© Lis Klarskov Jensens slægtsforskning

Hans Caspar Peitersen var den ejer af Klarskovgården i Marslev sogn, Bjerge herred, Odense amt, Fyns stift, der gav navn til Klarskov-slægten.
Han blev født o. 1668, sandsynligvis i Angel, Slesvig, og døde i Marslev 1730.

Der er spor efter en "Monsieur Hans Caspar på Risinge", som han benævnes i et skifte i 1685 i Skalkendrup.

Herregården Risinge, Ullerslev kommune, 7 km syd for Kerteminde:
Hovedgården Risinge omkring 1900. Omkring 1953 blev de oprindelige avlsbygninger nedrevet, og erstattet af nye. Foto: Wikipedia.

Han synes ifølge Søren Klarskov Larsen desuden at have været ridefoged på Vejrupgård. Sporene er svage og Søren Klarskov Larsen gættede på, at han muligvis er søn af herredsfoged Peiter Nielsen, der i årene 1690 - 1700 beboede gården Grønholt i Bovense sogn, nabogård til Lysmose, som Hans Caspars broder Jørgen ejede 1703. Grønholt har Matr.nr. 1, ligger Bovense Mark i Bovense sogn, Vinding herred, iflg. Dansk Slægtgaardsforenings oplysningsskema.

Søren Larsen fortæller historie
"Klarskovgården var fra gammel tid en selvejergård, men blev lagt øde under svenskekrigen og tilhørte da hr. Bilde til Brolykke og bebos da i 1680 af Oluf Knudsen, som døde nævnte år. Hans navn tyder på slægtsskab med Lerche-slægten, som senere havde en vis forbindelse med gården. Denne sidste blev begravet i Marslev kirke og kaldes da dydige og velagtede mand sitzhæftig udi Klarskov. Ligeledes ved samme tid blev tre af hans sønner begravet i kirken.

Kort efter synes gården at have tilhørt St. Knuds kloster i Odense. Hvornår den er blevet selveje, ved jeg ikke. 1685 bebos den af en Johan Diderik Sten, hvis kone Clara Marie Mathiasdatter Rentze (sikkert en datter af præsten hr. Mathias i Ryslinge) bor på gården endnu efter år 1710.

Den næste mand på gården er Chr. Fischer, om da den mand, som er fadder i Marslev kirke 1694 og nævnes Hans Hansen Blad af Klarskov, ikke har været manden på gården. Klarskovgården er en stor gård, som nævnes allerede i middelalderen. Den har en del sandede jorder, som nu er bevokset med skov. 1809 var der 195 Td. Ld. og 13130 kvadratalen fredsskov."

Ægteskab(er) og stand
Hans Caspar Peitersen blev gift med præstedatteren Ingeborg Sørensdatter Ebeltoft, hvis far var præsten Søren Sørensen Ebeltoft i Skalkendrup. Ægteskabet er muligvis indgået o. 1701.

Det er muligt, at Hans Caspar Peitersen har været gift før: med Elisabeth Køpcke i 1693. Læs mere her. Elisabeth Køpcke, døbt 17. august 1673, var datter af købmand og rådmand i Nyborg Thomas Køpcke og hustru Helvig Jensdatter Rosenberg. I 1665 var Risinge gård ejet af borgmester Jens Madsen Rosenberg, og gården gik til hans datter Helvig og hendes mand Thomas Købke, hvor han som velagtet borger sad i byens råd. (Kilde: Regelsen, DIS 27/11-07 22:12.)
Det ser ud til, at Hans Caspar og hans broder Jørgen var gift med søstrene Elisabeth og Marie Køpcke: "Thomas Købkes arvinger lod Hans Caspar Peitersen forpagte Risinge for tre år fra Philips Jacobsdag den 1. maj 1698. Hans Caspar var gift med Thomas Købkes datter Elisabeth. I 1698 og 1699 nævnes foruden Hans Caspar Peitersen og hustru som boende på Risinge også som indsiddere (lejere) Hans Caspars bror Jørgen Pedersen Angel og dennes hustru Marie Købke, en datter af Thomas Købke" (Kilde: Jørgen Frøslund, DIS).

Hans Caspar Peitersen - fra fuldmægtig og forpagter til herremand
"At han var så velsitueret, at han kunne købe Klarskovgården, kan være som følge af, at han fik en god medgift med sin kone Ingeborg Sørensdatter", gættede slægtsforsker Søren Klarskov Larsen. Men Hans Caspar Peitersen var en dygtig mand, der fik ansvarsfulde job på godser og herregårde- og har måske også fået en god medgift med sin første kone Elisabeth.

"I skattemandtal for 1706 er registreret, at "Clarschouf Hans Casper selvejer betaler for sig og hustru 1 Rigsdaler, for 2 børn 2 Mark, for 2 karle 3 Mark og for 2 piger 2 Mark, 1704 har han 3 karle. Det er omtrent som hans formand Johan Diderik betalte i 1689 og 90, han måtte blot betale 4 Mark mere for 2 ildsteder. Men Hans Casper regnes da uden for bondestanden. Han er for eksempel fadder i 1720 for præsten i Marslev Hans Stevns søn, og denne bliver opkaldt efter ham med navnet Casper, hvilket tyder på, at han var en mand af betydning." skrev Søren Klarskov Larsen.

Hr. Hans Caspare Peitersen død 1730
"Den 6. Nov. blef Hr. Hans Caspare Peitersen paa Klarskow begraf.,  62 aar." ifølge Marslev kirkebog, side 127, AO opslag 127. Præsten var Hans Johansen Struch, født i Svendborg 1675, død 1742 (Wiberg).
Hans Caspars enke afhændede 2 år efter gården til Hans Lindegaard, der fik skødet den 9. december 1732, ifølge "Til Klarskovs Historie". Hermed var gården ude af slægten Klarskovs eje.

Børnene
1.  Ifølge Søren Klarskov Larsens slægtsforskning skulle en søn Frands være født, før familien kom til Klarskovgården. Jeg har ingen oplysninger om dette, og jeg har heller ikke fundet spor efter Frands som fadder eller lignende i kirkebogen for Marslev.
Hvis det er rigtigt, kan sønnen Frands og datteren Elisabeth være børn af Elisabeth Køpcke og Hans Caspar Peitersen.

2. Også datteren Elisabeth - mener Søren Klarskov Larsen - blev født, før familien kom til Klarskovgården. Elisabeth står ifølge Marslev kirkebog fadder flere gange: 1716 (AO opslag 86), 1716 (AO opslag 87), 1717 (AO opslag 90), 1720 (AO opslag 95), 1725 (AO opslag 106).
Elisabeth Hansdatter Klarskov blev gift med forpagter Christian Mørch på Billeshave. (Kilde: Flemming Damgaard Larsen, DIS-forum)

Børn døbt i Marslev-Birkende kirke:
3. Den "3. februar 1703 blev Hans Caspars Barn i Clarshouf hiemme=døbt og kaldet Søren, 12. februar blef barnet ført til kirken og dets Daab confirmeret i faddernis nærværelse, Hr. kapitain Løvenhielms Frue på Veyrupgård bar Barnet. Faddere til Daaben, Hr. Knud Lerche, Jørgen Pedersen på Lysmose , og Præste=konen af Flødstrup." siger kirkebogen for Marslev, AO opslag 56.
(Noter delvis af Søren Larsen: Jørgen Pedersen var Hans Caspers broder. Lysmosegård en temmelig stor gård i Bovense sogn, helt ude ved Storebælt.  Præstekonen i Flødstrup var Mette Marie Sørensdatter og Ingeborgs søster og bar stadig børn til dåben i 1731 i Marslev. Søren blev senere studerende ved Københavns Universitet og degn i Herslev ved Roskilde. )

4. Den "13. Aprilis 1704 Blef Hans Caspers barn i Clarskov hjemmedøbt og kaldet Peiter, 21 April: kom Barnet til Kirken og Dets Daab confirmeret i Faddernes nærværelse. Hr. Lauritz Christensen Capellan udi Flødstrup, og 3 Studentere, Hr. jacob Danielsen (utydeligt ord), Oluf Lerche og Rasmus Næraa, Hendis søster præste=konen udi flødstrup bar barnet, ?Karen Hr. Gristed i ???." (Kilde: kirkebogen for Marslev, side 58. AO opslag 58.)
Peiter blev skipper og boede i Seden ved Odense (iflg. Søren Larsen).

5. "1706. 15 November Kom Hans Caspars Barn af Clarshouf, til Kirken, som tilforn war hiemme=døbt, og kaldet Anna=Sophia, og detz Daab confirmeret udi efterskrevne fadderis nærværelse, navnlig, først Hr. Obrist-Lieutnantz Hans yon Løvenhielm, Herr til Weyrup og Selleberg og Fendrichen (fændrik) Christopher Madtzen, Mester Rasmus Bruun [:Wiberg præstehistorie], sogne=prist til Klinte og Grindløse Sogner [Skam herred, Odense amt], Anne Mogensdatter, Marshalchens Frue, Frue Mattr[one] yon Løvenhelm bar Barnet." (Kilde: kirkebogen for Marslev, side 63. AO opslag 63.)
Søren Larsen skriver: "Anne Sophie blev, da hun blev voksen, flittig til at bære børn til dåben. 1728 kaldes hun mademoiselle. Hun bar da barnet for Hans Pedersen fra Rostrup. Blandt fadderne er også monsieur Peder og Frands Klarskov. Sandsynligt er det den samme Hans Pedersen, der løser Hans Casper af på Klarskovgården, og nævnes der i 1741 som Kgl. Majestæts Herredsfoged i Bjerge og Aasum Herreder. I 1731 blev Anne Sophie viet i Marslev kirke til monsieur Diderik Christian Koch."

6. 1707. 3 Decembris, Blef Hans Caspars Barn af Clarshouf døbt og kaldet Knud Lerche. Barnemoderens Moder, præste=konen i Skalkendrup fremholdt Barnet til Daaben. Faddere vare: Hr. Eyler i Rønninge, Degnen i Rønninge, En Præste=søn af ???ing, 1 pige af ???ing, Hans Caspars broders kone fra Lysmoose." (Kilde: kirkebogen for Marslev, side 66. AO opslag 66.)
 
7. "D. 20 April [1709] blef Hans Capers Peitersens barn døbt og kaldet Frantz, Hr. Knud Lerches kone fra Skalkendrup bar barnet. Faddere: Lars Kiergaard (?), Skolemesteren paa Klarshouf, Hejre Juel, præstens søn og madm Marie af Flødstrup". ifølge Marslev kirkebog, side 68, AO opslag 68. (Søren Larsens oplyser, at barnet hed Ingeborg.)

"D. 20 April blef Hans Capers Peitersens barn døbt og kaldet Frantz, Hr. Knud..."

Sognepræsten i Marslev-Birkende 1690-1713
Alle børnene var døbt af sognepræsten, Jesper Hjeresen Juul, ordineret 10.9.1690, søn af købmand H. Jespersen, student 1685 fra Odense, gift med Elisabeth Frederiksdatter Pulz, en søsterdatter af Genrerallieut. Løwenhjelm, død ca. 1713. (Wiberg). Bortset fra Hans Caspars egen forbindelse til familien Løwenhjelm, var præstekonens slægtstilknytning nok endnu en grund til, at Løwenhjelms var med til dåben hos Hans Caspar af Klarskov.

Hans Caspar Peitersens mor begravet 1713
"1713 D. ii juni blef Hans Caspars moder paa Klarskov begrafen." (Kilde: Marslev kirkebog, side 119, AO opslag 119.), så sønnen har taget sig godt af sin moder.
Præsten var muligvis Jesper Hjeresen Juul, der døbte Hans Caspars børn i Marslev kirke.
Søren Larsen spørger:" Mon det skulle være hende, der stadig nævnes Clara Marie af Klarskov, i så fald må hun have været i første ægteskab, før hun bliver gift med Johan Diderik". Johan Diderich fik en datter Lisbeth-Margrethe i 1692 (AO opslag 33) og en søn Matthæus i 1689 (AO opslag 26), "i Klarskov", begge døbt i Marslev.

Kirkebogen har en Clara Maria boede på Klarskov og ses i kirkebogen som fadder i 1689 (AO opslag 27), 1692 (AO opslag 30), 1700 (AO opslag 50). Er måske den Clara Marie Mathiasdatter Rentze, der kan være en datter af præsten hr. Mathias i Ryslinge.

Enken Ingeborg Sørensdatter Ebeltoft død 1743
Ingeborg Sørensdatter døde og blev begravet på Marslev kirkegård den 27. marts 1743, ifølge Marslev kirkebog side 132, AO opslag 132.

Skiftet i 1743
Der blev lavet skifte over boet efter Ingeborg Sørensdatter Ebeltoft og Hans Caspar Peitersen i 1743. Kopi af skiftet er skaffet til veje af Eskild Marstrand. Download Klarskov-skiftet af 1743 (pdf-fil).

Marslev kirkebog 1743
Ifølge Marslev kirkebog side 132, AO opslag 132 blev der den "26. May 1743 Rasmus Klarskovs Broder begraven gl. 50 aar" (Marslev kirkebog side 133, AO opslag 133). Rasmus Klarskov er muligvis en ansat på gården Klarskov.

Søren Klarskov Larsens kilder var: Marslev kirkebog, Fyens historie og topografi, protokol for ejendomsoverdragelse for Bjerge Herred.