Navnet "Clareschou" kan stamme fra et St. Clara kloster i Odense, der har ejet jord med en skov.
Af kilderne nedenfor kan man se, at der har eksisteret et kloster i
Odense allerede fra 1279/1285, kaldet St. Katharina og Jomfru Maria
Kloster og et fra 1519/1521, kaldet St. Claras Nonnekloster. Dette St.
Claras Nonnekloster blev grundlagt af dronning Christine, men allerede
nedlagt allerede i 1538. På stedet kom bispegården til at ligge, og der
er fundet spor af klosteret i dens kælder. Klostre skulle have noget at
leve af, så derfor modtog de store gaver i form af jorder og ejendomme
eller tiender. Clara den hellige levede 1194-1253 og var
stifter af Clarisserindernes Nonneorden. Hun var født i Assisi, og Frans
af Assisi indrettede en bolig for hende ved kirken San Damiano, der lå
lige uden for Assisi. (Kilde: leksikonet Den Lille
Salmonsen, 1938).
Lis Klarskov Jensen
------------------------------------------------------------------------------------
Statens arkiver skriver om Roskilde St. Clara kloster 1268-1527:
"Nordeuropas ældste clarisserkloster er grundlagt af Jakob Sunesens
datter, grevinde Ingerd af Regenstein. Hun var økonomisk velkonsolideret
og sikrede sin klosterstiftelse ved en strøm af pavebreve og andre
privilegier. Efter reformationen bestod klosteret til 1561, da godset
blev overladt universitetet. Nogle år senere blev arkivet registreret.
Denne registratur kendes nu kun i en ufuldstændig afskrift af Arni
Magnusson. Til gengæld er det store arkiv yderst velbevaret, det
indeholder over 350 original-dokumenter. 1716 blev arkivet fra
Konsistoriums arkiv udlånt til Arni Magnusson og aldrig tilbageleveret;
det er nu i Det Arnamagnæanske institut. Kun ganske få breve er ad
forskellige veje kommet til Rigsarkivet. Registrering: VA XVII s.
288-344. Seddelreg. XII.-Repertoriet 1. rk. IV s. 61, 2. rk. VIII s.
80-81 og 92-93. - Arkivregistratur fra 1580,erne er (efter afskriften)
trykt ÆA. V, 1910 s. 565-601. Indhold: Udat. vidisse af pavebulle 1258,
mageskifte 1260, Erik Glipping tilbagegiver grevskabet Halland 1283,
gældsbrev 1401, godssalg 1404 og vidne om sjælegave 1421 er i
Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række. - Vidisse 1527 af Peder
Olufsens testamente (af 1261). - 6 delvis udaterede missiver fra årene
umiddelbart efter 1500 har tidligere været i Topografisk samling på
papir, men er nu anbragt som Tillæg."
Kilde: Statens arkiver
------------------------------------------------------------------------------------
Læs om de kongelige gravmæler i Gråbrødre kirke i Odense:
http://www.photostory.dk/kongegrave-odense.htm
------------------------------------------------------------------------------------
St. Clara kloster - en søsterorden til
Franciskanerorden
(Citat fra Jørgen Marcussens historieside på http://www.jmarcussen.dk/historie/Religion/orden/franciskaner.html):
Franciskanernes Kaldenavne
Gråbrødre, Gråmunke, De mindre brødres Orden, Mindrebrødre,
Minoritordenen, Barfodsbrødre, Barfodsmunke, Ordo fratrum minorum,
Fratres Minoris = O.F.M. = Friars Minor. Skotister - efter Duns Scotus.
Tiggermunke. De små brødre. Vandremunke. Munkene kaldtes også på fransk
og andre steder for Cordelier på grund af det tovbælte af "en kordel",
som de bandt om kutten.
Franciskanernes Stiftelse
Fra 1207 havde Frans af Assisi, egentlig Giovanni Bernadone, 1181-1226,
haft lyst til munkelivet, og han danner i 1210 sammen med nogle fæller
og med pave Innocens IIIs godkendelse et samfund af bodsprædikanter.
Munkeorden blev grundlagt 1223 og stadfæstet 29/11 1223 af pave Honorius
III. Den første grundlæggelse sættes traditionelt til den 16/4 1209.
Den tilhørende søsterorden hedder Clarisserinderne efter Clara
Sciffi af Assisi, 1194-1253. Den er grundlagt 1212 med hovedsæde i
kirken San Damiano i Assisi. Deres klosterregel blev forfattet af
kardinal Ugolino, senere pave Gregorius IX. Claraklosteret i Strassbourg
blev grundlagt 1254, hvorfra »korfruerne« kom til Danmark.
Ordenen er i dag tredelt:
1. Den første orden omfatter præster og lægbrødre, der har aflagt
munkeløftet og inddeles (på engelsk) i:
The Friars Minor = O.F.M.
The Friars Minor Conventual = O.F.M. Conv.
The Friars Minor Capuchin = O.F.M. Cap.
2. Den anden orden har kun en afdeling:
The Order of St. Clare = O.S.C., nonneordenen, der på engelsk også
kaldes Poor Clares = P.C.
3. Den tredje orden omfatter lægbrødre og -søstre uden aflagt
klosterløfte, men som har lovet at efterleve Franses ånd ved at udføre
læregerning, velgørenhedsindsat og socialt arbejde. Tertiarerne inddeles
i:
The Third Order Secular og
The Third Order Regular.
De sidstnævnte lever som de sekulære, men i samfund med et aflagt løfte
af mindre omfang end munkeløftet.
Franciskanernes Dragt
Kjortel (tunika) med el. uden hætte, benklæder, rebbælte, skulderkrave
el. kappe af ufarvet uld. De var barfodede og gik om sommeren i
sandaler. Dragtfarven brun / grå, men ikke beskrevet i reglerne. Dragten
var oprindeligt grå, men efterhånden blev den brun og mørkebrun. Den har
et hvidt bælte med en rosenkrans med syv dekader.
Fruernes dragt havde sort hoveddug, lægsøstrene havde hvid
hoveddug. I begyndelsen gik de uden sko og strømper, hvilket senere blev
lempet under hensyn til klimaet her.
Franciskanernes Klostre
Første danske bosættelse var i Ribe 1232.
Derefter i Flensburg, Husum, Slesvig, og i Skåne bosatte de sig i Lund,
Halmstad, Torkø, Malmø, Ystad og Trelleborg.
Helsingør, 1420, St. Anna Kloster. Marienlund Slot er opført på stedet.
Ingen levn.
Horsens, 1261. Kosterkirken er levn.
Kalundborg, 1239. Kirken indvies i 1279. Ingen levn.
Kolding, 1288. Ingen levn.
København, 1238. Eneste levn er kælderen under Gråbrødretorv nr. 11.
Tømt april 1530. Af munkene indgik otte ægteskab og de fleste indgik med
en håndværkeruddannelse som murer, skomager, tømrer, glarmester og
skrædder i byens laug og gilder som verdslige borgere [Lindhardt p.127].
København, 1477/1497/1505, St. Clara Nonnekloster. Grundlagt af kong
Hans og dronning Christine før 1497, idet pave Alexander VI stadfæstede
det dette år, jf. [Aspekt p.32]. Nedlagt eller forladt 1536. Ingen levn,
det lå for enden af Klareboderne.
Køge, 1484, St. Maria de Consolatione. Ingen levn.
Nykøbing F, 1419, Vor Frue, St. Michael og St. Franciscus Kloster.
Kirken samt klosterets toetages vestfløj og et hus er levn.
Nysted Kloster, 1286. Ingen levn.
Næstved Kloster, 1240. Ingen levn.
Odense, 1279/1285, St. Katharina og Jomfru Maria Kloster. En rest af
korsgangen er og dele af kirkesal er levn fra den nedbrudte kirke.
Odense, 1519/1521, St. Claras Nonnekloster. Grundlagt af dronning
Christine. Nedlagt allerede i 1538. Levn i bispegårdens kælder.
Randers Kloster, 1236. Ingen levn.
Ribe Kloster, 1232. Kirken indvies i 1280 til St. Laurentius. Ingen
levn.
Roskilde, 1237, St. Maria de consolatione Kloster. Kirken indviet til
Treenigheden. Var beliggende ved Gråbrødrestræde og Gråbrødre Kirkegård.
Ingen levn.
Roskilde, grundlagt 1. august 1256. St. Clara Nonnekloster. Stiftet af
Ingerd af Regenstein = grevinde Ingrid af Regenstein. Nær byparken.
Ingen levn.
Svendborg Kloster, 1236. Ingen levn.
Tønder Kloster, 1238. Kirken indviet 1247 til Vor Frue. Der afholdtes 6
gange provincialkapitel her. Ingen levn.
Viborg Kloster, 1235. Reformationsbølgen i Viborg breder sig fra dette
kloster til resten af landet. Kirkens omrids kan ses i Hans Tavsens
Minde Park. Ingen levn.
Ålborg Kloster, før 1268. Lå omkring Algade. Ingen levn.
Franciskanernes Lære
Teologisk var Franciskanerne ofte i opposition til Dominikanerne, der
fortrinsvis var Thomister, mens Franciskanerne var Skotister efter
Johannes Duns Scotus (1265 / 1274 - ca. 1310) også kaldet Doctor
Subtilis var skolastiker og blev lærer i Oxford, senere Paris og fra
1308 i Köln. Indtrådte i Franciskanerordenen og blev deres chefteolog og
modstykke til Thomas af Aquinas. Duns Scotus udlagde Guds vilje som
afgørende for verdens udvikling; dvs. at Gud kunne, hvis han havde
villet det, have skabt en anden verden, gjort ondt til godt osv.,
hvilket også indebærer, at Gud kunne have valgt andre ledere til kirken,
end han havde gjort. Da han nu havde valgt de eksisterende, så havde han
dermed fastslået deres berettigelse og bemyndigelse autoriseret ved sin
vilje.
Thomas af Aquinos opfattelse går mere i retning af determinisme:
Nødvendigheden i Gud. Thomas mener, at vore handlinger - alle de
jordiske handlinger - er årsagsbestemte, og at de altså ikke afspejler
Guds vilje, men vores, som Gud senere kan dømme.
Kravet om absolut fattigdom overholdes strengt i begyndelsen; brødrene
måtte ikke tage mod penge, kun »hvad legemet krævede«. Fattigdom er ikke
målet, men midlet til frihed for pligter i forbindelse med ejendom,
hvilket ville forhindre gudsdyrkelsen. Ordenen prædiker og er
indremissionerende og folkelig.
Prædiken omkring Jesusskikkelsen som menneske, altså Kristi
menneskelighed, er et meget vigtigt led i det religiøse liv.
Under Narbonneprovincialkonventet kodificeredes konstitutionen i 1260.
Arkitektur
I forordningerne for Franciskanernes arkitektur omtales kirkernes
størrelse, tårne forbydes, bygningsskulpturer og glasmalerier tillades
kun i visse tilfælde. Kun koret må have hvælvinger. I Norden har
kirkerne typisk to skibe og koret kun hovedskibets bredde. Disse regler
brydes efterhånden.
Franciskanernes Ledelse
Øverste leder benævnes general eller generalminister, hvis direkte
foresatte er paven. Ordenen er opdelt i provinser, hvis leder kaldes
provincialminister, ministre provinciales. Provinserne er igen opdelt i
custodier ledet af kustos, custodes, hvis næstkommanderende hedder
discretus.
Danmark, provinsen Dacia, var i middelalderen opdelt i 5 custodier:
Ribe, Viborg, Odense, Roskilde og Lund.
Generalen vælges på generalkapitlet, der holdes i Portiuncula hvert
tredje år for provincialministrene, samt tilsynsmændene for de mindre
områder i provinserne. I 1517 fastsættes generalministerens valgperiode
til 6 år, og provincialministrenes til 3 år. I Norden bestemtes, at når
provincialministeren var dansk, så skulle stedfortræderen vælges i Norge
eller Sverige og vice versa. En kardinal er ordenens protektor.
Klosterforstandere kaldes guardian (gardian, folkeetymologisk: gar +
degn) og viceguardian.
Har huset, domus / locus, over 12 medlemmer kaldes det et konvent,
konventus / domus conventualis.
Ordenen havde medlemmer med afvigende syn på forskellige forhold. Disse
afvigere har navnene: Konventualer, Spiritualer, Observanter, Capucinere
og Minoriter. Se herom nedenstående under bemærkninger.
Udbredelse af Franciskanerne
I 1219 var der 5.000 vandrende prædikanter.
I 1239 var der 32 provinser og fra 1274 blev dette antal forøget til 34,
der holdt sig stabilt gennem det 14. og 15. århundrede.
I 1265 var der 2.000 klostre med ca. 200.000 munke i 23 provinser,
hvilket bestemt er overdrevent. [Lausten p125] har ca. 40.000 brødre
omkring år 1300, mens andre kilder siger 60-90.000. I 1493 var der
12.000 klostre med 22.400 medlemmer af observanterne. Ordenen er i dag
den største katolske orden. Den har leveret 98 helgener og 6 paver.
Udbredt som missionerende kirke blandt almindelige borgere. Udbredelsen
faldt sammen med Dominikanerne, der også tiggede og levede af samme
ressourcer, hvorfor der forekommer en del sammenstød lokalt om
»territorier«, selv om dog de to ordener forsøgte at bosætte sig
forskellige steder. Der var i Danmark aftaler om at dele de indkomne
midler med de lokale kirkekræfter, således at de fastboende præster fik
1/3 af det indkomne.
Bemærkninger til Franciskanerne
Ordenen splittedes tidligt i to partier:
»de milde« eller »slapperne«, eng. the Laxists, og
»de strenge«, eng. the Zealots - fra 1275 the Spirituals.
Fra 1257-1274 opretholdt St. Bonaventure som generalminister en vis
ligevægt og kaldes derfor ofte for »Den anden grundlægger«. Derefter
blev »de milde« ledet af Elias fra Cortona mellem Siena og Perugia; han
var den anden generalminister. »De strenge« blev ledet af Antonius fra
Padua. »De strenge« var politisk i overensstemmelse med Franses
officielle regler. »De strenge« fik Elias væltet på generalkapitlet i
1293. I den følgende periode vekslede magten mellem de to partier.
Pavernes gunst lå fortrinsvis hos »de milde«.
Fra 1245 bestemte pave Innocens IV, at ordenen måtte eje ejendom, men
med paven som indehaver af ejendomsretten. Pave Nikolaus III fastslog i
1279 denne ejendomsbrugsret og omstødte samtidig Franses forskrift om
ingen nye regler måtte indføjes i ordenen.
»De milde«, der også kaldtes konventualer, eng. the Conventuals //
Community tilsammen the Moderates, blev fremtrædende inden for videnskab
og uddannelse. »De strenge« - også kaldet spiritualerne - fik en mere
folkelig betydning ved både at udføre sjæleforsorg og politisk
demokratisk påvirkning af de »lavere« klasser.
Et antal »strengere« afskar forbindelsen til ordenen og dannede egne
ordener: Cølestinereremitterne, Clareninerne og de »strengeste»
Fraticellerne; de sidstnævnte blev kendt kætterske, da de ikke
anerkendte paven.
Spændingen mellem ordenens fløje var på sit højeste 1320-1330, og
paverne udstedte buller og bandlyste ordensbrødre pga.
ejendomsspørgsmålet, hvor paven opgav sin ret til ordenens værdier. Bl.a.
erklærede pave Johannes XXII i 1323 det for kættersk at påstå, at Jesus
og disciplene intet havde ejet.
Observanter hos Franciskanerne
I året 1368 stiftede Paolucci (Paolo) de Trinci fra Foligno (100 km NNE
for Rom) en kongregation af »strengere«. De blev kaldt Observanterne
eller Familiebrødre eller Soccolanti = sandalbærerne. De ville ikke
bekæmpe Konventualerne, men leve efter Franses oprindelige regler. De
fik særlig kraft under San Bernhardinus af Siena (død 1444).
Observantreformen nåede Norden ca. 1440 under Christian I. Hovedkraften
i Danmark var Laurens Brandsen, som i 1469 fik Odensekonventet
reformeret. Under kong Hans blev de øvrige huse reformeret, så ca. 1520
var alle danske huse under »Observantlinien«.
De knap 200 år op til reformationen forsøgte paverne at forlige ordenens
partier, og i 1517 lovfæstede pave Leo X ordenens deling i Observanter,
eng. Friars Minor of the Observance, med ca. 30.000 medlemmer, og
Konventualer, eng. Friars Minor of the Convention, med ca. 25.000
medlemmer. Observanterne skulle udnævne generalministeren, minister
generalis totius ordinis Sanct Francisci, mens Konventualerne udnævnte
deres leder, generalmagisteren, der skulle søge sine afgørelser
stadfæstet af generalministeren, hvad magisteren så undlod at gøre.
»De strengeste«, Observanterne, spaltedes igen i forskellige partier,
hvor nogle, »de endnu strengere«, dannede Kapuchinerordenen, eng. the
Capuchins i 1525 og blev i 1619 Franciskanerneordenens tredje gren,
Riformati (Italien), Rekollekterne (Fr+Canada) m.fl.
1400-1500 blev de fleste Franciskanerklostre og provinser reformerede
efter de oprindelige barske regler.
I 1897 forenede Leo XIII afvigerne ind i Observanterne, så der derefter
kun er Kapuchinere, Konventualer og Franciskanere. Se ovenstående om
eng. titler.
Det er Franciskanerne, der har indført krybbespil, de tretten
korsstationer og lign. dramaer i kirken. Brødrenes rejsevirksomhed
gjorde det umuligt for mange af dem at deltage i liturgien, så de
begyndte at anvende et breviarium, der er en mindre, samlet, liturgisk
bønnebog med indhold for alle gudstjenestens dele.
Jørgen Marcussen
http://www.jmarcussen.dk/historie/Religion/orden/franciskaner.html):
Opdateret d. 14.6.2008 "
------------------------------------------------------------------------------------
Og her er lidt fra Dansk Biografisk Lexikon:
http://runeberg.org/dbl/8/0299.html
Ingerd, Grevinde af Regenstein, --o.1258,
var Datter af den mægtige Jacob Sunesen og blev gift med Skore, Valdemar
II’s Marsk. Efter hans Død viste I. stor Iver for at fremme
Franciskanerordenen i Danmark: 1237 skjænkede hun sin Gaard i Roskilde
til Oprettelsen af et Kloster af denne Orden, og de følgende Aar gav hun
ligeledes Ordenen Byggegrunde til Klostre i Kjøbenhavn, Kalundborg og
Næstved. Dernæst forlod hun Danmark, i det hun ægtede den aldrende Grev
Conrad II af Regenstein (ved Harz). Efter anden Gang at være bleven
Enke (o. 1247) synes I. først at have beboet en Gaard, hun ejede i
Halberstadt, men vendte dernæst tilbage til sit Fædreland, hvor hun
atter udfoldede en ret enestaaende Gavmildhed over for Klostrene. Da
Dominikanernes Provinsialkapitel 1253 vedtog, at Greven af Regenstein og
Fru I. skulde mindes ved Messer, maa hun have skjænket deres Klostre
store Gaver. Men fremfor alt grundlagde hun St. Clara Kloster i Roskilde
for Franciskanernonner, til hvilket hun testamenterede sine vidtstrakte
og indbringende Godser (1256); Biskop Peder Bang gjorde hun til sin
Lavværge og Exekutor af Testamentet. Pavestolen, der allerede 1253
havde taget I. og hendes Godser i særlig Beskyttelse, udstedte nu
1257-58 ikke mindre end 15 Breve vedrørende dette Kloster og dets
Stifterinde; bl. a. tilstodes det I. at nyde Indtægterne af Godset, selv
om hun indtraadte i Ordenen. I.s Broderbørn fremkom imidlertid med
Krav om Arv, og paa et Møde i Kjøbenhavn, hvor Kongen, Dronningen,
Hertug Valdemar, Ærkebispen og flere Bisper vare tilstede, maatte hun
afstaa dem noget af sit Gods og derved ændre sit Testamente (Juli 1257).
Senere skjænkede hun det meste af sine Skatte og andre Ejendele til
Franciskanerklosteret, St. Clara Kloster, Dominikanerklosteret og
Domkirken i Roskilde. I. døde senest i Begyndelsen af 1258 og blev
jordfæstet i Graabrødrenes Kirke i Roskilde. Som Grevinde af Regenstein
førte hun i sit Segl en Borg med Taarne, Ringmur og Grav."
Hans Olrik.
------------------------------------------------------------------------------------
Sakset fra
http://www.middelalderinfo.dk/klostre-orden.php#Anchor-Franciskaner-6296
Franciskanerordenens klostre
Franciskanerklostret i Helsingør
Franciskanerklostret i København
Franciskanerklostret i Roskilde
St. Claras Nonnekloster i Roskilde
Franciskanerklostret i Kalundborg
Franciskanerklostret i Køge
Franciskanerklostret i Nykøbing Falster
Franciskanerklostret i Nysted, Lolland
Franciskanerklostret i Næstved
St. Claras Nonnekloster i Odense
Franciskanerklostret i Svendborg
Franciskanerklostret i Randers
Franciskanerklostret i Viborg
Franciskanerklostret i Ålborg
Hundslund Kloster ved Dronninglund
Sebber Nonnekloster
Ø Nonnekloster, Oxholm - Vendsyssel
Franciskanerklostret i Horsens
Gråbrødreklostret i Haderslev (uvist om det blev oprettet).
Franciskanerklostret i Kolding
Franciskanerklostret i Tønder
Franciskanerklostret i Ribe
|
