Karen Jensdatter

(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
 
Karen Jensdatter, gift med forannævnte, datter af Jens Pedersen Kruse, Brobjerggården, må være født ca. 1168, da hun nemlig bliver konfirmeret Saaby kirke 1784, 16 år gammel; men hendes barndom har hun levet i Thorkildstrup by, da gården først blev udflyttet omkring ved den tid, da hun
blev konfirmeret. Død i Herslev 1834.

1792 blev deres førstefødte Maren døbt i Saaby kirke (oldemoder), 21/1.
1797 blev deres søn Lars døbt i Saaby kirke. Denne Søn blev gift med Dothea Nielsdatter vistnok i Herslev og blev gårdmand i Katholm, hvor en søn Søren Klarskov Larsen blev døbt i Osted kirke 5/4.1832. En sønnesøn
af ham af samme navn bor nu i Karlslunde. Der var også en datter,
Karen Sofie, som blev gift med skomager Anders Larsen i Taastrup, Valby, hvor hun døde 1902. 31/8.1800 blev deres søn jens døbt i Herslev kirke,
han blev konfirmeret samme sted første søndag efter påske 1815. Det blev ham, der blev manden i gården efter sin fader Søren Klarskov, men han var tillige sillemand og blev noget forfalden. For at kunne overtage gården
måtte han have en kone med penge, og det blev Kirsten Christensdatter, datter af Christian Nielsen, Allerslev. Der blev vist ingen børn i deres ægteskab, og da Jens døde allerede 11/12.1841, kom der en af hendes brødre Niels til at bestyre gården. Men allerede 30/1.1843 døde enken, og nu var det jo ellers en god skik fra herskabets side, at en sådan gård blev tilbudt andre af slægten, men ved et fif fik Niels Christensen fæste på den,
hermed forsvandt Søren Klarskovs slægt fra gården efter kun at have haft den i godt 40 år.

1803 blev der født en Søn Mogens; ham høres der ikke mere til. Hvis han har levet, er han vistnok blevet guld- og sølvsmed ligesom hans farbroder. Der har været en sådan af det navn i Helsingør, så det er muligt ham.

13/8.1810 blev døbt i Herslev kirke Kirsten, vistnok den sidste af Søren Klarskovs børn, hun blev konfirmeret første søndag efter påske 1823.

31. januar 1835 blev efter begæret tinglysning 3/11.34 viet i Herslev kirke Kirsten Sørensdatter i Herslev, 24 år, som opholder sig hos sin moder, Søren Jensens enke, og enkemancl Jens Jørgensen, 41 år, husmand og smed i Lejre, forlover Jens Sørensen, Herslev og Ole Nielsen, gårdmand i Lejre.

En af deres efterkommere Peter Klarskov Jensen har endnu smedien i Lejre.

Da indesidder Jørgen Christensen, Ny Torkildstrup, 1780 får døbt sin søn Niels Christian i Saaby kirke, blev han båret af Jens Kruses datter Maren. Faddere Søren Jensen Klarskov, Søren Jensen Kruse og Ole Mortensen. Det har været et barselsgilde med ungdom, Karen og Søren Klarskov har været 13-14 år og Søren Kruse et par år ældre, og det har muligt været på Østskovhuset, der ligger mellem de to gårde.

Kildeangivelser: Ledreborg fæsteprotokol, Kirke Saaby kirkebog og Herslev kirkebog. Lægdsrullen for Kr. Saaby findes i Aastrup godsarkiv.

 Web: Lis Klarskov Jensen


 

Jordbjerggården i Kirke Såby. Kilde: Tage Klarskov
Jordbjerggården
i Kirke Såby