(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
Hartvig Peter Klarskov Larsen.
Født i Kornerup den 13. 3. 1881.
Døbt den 5.5. Tilstede ved dåben var Hans Larsen og hustru, Sengeløse.
Gmd. Kristian Nielsen, Kornerup, ungkarl Kristian Hartvig Petersen og
faderen.
Gik i Kornerup skole og til præsten og blev konfirmeret i Kornerup,
havde altid en livlig fantasi til at finde på, hvad der var interessant.
Han lærte sig selv at tegne ret godt og prøvede også på at male. Jeg kan
huske under boerkrigen, hvordan han fulgte med i bladene, og følgen
blev, at vi drenge kom til at lege englændere og boere, og der blev
udkæmpet drabelige slag. Det var særligt nede i mosen, de forskellige
grøfter og render blev til Transvaal og Oranjefloden. Han fik tidligt
fat i et fotografiapparat, som blev brugt flittigt, det købte han af
Hans Peter Sørensen i Sæby, og en tid var det planen, at han skulle lære
dette håndværk. Men snart blev det bestemt, at han skulle gå videre i
landbruget. Han prøvede at blive optaget på Agerbrugsskolen Næsgaard på
Falster, men det glippede, så efter at have været på Brøderup højekole,
var han på Vesterdal højskole og lærte at være kontrolassistent. Det
varede kun en måned at lære, og han var kontrolassistent på Bornholm.
Han var også på. Delingsførerkursus; om jeg husker ret, var det
Ryslinge, og han var så gymnastiklærer i et par vintre i Gevninge. Hans
hold nåede da at blive nr. 1 i Karleby. SÅ var han arbejdssoldat ved
Frederiksværk, det varede 6 uger. Så kom han en vinter på Skarup
landbrugsskole, der vist var en slags forberedelseskursus til
landbohøjskolen. Han var samtidig gymnastiklærer, og derefter kom han på
landbohøjskolen, Det varede kun 1½ år, og han fik en god eksamen og kom
derfra som assistent til Askov forsøgsstation. Jeg besøgte ham der i
pinsen 1914. Jeg var soldat dengang, og vi var til møde i Skibelund
krat, hvor man så sønderjyderne komme myldrende over grænsen der lige
syd for. Lidet anede vi dengang, at et par måneder senere ville denne
grænse blive spærret fuldstændigt, og en stor del af dem, der kom
dernede fra skulle ud i krig i næsten alle verdenshjørner, og mange
skulle blive derude. Selv mærkede vi jo også lidt dertil. Jeg var jo
inde, så jeg mærkede vist egentlig mindst til den store alvor, som greb
folk. Der blev grædt mange tårer ved afskeden, man ventede jo, at
tyskerne også ville gå mod nord, og et par gange så det vist også
truende ud. Men den første augustnat, da der blev indkaldt, kom Hartvig
over Storebælt, færgen gik med slukkede lys og lanterner, fordi man
frygtede at blive opsnappet af tyskerne, som lå ude i bæltet. Fejlagtig
lød indkaldelsesordren på 18. årgang, det skulle være 8. Den nat ved 3-4
tiden løb moder til Kattinge for at sige farvel til Kristian, han drog
først af sted i den tidlige morgen. Dengang tog folk det alvorligt, men
da gik det godt. Sidste gang der udbrød krig, tog folk det ganske let,
ja mange drog endda et lettelsens suk, da landet var blevet besat, for
nu blev det da overstået.
Hartvig var ikke soldat længe. Snart blev han lærer i landbrugsfag på
Ask højskole og købte en dejlig lille landejendom, Ask Møllegaard i
nærheden af skolen og blev så gift med Emilie Hauerberg Christensen,
viet i Lille Hedinge Kirke. I Ask boede de i nogle år, men skolen gik
ikke så godt. Det var i en kritisk periode, folk havde helt vendt sig
fra højskolen.
De store indkaldelser gjorde vel en del, og det lille landbrug gav vist
heller ikke meget, da det skulle drives ved fremmed hjælp. Så fik
Hartvig stillingen som konsulent i Århus Amts Landøkonomiske Selskab.
Derefter blev Ask Møllegård solgt, og familien flyttede til villa Home i
Tranbjerg.
Om efteråret når hesten var inde og rugen sået, var det gerne min tur
at få et lille pusterum fra det daglige slid, så drog jeg til Jylland og
havde nogle dejlige dage i Tranbjerg, og forresten også i Ask. Jeg
husker, hvor det var dejligt at ligge der om morgenen og ikke skulle op
til dyrene, og så stå op til frokosten, derefter gå en tur i Tingskoven
eller tage ind til Århus og så var der gerne en søndag, hvor vi gik op
på Jelshøj; Poul var til sidst stor nok til at følge med, de andre var
dengang for små.
Hartvig var meget sønderjysk interesseret. Højskoleforstander
Christensen, Maarsø stod vist i spidsen for foreningsarbejdet i Århus
amt. Hartvig forestod da indsamlingen til Kobbermølleskolen. Men en dag
var det hele forbi.
En strålende forsommerdag lørdag den 21. maj 1927 blev Hartvig begravet
på Kornerup kirkegård. Fra Jylland var kommet nogle af hans venner og
bekendte og tog den sidste afsked. Christensen, Maarsø og H.P. Larsen
talte i kirken, og pastor Thaning nævnede i sin tale blandt andet at
"evigt ejes kun det tabte". Sunget blev. "At sige verden ret farvel" og
"en liden stund i rosens lund" og så den salme, som Hartvig sang så tit
"nærmere Gud til dig, nærmere dig", oprindelig en ganske ukendt engelsk
salme, som kom frem ved "Titanics" forlis, med det er en anden historie,
og hvad der skal skrives videre her, vil jeg overlade til andre.
Mindeord i østjydsk Landbrug om Konsulent Hartvig Larsen:
Budskabet om Hartvig Larsens død har vakt sorg og den inderligste
deltagelse med hans hustru og børn, der så tidlig har mistet deres gode
mand og fader. Vi har ondt ved at forsone os med tanken om, at Hartvig
Larsen, der for få dage siden var rask og stærk og så optaget af
sommerens store og mangeartede konsulentarbejde, nu ikke mere skal
færdes iblandt os og give os råd og vejledning.
Hartvig Larsen blev konsulent for Århus Landøkonomiske Selskab i 1919,
han havde nogle år været lærer ved Ask Højskole og samtidig haft nogen
konsulentvirksomhed for Hads Herreds- og Solbjerg Landboforeninger, så
han var ikke uøvet, da han overtog konsulentarbejdet her. Dette arbejde,
der var sat så godt i gang af C.P. Lauridsen, fortsatte Hartvig Larsen
på en udmærket måde. Han havde ganske særlige evner som konsulent, en
udstrakt og grundig viden på planteavlens og ikke mindre på
plantesygdommenes område og en evne til at give sine råd på en
stilfærdig og tilforladelig måde, netop det rolige og solide, der var
over hele hans færden bevirkede, at praktiske landmænd så trygt og så
flittigt søgte oplysninger hos ham. Han blev meget brugt som konsulent.
Når Hartvig Larsen var med bedømmelsesudvalget rundt for at se på
præmieæskende husmandsbrug udførte han et stort og værdifuldt arbejde,
han besvarede en uendelighed af spørgsmål, og han øvede en kritik, som
altid blev optaget på bedste måde. I husmandsforeningernes
forevisningshave i Tranbjerg var han en utrættelig vejleder og har givet
de mange besøgende der en række værdifulde praktiske anvisninger.
Hartvig Larsen fik lejlighed til at udføre et særligt arbejde ved at
påvise jordernes kalktrang i meget store dele af Århus opland, og gav
derved stødet til de sidste års betydelige mergling. Han forstod, at
andre foranstaltninger til afgrødernes forbedring og plantesygdommenes
bekæmpelse kun kom rigtig til nytte, når kalktrangen var hævet. De sunde
jorder vil være et varigt minde om Hartvig Larsens arbejde i Århusegnen.
Igennem vort lille medlemsblad sendte han megen god oplysning ud til
landboforeningens medlemmer, han fik tid til selv at skrive meget, og
man kunne være sikker på, at nar et eller andet stod for, som at bruge
godt sædekorn, at bejdse det, at tynde roer i rette tid, at sprøjte
kartofler o.s.v., var der i bladet en påvisning af, hvor vigtigt dette
eller hint var, og er påmindelse om at få det gjort.
I de senere ar havde Hartvig Larsen tillige sekretærvirksomheden i
selskabet, alle tråde samledes hos ham, og bestyrelse og udvalg vil være
ham taknemmelig for den altid villige og altid sikre hjælp, han ydede i
det mangeartede arbejde.
For kort tid siden skete der nogle forandringer i planen for
ungdomsarbejdet inden for landboforeningerne, og Hartvig Larsen fik
medhjælp til sit almindelige konsulentarbejde for at kunne ofre mere tid
og arbejde for ungdommen. Han glædede sig til dette, og han havde
udmærkede evner til at vejlede og opmuntre de unge. Jeg tror, at der
hvor vi allermest vil savne vor gode konsulent bliver i arbejdet for og
med landboungdommen.
Med Hartvig Larsen har landbruget mistet en af sine gode hjælpere og
vejledere, og de mange der kom i nærmere berøring med ham, har mistet en
god ven. Inden for Århus Landøkonomiske Selskab vil hans minde blive
bevaret i taknemmelighed for, hvad han har virket iblandt os.
Malling, den 15. maj 1927
H. P. Larsen. |
