© Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning

Jens Jørgen Pedersen blev født i 1678, døde i juli 1730 i Revninge Sogn, Nyborg Amt i en alder af 52 år og blev begravet den 17. juli 1730 på Revninge kirkegård. Et andet navn for Jens var Jens Jørgen Pedersen Angel.

Jørgen Pedersen og hans hustru Maria Købke boede i 1698 og 1699 på Risingegaard i Flødstrup Sogn hos Jørgens broder Hans Caspar Pedersen, der var forpagter af Risinge. Fra 1700 boede Maria Købke og Jørgen Pedersen på Lysemosegaard i Bovense Sogn, der hørte under Risinge. Det er ikke nævnt i de få kilder, vi har til rådighed, men det er sandsynligt, at Jørgen Pedersen havde forpagtet Lysemosegaard. De to brødre Jørgen og Hans Caspar Pedersen var begge gift med døtre af Thomas Købke, der ved sin død efterlod sig såvel Risinge som Lysemose. Da deres hustruer døde, måtte de også begge forlade deres gårde. Hans Caspar flyttede fra Risinge til Klarskovgaard i Marslev Sogn omkr. 1701, Jørgen Pedersen flyttede fra Lysemose til Lundsgaard i Revninge Sogn omkring 1720 eller i begyndelsen af 1720'erne.

Årene på Lysemose må for Maria Købke og Jørgen Pedersen i den første periode have været præget af de stridigheder, der var mellem Jørgen Pedersen og hans svogre. Vi ved, at stridighederne vedrørte Risinge og endte med, at Poul Pedersen Bagger (gift med Pernille Købke) i 1705 erhvervede Risinge ved udkøb af sine medarvinger. Hvorvidt Lysemose også var omfattet af stridighederne, ved vi ikke, men det er vel sandsynligt. Tingbogen omtaler i 1707 en sag mellem Jørgen Pedersen på Lysemose og svogeren Frantz Grønnewald Johansen, der var gift med Dorthea Købke. Slægtsforskeren håber senere at kunne fortælle, hvad retssagen handlede om og udfaldet af den.

Som omtalt ovenfor flyttede Jørgen Pedersen til Lundsgaard i Revninge Sogn, hvor han var "hollænder". Ordbog over det danske sprog skriver: "Hollænder ... Person, som forpagtede koholdet og græsningen på en større gård (herregård); ogs.: person, der passede gårdens mejeri (hollænderiet), kreaturerne m. m."

Lundsgaard er en gammel hovedgård, der nævnes i 1435. I perioden, da Jørgen Pedersen arbejdede på gården, blev den ejet af Anna Sidonie friherreinde Putbus, hvis bror Malte rigsgreve Putbus 1727 skødede den til Margrethe Levetzow, enke efter general Franz Joachim von Dewitz til Frederiksgave. Afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr skriver i sine
notater: ”Det gamle Lundsgaard var af bindingsværk i to stokværk og
forsynet med et tårn. I 1763 blev hele det gamle hus lagt i aske".

Gift 1. gang
Jens blev gift med Maria Købke, datter af Thomas Købke og Helvig Jensdatter Rosenberg. Maria blev født i 1675 i Nyborg, Vindinge Herred, Nyborg Amt og blev døbt i 1675 i hjemmet. Maria Købke blev efter hjemmedåben fremstillet 9. april 1675 i Nyborg Kirke.

Børn af dette ægteskab:
1. Mette Elisabeth Angel
Fra Revninge kirkebogs oplysning om Mette Elisabeths indgåelse af ægteskab i 1724 har vi kendskab til denne datter af Jørgen Pedersen Hollænder. Vi ved også, at lørdag den 9. april 1707 var Jørgen Pedersen forhindret i at møde frem til retsmøde i den dengang verserende sag mellem ham og Frantz Grønnewald Johansen, da hans hustru var i barselsseng. Det kunne være Mette Elisabeth, der blev født i april 1707, men det er naturligvis ikke en given sag. At pigerne blev gift som 17-årige var på den tid i øvrigt ikke noget særsyn. Men det kunne jo også være, at afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr har ret. I hans notater er anført, at Mette Elisabeth skulle være født i 1704 - desværre oplyser Schnorr ikke sin kilde.

Mette blev gift med Rasmus Knudsen den 8. april 1724 i Revninge Kirke.

2. Thomas Jørgensen Købke blev født omkr. 1710, døde den 14. april 1740 i Flødstrup Sogn Nyborg Amt i en alder af ca. 30 år og blev begravet den 22. april 1740 på Flødstrup kirkegård.

Flødstrup-Ullerslev kirkebog er kun bevaret fra 1739, hvorfor vi ikke har mulighed for at finde flere oplysninger om Thomas Jørgensen Købke. Men vi ved, at Thomas Købke den 13. november 1739 fik en datter døbt Helvig Maria. Blandt fadderne var Hugo Praëms hustru på Risinge. Pigen kunne være opkaldt efter sin farmors mor Helvig og sin afdøde farmor Maria. Thomas Jørgensen Købke døde 30 år gammel, d. v. s. i 1740 - han kan næsten kun være søn af Jørgen Pedersen og opkaldt efter sin morfar Thomas Købke, hvis efternavn han måske har fået i dåben - eller måske senere har fået som kaldenavn. Thomas Jørgensen Købke var hollænder på Rørbæk Gods.

Thomas blev gift med Hedvig Barbara Hansdatter.

3. Anna Helvig Jørgensdatter blev født omkring 1713 på Lysemosegaard i Bovense Sogn og døde i august 1720 i Bovense Sogn på Fyn i en alder af 7 år.

Den 7-årige pige Anna Helvig kender vi kun eksistensen af på grund af Nyborg og Tranekær amters ekstraskat i 1720. Der står under overskriften "Påbud om egekister": 11. august Jørgen Pedersens datter Anna Helvig fra Lysemose 7 år gammel.

4. Mette Marie Jørgensdatter Angel blev født omkr. 1717, døde den 1. oktober 1757 på Antvorskov Slot ved Slagelse i en alder af 40 år og blev begravet den 3. oktober 1757 på Slagelse Sct. Peders kirkegård. Et andet navn for Mette var Mette Maria de Angel.

Mette blev gift med Ernst Magnus Emanuel Braun den 15. januar 1739 i hjemmet i Vordingborg Præstø Amt. Ernst blev født i 1711 i Aalborg og blev døbt den 8. september 1711 i Skt. Budolfi Kirke, Aalborg.

Sønnen Georg Andreas Bruun oplyste ved moderen Mette Maria Angels død i 1757 - kun 40 år gammel - at faderen Ernst Braun rejste udenlands 14-15 år tidligere, hvilket vil sige omkring 1743/44, og at de ikke siden havde hørt noget fra ham. Mette Marie de Angels mand Ernst Braun nævnes i 1744 iflg. Ebbe Schnorr som adjudant (Vordingborg Amts eksterne regnskab) og i 1745 lod han sig engagere ved den kejserlige arme under prinsen af Birchenfeldt i Italien. Den 6. november 1752 blev i Cancelliets Collegium registreret modtagelse af et brev fra Mette Maria de Angel. I cancelliets brevbøger refereres hendes henvendelse således: "Mette Marie Braun neé de Angel af Ousted, andrager, at hendes mand Cornet Braun har efter erholdet afskeed fra Grev Ahlefelts Regiment i aaret 1745 engageret sig ved den Keÿserlige Armee under Princen af Birckenfeldt i Italien; efter hvilken tiid hun hverken ved Brev eller Bud har hört det mindste fra ham, og som hun med en ved ham aulet Sön ej saaledes stedse kand hensidde, saa beder hun om beneficium paupertatis til Skilsmissedoms erhvervelse". Beneficium paupertatis betyder begunstigelse på grund af armod, i vore dage kaldet ret til fri proces. Allerede den 9. november 1752 blev skilsmissen bevilget.

Det har givetvis været svært at klare sig uden "manden i huset", der fandtes på den tid ingen hjælp fra det offentlige. Gennem Mette Maria de Angels sidste år opholdt hun sig i forskellige huse. Mette Maria døde således på Antvorskov Slot ved Slagelse som husholderske for Conferenceråd og amtmand de Löwenörn. Af en bevaret skrivelse fra den 20-årige søn Georg Andreas Bruun i forbindelse med moderens død fremgår det, at han ikke har været klar over, at moderen var så forgældet, som hun rent faktisk var. Ud fra de regninger, der indgik til boet, kan vi se, at Mette Maria i 1756 har boet i Lyndby ved Roskilde Fjord sydvest for Kirke Hyllinge, hun flyttede til København og overnattede i forbindelse med flytningen på Frederiksborg Herberge. Hun tog ophold i hørkræmmer Schaeffers hus (hvor hun "lå syg") og efterlod sig ved flytningen fra København til Antvorskov udover al sit bohave også en ubetalt regning på ½ års forfalden husleje fra påske til Mikkels dag 29. september 1757. Blandt boets papirer finder vi også en regning fra skrædder Schmit, som har lånt hende penge og leveret forskellige genstande til hende i hele perioden fra før opholdet i Lyndby og frem til hendes død. Da hun døde på Antvorskov, havde hun "i nogen tid" været i tjeneste som husholderske.

31. januar 1758 blev der på Antvorskov afholdt offentlig auktion over Mette Maria de Angels efterladenskaber. Efter fradrag af omkostninger blev der af amtmand de Löwenörn til boet indbetalt 15 rigsdaler 4 mark og 13 skilling. Den 10. marts 1758 kl. 8 formiddag afholdtes der offentlig auktion over det bohave, Mette Marie Angel havde efterladt sig i København. Auktionen foregik i huset på hjørnet af Fiolstræde ud imod volden og indbragte 19 rigsdaler 1 mark og 14 skilling. Skiftets endelige opgørelse lød således på en indtægt i alt på 35 rigsdaler og 11 skilling. Udgifterne blev opgjort til 25 rigsdaler 2 mark og 1 skilling, men der var desuden anmeldt gæld på 48 rigsdaler og 5 mark fra skrædder Schmit.

Slægtsforskeren Ebbe Schnorr nævner, at "… Blandt effekterne i boet efter Mette Marie Angel var der en zirtses kofte, en hvid confifashes kofte, en blå estoftes kofte, en rød zirtes kofte, en rød sarge de hois kåbe med foerværk, en sort gros de tour kjortel, en rød zirtes contushe, et gult damask skørt, et hvidt drejls skørt, to zirtes skørter, en grøn trøje, en hvid trøje, en stribet klokke, et par manchetter, et par tøfler, en sort damaskes solhat med gult damaskes underfoer, tre særke og et halstørklæde. Endvidere var der en indlagt dragkiste, et lille spejl, et skilderi, tre bøger, en messingstage, en lille kobbertekedel, et messingstrygejern, fem tin tallerkner, to par tekopper, 2 kopper og fire gardiner ..."

5. Marie Jørgensen Angel blev født i 1718, døde i december 1775 i Skelby Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt i en alder af 57 år og blev begravet den 29. december 1775 på Skelby kirkegård. Marie døde efter kort tids sygdom.

Marie Jørgensdatter Angel blev trolovet i præstegården i Tjæreby, Frederiksborg Amt med Kongens agatborer Johannes Wildt og viet af præsten Niels Haar (Maries mor Maria Købkes halvbror), der havde taget Marie og et par af hendes søstre til sig, efter at begge deres forældre var døde.

Som en følge af den stigende luksus blev der oprettet et "Etablissement" til slibning og skæring af ædle stene i det senere Frederiksværk, fortæller afdøde slægtsforsker Anker Laybourn Pedersen i sin bog "Slægterne Wildt og Laybourn" fra 1984. Allerede Frederik III antog 20. januar 1670 en diamant- og rubinskærer med en årlig løn på 300 rigsdaler. Denne mand, Jørgen Frederik Schindler, døde dog allerede i efteråret 1671. Under Frederik IV blev i året 1725 anlagt en slibe- og agatmølle ved gravning af et afløb fra Arresø. Agat er en flerfarvet ædelsten. Til at forestå denne mølle, lod kongen indkalde Johan Michel Becher fra Tyskland - sandsynligvis fra Bøhmen. Med sig havde Becher medhjælperen Johannes Wildt. Møllen blev nedlagt i 1746, og i 1756 gik værkerne ved Arresøens afløb over til Just Fabricius og Johan Frederik Classen. Sidstnævnte blev straks efter eneejer (efter ham fik stedet navnet Frederiksværk), og han oprettede sliberiet igen i 1763. Johannes Wildt og hans søn Christian kom til at styre det, men kun i kort tid. Becher og Wildt havde i 1746 fået tildelt en pension på 150 rigsdaler hver om året.

Marie blev trolovet i Tjæreby Sogn, Frederiksborg Amt den 8. oktober 1742 med Johannes Wildt og gift den 6. november 1742 i Tjæreby Kirke. Johannes blev sandsynligvis født 1719 i Bøhmen dengang Tyskland, døde i maj 1777 i Skelby Sogn, Præstø Amt i en alder af 58 år og blev begravet den 10. maj 1777 på Skelby kirkegård. Han arbejdede som agatborer og -sliber i Frederiksværk.

Johannes Wildt og Marie Angel flyttede fra Frederiksværk til Brederød og senere til Træløse, hvor de begge døde og blev begravede. Ægteparret efterlod sig sønnerne Christian og Johan Jørgen samt døtrene Anne Marie og Ane Cathrine.

Gift 2. gang
Jens Jørgen Pedersen blev, efter at Maria Købke døde, gift med Anne Catherine Hansdatter Krog, datter af Hans Jacobsen Krog og Karen Pedersdatter. Anne blev født i 1695 i Nyborg, Vindinge Herred, Nyborg Amt og blev døbt den 25. august 1695 i Nyborg Kirke.

Børn af dette ægteskab:
6. Sara Catherine Angel blev født i 1726 i Revninge Sogn, Odensegaard Amt, blev døbt den 11. august 1726 i Revninge Kirke, døde den 1. maj 1810 i Ødis Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt i en alder af 84 år og blev begravet den 5. maj 1810 på Ødis kirkegård.

Daniel Byberg, som Sara Cathrine Angel blev gift med, blev student i Slagelse 1751 og kandidat i København 1753. Daniel Byberg fik som ganske ung teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet, men i flere år gik han uden embede. Han søgte lærerstilling i Slagelse i 1767, men året efter blev han så kaldet til sognepræst på Kegnæs, hvor han forblev i 33 år til sin død.

I deres ægteskab havde Sara Cathrine og Daniel Byberg ingen børn, men - som afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr nævner i sine efterladte papirer - Byberg og hans kone tog to brødre fra Fyn til sig som deres egne, de hed Niels og Peter Ravn, den ældste var døbt 8. august 1762 i Steenstrup. De var sønner af skovrider Jens Jørgen Ravn og Margrethe Kirstine Smegel. Niels gik studievejen og blev præst i Hornslet ved Århus. Peter blev landmand og ægtede en slægtning af herremanden på Hjortholm. Peter Ravn fik en gård i Kongshoved på jord, der var udstykket fra Hjortholm. Den blev efter overleveringen bygget som en nøje kopi af præstegården og kaldes endnu "Ravnereden" efter dens første ejer, som dog efter få års forløb flyttede til Ødis ved Kolding. Pastor Byberg synes også at have taget sig kærligt af de 2 drenges gamle moder. I hvert tilfælde døde hun 1795 i Kegnæs præstegård.

Ebbe Schnorr fortsætter: Den 14. december 1773 havde pastor Byberg irettesat sin tjenestepige Marie Catherine Rasmusen, der på en eller anden måde havde forset sig, og pigen, der ikke var helt tilregnelig, kvitterede med i den følgende nat at sætte ild på præstegården, der brændte helt ned til grunden. Blandt andet kirkebøgerne og pastoratsarkivet gik til grunde, et uerstatteligt tab. Kun 54 mark, brændt sammen til klumper, blev reddet. Pigen blev sendt til tugthuset i Glyckstadt. Præstegården blev genopført på samme sted, og på kongelig befaling foretog pastor Byberg et rundspørge og en optælling blandt sine sognebørn og skrev de indhentede oplysninger ind i en nyanskaffet kirkebog.

Pastor Bybergs stille præstevirke blev i hans fire sidste leveår forgiftet af en retssag, som han førte og tabte, da menigheden ville antaste gæs græsse på kirkegården. Skønt det ikke synes at have gjort nogen forskel i menighedens agtelse for og kærlighed til den gamle præst, græmmede han sig dog derover og visnede bogstaveligt hen. Hans kræfter på legeme og sjæl tog hurtigt af, og i 1801 måtte han tage sin afsked med en årlig pension på 200 rigsdaler, men døde få måneder efter, 69 år og 7 måneder gammel. Enken flyttede efter mandens død til stedsønnen Peter Ravn i Ødis, hvor hun døde i 1810.

Den nye præst noterede i kirkebogen ved pastor Bybergs død: "I året 1767 blev han kaldet til sognepræst til denne menighed. I hans alders 36 år giftede han sig med den daværende jomfru Sara Catherine født Angel af Lundsgaard i Fyen, hans ham nu efterlevende enke, deres ægteskab varede i 32 år og var uden børn, han var denne menigheds præst i en række af 33½ år".

Enken flyttede efter mandens død til stedsønnen Peter Ravn i Ødis, hvor hun i 1810 døde. I Ødis kirkebog noterer præsten om hende: "Sara Catherine Byberg nu enke som i nogle år havde logement hos Peter Ravn i Ødis, og ellers afgangen Jens Jørgen Angels forpagter på Lundsgaard i Fyen ved Kerteminde og ligeledes afgangen hustru Anna Catherine Krogs ægtefødte datter levede i ægteskab med afdøde salige hr. pastor Daniel B. Byberg, sognepræst til Kækkenis menighed på Als og efterlader ikke nogen livsarvinger 83 år og 9 måneder".

Sara blev gift med Daniel Bartolomæus Byberg, søn af Bartholomæus Danielsen Byberg og Elisabeth Margrethe Andersdatter Schytte, den 24. oktober 1769 i hjemmet i Sønderborg. Daniel blev født den 19. december 1732 i Kirke Stillinge Sogn, Sorø Amt og døde i juni 1801 i Kegnæs Sogn, Sønderborg Amt i en alder af 68 år. Daniel Bartolomæus Byberg var sognepræst til Kegnæs/Kækkenis menighed på Als.

7. En dødfødt dreng blev født i december 1729 i Revninge Sogn Odensegaard Amt, døde i december 1729 i Revninge Sogn og blev begravet den 1. januar 1730 på Revninge kirkegård.