansdatter, 34 år gammel. Forlovere var Frederich Andreas Jørgen Ulrich, Kommandersergent ved 1ste …? og Ernst Andreas Thomsen, Kommandersergent ved Kgl. Ingeniørcorps. Anmærkninger: Vaccinationsattest for Brudgom af ??? Kongsted ved ??? Balling 14de ??? 1820 og for Bruden af ??? Rauschmann ved R??? 28. Juni 1817. Resten af anmærkningen er svær at læse. Der var lysning i kirken den 3 januar.  (Kilde: Citadel sogn, Sokkelund herred, KBH amt, AO-opslag 97.)

Overjæger
Fire dage forinden, den 27 marts 1850, havde brudgommen betalt 4 Rbs (Rigsbankskilling) for vielsen ifølge “Copulationsprotokol for vielsesafgift 1843-1853, København” side 357, 12. Afsnit. Han var da "Overjæger i Sognet", dvs. Citadels sogn og fæstningen Kastellet.

Barn 1850
Ane Cathrine Hansdatter og Anton Siegfred Sommer fik en datter Antonette Sigferdig Sommer, døbt "Antoinette Sigfride Sommer". Hun blev født den 14. november 1850 og døbt den 25. april 1851 i Vor Frue sogn, AO opslag 191. Moderen alene var fadder, ingen andre nævnt. Ved datterens fødsel boede Ane Cathrine Sommer, f. Hansdatter, i Store Larsbjørnsstræde 179 iflg. kirkebogen (Københavns Nørre Kvarter).

Det var på Frederiksberg - det var før 1850
Ane Cathrine Hansdatter arbejdede sandsynligvis på det Wærnske Institut fra o. 1845. Det Wærnske Institut blev oprettet i 1814 og havde i over 70 år fast adresse på Allégade 6. Familien Sommer boede på dette tidspunkt på Allégade 7, altså lige overfor. Anton Siegfred Sommers mor boede stadig i 1850 i Lars Mathiesens tracteursted. Det er muligt, at Ane Cathrine Hansdatter og Anton Siegfred Sommer har mødt hinanden her. Læs mere om Det Wærnske Institut.

Billede tv.: Det Wærnske Institut,  Møllmanns gamle landsted, bag Allegade 6, Frederiksberg. Foto ca. 1900. Tak til: www.frederiksbergbilleder.dk

Billede tv. Allégade 7 på Frederiksberg, den 26. juli 1874. Traktør Lars Mathiesen, 1778-1852. Studenter på vej til Lars Mathiesens traktørsted Håbet i Allégade. Se grøften og gangbroen foran. Fra
www.frederiksbergbilleder.dk
  

1864 soldater i Kastellet. Foto LKJ 2009

Karrieren i militæret
Anton Siegfred Sommer var som sagt jægersoldat og underofficer i korpset som overjæger og sergent i Jægerkorpsets 1. reserve, som var en special-gruppe, der var sikre skytter. Anton må have haft specielle evner i den retning, og det ser ud til at være hans identitet resten af livet i officielle sammenhæng.

Citadelsgade. Foto LKJ 2009

Den "gamle" 20. bataljon formeredes 17 maj 1842 under Christian VIII som 1. Jægerkorps og modtog det første mandskab 01 juli 1842. Bataljonen var oprindelig stationeret i Kastellet i København. Heraf navnet "Kasteljægerne".

1. reserve jægerkorps blev oprettet 19. april 1848 og blev nedlagt den 26.3.1952. jf. ”Hærens mærkedage”, copyright Hærens Operative Kommando 2008.
1. Jægerkorps blev januar 1860 til 20. Infanteri-bataljon og fik egen fane. I 1867 blev det til 20. bataljon og i 1951 blev bataljonen nedlagt. (Kilde: www3.hjv.dk/lfr-n/skjold.htm).



Infanterist 1. jægerkorps. 1848
Udsnit af maleri af H.O. Brasen. Foto LKJ 2009,
Sønderborg Slots Museum

De to øverste geværer tv. er jæger-rifler. (1854-64)
Foto: LKJ 2009, Sønderborg slots museum.
 

Jægersoldaten brugte forladegevær. De blev ladt gennem løbet ved først at putte krudtladning i og efterfølgende projektilet, der blev slået i bund med en ladestok. Forladeren blev erstattet af bagladegeværer fra 1850'erne, da det tog væsentlig længere tid at genlade et forladegevær end et bagladegevær. (Kilde: Wikipedia)

Deltog i den 1. Slesvigske krig 1848-50
Første Reserve jægerkorps var med i den 1. slesvigske krig 1848-1850 i Sønderjylland, hvor Anton Siegfred Sommers lillebror Johan Henrich Ernst Sommer f. 1820 døde i slaget ved Isted den 24.-25. juli 1850. Første Reserve-Jægerkorps lå på slutningen af krigen 1848 - 1850 indkvarteret ved Lille Dannevirke i Slesvig, jf. http://www.liberoth.dk/tree/d0000/g0000021.html - Johan Henrik Liberoht, 23.09.1828 - 31.07.1901.

Istedløven foran Tøjhusmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Foto: JEK 2009, Wikipedia

Læs den dramatiske historie om Istedløven, sat over de faldne ved Isted, 24. - 25. juli 1850.

Jægerkorpsets kampe 1848-1852
Første Reservejægerkorps oprettedes 19. april 1848.

• Det stødte til hæren på Als den 27. maj [1848].
• Den 31. maj [1848] førtes det til Nordslesvig og indlemmedes i Det højre Flankekorps.
• I juli og august [1848] stod det ved Vejle og hørte til 5. Brigade, Krogh.
• Om vinteren [1848] lå det i København.
• 1849 stod det i april i Sundeved og var tildelt den 2. Brigade.
• I midten af april [1849] kom det i 4. Brigade og overførtes til Jylland.
• [I marts 1850 blev Anton Siegfred Sommer gift i Kastelskirken i KBH.]
• I felttoget 1850 var det i 6. Brigade, Irminger.
• To af kompagnierne sendtes til Tønder, de to andre kompagnier dækkede de danske batteriers stilling ved hovedvejen til Slesvig i Istedslaget [1850]. Broderen Johan faldt her.
• Fra 26. juli [1850] til krigens ophør stod korpset i Danevirke-stillingen i nærheden af Ellingsted. Anton Siegfred Sommer var ikke i KBH. på dette tidspunkt.
• Den 1. Februar 1851 kom jægerkorpset til Frederiksstad. Anton Siegfred Sommer var ifølge jægerkorpsets stambog 1851 overjæger og hørte til reserven af 1 jægercorps, 4 compagni.
• 1. November s. å. til Frederiksort og Femern.

Det opløstes 15. maj 1852.

(Kilde: DAISY, Arkivskaber ( jeg har søgt ved det riberske regiment), Overkommandoen over Den aktive Armé, 1. Reservejægerkorps, Officielle navne 1848 1852, 1. Reservejægerkorps, Kaldenavne 1848 1848, Frivillige Korps 1848 1848, Krigsarkiv II)

Stambogen 1851
På Rigsarkivet kan man se Anton Siegfred Sommers data som officer i Jægerkorpset i den sorte kasse med "underofficerer, fodfolkets u.off., spillemd. mfl." på læsesalen: overjæger i første reserve jæger corps, 1ste comp. 1850. Han var født i KBH, rekrut fra 1841, var i tjeneste fra 17.12. til 31.3. Intet årstal her.

Anton Siegfred Sommer var indskrevet i lægdrulle nr. 26, løbenummer 483, 65, han var gift, var gårdmand og stod i Reserven.

I stambogen for 1851 står han som overjæger og hørte nu til reserven af 1 jægercorps, 4 compagni, og kom nu til at arbejde sammen med forloveren Frederik Andreas Jørgen Ulrich.

Bogen viste, at hans forlover ved brylluppet i Kastelskirken/Citadelskirken i 1850, Frederik Andreas Jørgen Ulrich, var født i Slesvig, var rekrut fra 1843 og havde tidligere tjent i 4. jægercorps. F.A.J.U. var kontorist, senere forfremmet til leutenant den 18.8.1851.
Jeg fandt ved et tilfælde ud af, at F.A.J. Ulrich døde den 5. oktober 1865, blev begravet 4 dage efter fra Citadellet (og dens kirke). Ulrich var premier-leutnant ved 3. bataillon og var 43 år gammel. Kirkebogen oplyser, at dødsårsagen var sukkersyge.
Fremstillingen af insulin til behandling af sukkersyge startede først i 1923 iflg. Wikipedia.

Afrikanske fægtelærere, høvdinge og slavehandlere
Anton Siegfred Sommer må have færdedes en del på Kastellet i årene omkring 1850, så derfor må han have kendt to meget markante personer, Adum og Sabah-Azim, der var den danske stats fanger. Læs historien om de to afrikanere på Kastellet.

Anton Siegfreds personlige tab
Både arbejdsmæssigt og personligt har tiden omkring den første slesvigske krig været en meget turbulent tid for Anton Siegfred Sommer. Hans tab var store.

Han har sandsynligvis været med i det forfærdelige slag ved Fredericia med grusomme baghold og nærkampe, og han mistede sin lillebror Johan i slaget ved Isted 1850. Der var ikke så meget krisehjælp at få dengang, man måtte klare sig.

Hans økonomiske situation har heller ikke været god, da selv en underofficer ikke kunne leve af sin løn, men arbejdede ved siden af som arbejdsmand. Det blev ikke bedre af, at han under nedrustningen i tiden mellem de 2 slesvigske krige blev afskediget fra hæren.

Da han boede på Christianshavn resten af livet, kan han muligvis have arbejdet på Straffeanstalten på Christianshavn som opsynsmand eller for hærens afdeling samme sted.

Lis ved en kanon fra slaget ved Isted, 2009
Dybbøl Museum

Tabene var mange i hans egen nære familie. Han havde mistet sin far i 1831 og mistede sin broder Johan i krigen 1850 ved Isted, hvor han er begravet. Hans 5 år yngre søster Ane Sophie Magdalene døde i 1857 på Frederiksberg, hvor hun blev begravet den 5. oktober. Året efter, i 1858, var han igen på Frederiksberg til begravelse, da han mistede sin mor Ane Cathrine Nielsen. Han havde nu kun sin lillebror, Peter Alexander Sommer, født d. 23. sept. 1825. 3 år senere var Anton Siegfred Sommer selv død. Året før, i 1860, havde han mistet sin 2 dage gamle datter.

Hans tab har været mange i de ca. 42 år, han levede, foruden dem jeg ikke kender til.

Ifølge skiftet efter Anton Siegfreds mor, Ane Cathrine Sommer, død 18. maj 1858 på Frederiksberg, havde hun ikke efterladt sig noget, der kunne berettige en arveafgift. I skiftet oplyses det, at Anton Siegfred Sommer er afskediget sergent.

Død 1861
Anton Siegfred Sommer døde den 20. januar 1861 i Vor Frelser sogn, København, og blev begravet den 28. januar ifølge kirkebogen for Vor Frelser sogn, opslag 67.


Dødsattesten for Anton Siegfred Sommer

Ifølge protokollen fra Københavns almindelige Hospital på Amaliegade no. 128, Sankt Annæ Øster Kvarter, blev han "indbragt død" og blev begravet den 26. januar. Formodentlig blev han begravet i Christians Kirke, der lå for enden af Sophiegade.

Skifte nr. 241

Skiftet efter Anton Siegfred Sommer.
Se stort billede. Foto lis 2009

Skiftet består af en kort optegnelse i en skifteprotokol. Det oplyser, at han efterlod sig 1 stol, en kommode, 2 skilderier (?) og nogle gamle gangklæder til ialt 2 rigsdaler. Enken "Hanne Marie Borre", dvs. Johanne Jensen Borre/Johanne Christensdatter Wedebye bekostede begravelsen med "et større beløb". (Landsarkivet for Sjælland)

Han boede i 1860 (jf. folketællingen, opslag 107) Sophiegade 20 på Christianshavn på Quisten som logerende hos enken Johanne Jensen [Borre] og hendes 2 børn, Julius Thorvald Jensen på 14 år og Peter Laurits på 11 år. (Matr. Nr. 341, Christians kvarter). Johanne Jensen Borres pigenavn var Johanne Christensen Wedebye/Vedby. Hun var mor til hans søn Luis Anton Siegfred Sommer, min oldefar. Luis var ikke med i denne folketælling, men boede angiveligt sammen med sin mor i 1870 - ved sin konfirmation.