Adum og Sabah-Azim - fægtelærere

© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

To afrikanske fægtelærere
Anton Siegfred Sommer må have færdedes en del på Kastellet i årene omkring 1850, så derfor må han have kendt to meget markante personer, Adum og Sabah-Azim, der var den danske stats fanger.

Her på Kastellet var Adum og Sabah-Azim ikke almindelige fanger. Det kan umiddelbart undre at man havde fanger som fægtelærere, men de har i deres hjemland været særdeles dygtige i nærkamp med spyd, kæp eller bajonet. En teknik i nærkamp, som en dansk jægersoldat også havde brug for at mestre.

Anton Siegfred Sommer har som jægersoldat og officer fået special-undervisning i nærkamp som fægtning, afparering og præcisions-skydning. For ikke at tale om snigskytte-teknik, at "læse" landskabet og overraske fjenden bagfra.

Kastellets 6 fægtelærere i 1850
Alle fægtelærerne var i den erfarne alder, 50-76 år. Jørgen Christian Sommer var fra Fyn og vist ikke af denne Sommer-slægt:

København, København (Staden), Citadellet, ( Frederikshavn.), 70, FT-1850,
Hartvig David Dunian 76 Gift Fægtningslærer Kjøbenhavn
Johan Christian Liebenberg 69 Gift do. do. do.
Johan Frederik Wilhelm Jessen 72 Gift do. do. Haderslev
Jørgen Christian Sommer 50 Gift do. do Middelfart
Adum ?? ?? do. do. Aura ved kysten Guinea
Sabah - Azim ?? ?? do. do. Aura ved kysten Guinea

Mon fægtelæreren Johan Frederik Wilhelm Jessen fra Haderslev (f. o. 1778) var i familie med malermester Johan Friderich Jessen på 34 år (f. o. 1785), der blev gift med Cathrine Mette Marie Sommer i Helsingørs Skt Mariæ kirke den 24. august 1819?

Adum og Sabah-Azim var ikke kun markante ved at være negre men også ved at være afrikanske konger i deres hjemland, Aura ved kysten Guinea, det nuværende Ghana, som dengang endnu var dansk koloni.

Kong Adum og Sabah-Azim var også slavehandlere og krigere, der fangede og solgte andre stammer til slavehandlerne. Gisseltagning og gisselofring foran fjenden var også en teknik, de mestrede.
Note: Man kan læse om deres liv som slavehandlere og storkrigere i Thorkild Hansens bøger ”Slavernes Kyst, Slavernes Skibe og Slavernes Øer fra o. 1968.

Slaveriet onde cirkel
Adum og Sabah-Azim var så at sige slavehandlere for selv at undgå at blive ofre for slavehandleres menneskehandel. Ved at holde sig i den øvre, magtfulde ende, der havde våben og ledede jagter efter andre negerstammer, var de i stand til at købe skydevåben og forsvare sig mod selv at blive overfaldet og solgt.

En skrue uden ende der først holdt op, da der ikke var flere penge at tjene på denne blodige handel.

Thorkild Hansen har skrevet om det i sin bog "Slavernes kyst". Adum og Sabah-Azim blev efter mange års grusom menneskehandel fanget og arresteret af guvernøren, jurist Edward Carstensen, der forsøgte at ændre det økonomiske grundlag for landet, for at "underminere" slavehandlen økonomisk. Han var bror til den Georg Carstensen, der skabte Tivoli i København.

Hjemsendt til Ghana
Da Danmark solgte Guinea (nu Ghana) til englænderne i 1850, blev Adum og Sabah-Azim løsladt og sendt hjem til Afrika, fordi - som guvernør og jurist Edward Carstensen bemærkede – nu havde det ikke længer nogen mening at holde dem som Danmarks fanger. Danmark solgte alle sine forter og andre besiddelser på Guineakysten billigt til Storbritanien for 10.000 pund sterling. Oprindelig havde Danmark foreslået 285.000 pund sterling.
 

 Web: Lis Klarskov Jensen


 

 
Kastellets voldgrav 2009


Kastellets port 2009


Kastellets porthuse


Kasernebygning


Soldaterliv


Soldaterliv


Alle fotos  lis 2009