(Kilde: Søren Klarskov Larsen og Frithiof Bohner, f. Jensen)

Laurids Hansen Bremmer, født i Vejle ved år 1539 (slægten Bremmer stammer fra Holsten), var først hovmester på Langesø, dernæst residerende kapellan i Nyborg og blev 1557 [1575 jf. Wiberg pr.hist., red. LKJ] sognepræst i Dalby-Stubberup. I visitatsbogen beskrives han som en ulærd mand, der var hård mod sin kone. Da biskoppen i den anledning formanede ham, lovede han at forbedre sig. I sin prædiken ved visitatsen 17/3.1589 fremsagde han hele katechismen (som kaldtes Langhofs brev på vor salighed), han fremstillede den som livets børnelærdom. Han undersøgte dernæst, hvad loven forbyder, hvad den befaler, og hvad vi i dens udførsel skulle iagttage. Af menigheden fik han et godt vidnesbyrd. Allerede som kapellan var han gift med Edel (efternavn kendes ikke) , som tjente jomfru Birgitte på Nibbe, De havde i 1589 4 børn tilsammen, to smukke piger, hvoraf den ældste var 14 år, en dreng på 9 og en lille pige, begge de sidste døvstumme. Datteren Maren blev altså gift med kappelanen og efterfølger Niels Clausen Fos. Den anden datter Sidsel blev senest 1590 eller 91 gift med den nogle og tredsårige præst i Mesinge Hans Sørensen, og dermed begyndte hun på sin ejendommelige livsbane. Allerede som 16 årig var hun enke og sad som sådan i 10 år, medens hendes stedsøn var præst, og var dernæst gift med de 3 næste præster i Mesinge. Anden gang ca. 1602 med Niels Kræmmer. Denne må være død snart efter, thi hun blev tredie gang gift med præsten Hans Andersen mellem 1603 og 1609 og var, da hun døde 25/10.1632 gift med provsten i Mesinge Mikkel Rasmussen, og denne døde 1642, skrøbelig og sindssyg. Han satte en gravsten i Mesinge kirke, som vist findes endnu, over hende og hendes 3 første mænd og 12 børn, og der bemærkes, at den fjerde samles til, når Gud vil. Med hr. Mikkel havde hun også børn, da det var i hans tid 1616, det berømmelige barselsgilde blev holdt, som endte med slagsmål i gården, hvor hr. Niels fik skade og bagefter indstævnede de andre slagsbrødre for Kerteminde byting. Laurids Hansen Bremmer døde mellem 1605 og 1608.

Om Sidsels mænd kan oplyses: Nr. 1 Hans Sørensen var gammel og aflægs og døde snart efter brylluppet i 1690-91. Nr. 2 Niels Kræmmer ægtede Sidsel efter en del besværligheder 1602, formodentlig efter først at have besvangret hende, og han døde allerede 1603. Nr. 3 Hans Andersen var fra Kerteminde, faderen ubekendt, moderen Appelone Nielsdatter. Efter ligstenen i kirken har han først været kapellan på Langeland og kom til Mesinge 1603 og døde allerede 18/9.1609. I hans ægteskab med Sidsel var 3 børn. Nr. 4 Mikkel Rasmussen kom til Mesinge 1609. Ved hans død 1642 udspilledes et drama, da en Rasmus Madsen i Nærå dømtes til bål og brand ifølge en hekseproces på Assens herredsting, hvor nævnte mand bekender at have søgt hjælp hos 2 fruentimmer imod præsten Ivar Andersen, som ville straffe ham for uskikkeligt levned. Det ene fruentimmer Ane Carlsdatter trøster ham, at hr. Ivar skal snart få sin dom ligesom hr. Jens i Gislev, hun skal forgøre ham, ligesom hun forgjorde hr. Mikkel i Mesinge, så han gik og visnede hen. Om hun er blevet dømt meldes der ikke noget om, men måske har hun unddraget sig ved flugt.

Kildeangivelser: Vibergs præstehistorie, Fyns historie og topografi og årbøger fra Odense amt. (Lis-note: jf. også Biskop J. Madsens visitatsbog 1588-1604)