(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
Lars Christensen
blev født den 23. 12. født i Daastrup Sogn, i kirkebogen kaldet det
Bladmosehusene. Fader sagde altid, det var i Amagerhusene, hvilket er
omtrent det samme. Han blev vel hjemmedøbt, for han blev fremstillet i
Daastrup kirke 19.2.1809. Morten Nielsens kone fra Svendstrup bar
barnet. Men altså faldt hans første år i et fattigt udmarkshus med nogle
fa td. ld. sandet jord, kønt har der været tæt ved skovene og bakker, og
bækken løb lige forbi huset. Men ret tidligt er han kommet hen til
bedsteforældrene i Kattinge (i Ernst Jørgensens gård), han blev
konfirmeret i Herslev kirke 1821 og fik karakter for kundskab og
opførsel meget god. Allerede 2.6.1832 blev han, kun 23 ar gammel, viet
til Maren Rasmusdatter, som da er kun 18 år. Forlover på hans side var
Morten Nielsen, hans husbond (den første gård til venstre, når man
kommer til Herslev fra Kattinge), og på hendes side var hendes fader,
udflyttergårdmand Rasmus Hansen. Nu har de unge ægtefolk måttet leve som
indesiddere, det er hvad vi nu ville kalde arbejdsfolk, vistnok hele
tiden hos Morten Nielsen. Deres første barn, en datter, bliver født
allerede den 28. oktober, kaldet Karen Marie; faddere var Jens og Lars
Sørensen (Søren Klarskovs sønner), den sidste var da gårdmand af
Kastholm. Desuden var Kristian Hansen, Gmd. Ole Hansen og Hans Hansen.
27.6.1834 fødes den næste, han kaldes Søren. 1.5.1836 meldes der afgang
til Kornerup, og der står i kirkebogen fæstet gården i Kornerup. Her
nævnes kun et barn, Søren 2 år; men Karen Marie, som skulle være 4 år er
ikke nævnt, så hun må være sat i pleje andetsteds, måske hos
bedsteforældrene i Amagerhusene, hun blev da konfirmeret i Glim kirke
første søndag efter påske 1841. Men ellers følger der folk med, der
nævnes Jensine Christensdatter 18 ar, Peder Christensen 15 år, Margrethe
Christensdatter fra Glim 29 år. 1.11.36 døbtes Maren Kirstine født den
6.9. i Kornerup. Pigen Ane Catrine Rasmusdatter fra Herslev bar, faddere
gmd. Ole Mogensen, gmd. Niels Conradsen og møller Wich, store Mølle.
10.3.1837 døde lille Søren. 20.11.38 blev født, døbt 6.1.39. Ane
Margrethe. Pigen Maren Christensdatter hjemmehørende i Bregentved bar.
Faddere husmd. Hans Larsen, sognefoged Jens Poulsen, gmd. Ole Mortensen.
Hun døde 20.10.40. Født 23.3.41 og døbt i maj atter en Søren, blev båret
af præstens kone. Faddere Ole Mogensen, Anders Hansen og Poul Larsen,
men denne Søren døde 19.6.41.
23.5.1848 født Ane Margrethe, døbt 3.6.42. Pigen Johanne Christensdatter
fra Amagerhusene bar. Faddere Jens Poulsen, Ole Mogensen, Peder Hansen,
alle gårdmænd af Kornerup. Hun levede i mange ar og døde først i l928.
29.6.1844 blev født Hans, døbt 11.8.44. Gårdkone Ane Catrine
Rasmusdatter fra Herslev bar. Faddere Jens Poulsen, Ole Mogensen og Lars
Nielsen, alle gårdmænd af Kornerup. (død 1933).
10.4.46 blev født Søren Larsen. Ved hans dåb pigen Johanne
Christensdatter og de tre foregående, men også denne Søren dør 17.6.46.
8.1.1847? født Rasmus, døbt 3.8.47. båret af Kirsten Jacobsdatter, som
vistnok var Jacob Vendelins datter og søster til Hans Jacobsen, der
faldt som korporal i Fredericiaslaget. Rasmus døde 15.8.47.
4.12.48. født Peder, ved dåben båret af Ane Catrine Rasmusdatter, nu
kaldes hun pigen. Faddere de sædvanlige. Peder døde 29.9.66.
24.3.1851 født Ane Sofie, døbt 29.5.51. Pigen Clara Marie Rasmusdatter
fra Sæby bar. Faddere de sædvanlige, men nu er der en Jens Anders Larsen
med. Ane Sofie døde 1902.
29.4.1853 født Søren Larsen, døbt 19.6.53. Nu er det fiskeriforpagterens
kone der bærer, og faddere var de sædvanlige. Død 17.2.1937.
13.4.1856 født Kirstine, døbt 15.6.56. Pigen C. Hansdatter fra Kattinge
bar. Kirstine døde 16.1.57.
Lars Christensen var en ivrig natur, og på gården i Kornerup var der nok
at tage fat på. Hans formand Bane Hansen var fordrukken og forsømte
gårdens drift. Dyrlæge Tobiassens regnskabsbog viser, at han hvert år
gav
et læs hø for praksis, men de sidste år glemte han at betale. på gården
manglede mange halvvægge. Byens drenge holdt meget af at lege der, det
var så nemt at komme ud og ind. Lars Christensen fik dog snart gården i
stand, byggede nyt stuehus, det gamle lå i nord med kun en lille
strimmel have for og en brat opkørsel fra vejen. Han spillede også til
gilder på violin, han fik travlt med at spille til sine egne
barselsgilder. Der blev holdt mange gilder i øverstuen på den nye
stuelænge, som efter sin tid var en hel pragtbygning, som blev meget
beundret af hans familie. Lars Christensen var en ivrig kortenspiller.
Jens Ludvig Petersen fra Gevninge tjente ham som karl og måtte da stadig
sidde om aftenen eller vel langt ud på natten og spille kort med ham. En
aften ventede de fiskeren, men da det blev sent, gik Jens i seng, men
straks efter kom fiskeren og så måtte Jens op og være trediemand det
meste af natten. En anden gang spillede han hele natten på Vesterlund og
tabte mange penge. Om morgenen da han gik hjem, var der en, der herte
ham gnavent sige til sig selv: "du ku jo ha væt derfra".
År 1850 søger Lars Christensen sammen med 6 andre beboere fra Kornerup
om at få konfirmeret deres børn til melfarsdag af sognepræst Milo, da de
til den tid vel måtte have nået deres fjortende år. Men ansøgningen blev
dem nægtet af domprovst Ortved med den begrundelse, at der kun skulle
Være konfirmation een gang om året (altså til påske).
Under krigsskat l850 har Lars Christensen betalt 3 lispund hø, 3 lispund
byghalm og 2 lispund rughalm, hvilket svarer nogenlunde til, hvad de
andre gårde gav, og hvilket fra det samlede land må være blevet en
utrolig masse læs. Det var jo lige på slutningen af den Første
Slesvigske Krig, som sikkert har optaget sindene stærkt. Der var jo
mange med i krigen fra Kornerup, som fra hvert eneste sogn i Danmark. De
fleste her fra egnen lå ved 1ste lette infanteribataillon, og hver by
har mistet en eller flere. Fra Kornerup blev menig nr. 151 Lars Poulsen
såret i slaget ved Slesvig 23/4.l848 og mistede højre ben, og korporal
ved samme afdeling nr. 6. Hans Jacobsen, søn af husmd. Jacob Verdelin og
broder til Kirsten, der bar Rasmus til dåb 3/4.l847) blev såret i slaget
ved Fredericia 6/7.1849 og døde dagen efter på lazarettet og blev
begravet i den store fællesgrav, hvor navn og bynavn nu er hugget i
stenen ud mod Vendersgade i Fredericia. Mærkeligt nok kom ingen af vores
familie direkte med hverken i første eller anden Slesvigske Krig.
I skolens forsømmelseslister findes Lars Christensens børn mærkeligt nok
så godt som aldrig, om det så er fordi han ville have dem godt oplært,
eller fordi han ikke nænnede at betale mulkten. 1843 har datteren Karen
forsømt en dag, og så findes hans navn der aldrig mere. Hans formand
Hans Hansen er der stadigvæk med sine børn.
Torsdag 3/3.1848 holdt skolekommisionen møde i præstegarden, og her er
Lars Christensen med for første gang. 1855 er han medlem af
sogneforstanderskabet, som ligeledes holdt deres møder hos præsten.
Lars Christensen kørte som andre bønder dengang sommetider til
København, vel for at sælge deres varer og undertiden også for at købe.
Her var på gården nogle vinduer, han havde købt fra en nedrivning;
glasset var helt grønt med en hinde på, som om det kunne være meget
gammelt. Fader var engang med på sådan en torvetur som stor dreng, de lå
natten over på Røde Vejrmølle Kro. Om aftenen var der nogle gæster, der
blev fulde og blev smidt ud, men de belejrede kroen og dominerede derude
hele natten, så dem, der var inde fik ikke blund, og tidligt skulle de
jo op og ind på torvet med deres varer.
Lars Christensen døde 3/10.1884. Han var blevet syg, og det var galt med
afføringen, og da der vel ikke dengang var hjælp at få, og smerterne
blev ham uudholdelige, tog han selv set liv, hvilket jo kan undskyldes
under slige omstændigheder.
Kildeangivelse: Sogneforstanderskabets protokol i Kornerup.
Herslev kirkebog. |
