©
Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og
forskning
Biskop - og svoger til Hans
Svaning
Peder Jensen Hegelund var igennem sit 3. ægteskab i familie med
Hans
Svaning. Peder Jensen Hegelund var født d. 9. juni 1542 i Ribe og
døde d. 18. febr. 1614 i Ribe, begravet i Ribe domkirke.
Han var søn
af oksehandler og borgmester i Ribe Jens Christensen
Hegelund (e.1505, Viborg-1571, Ribe) og Anne Marie
Pedersdatter (1517/1520-1562). (Kilde: Bue Kaae,
Biskop Peder Jensen Hegelund, 1977)
Familie
Faderen
Jens Christensen Hegelund (e.1505, Viborg-1571, Ribe) købmand og
rådmand 1544, borgmester til sin død 1571, var søn af
borger i Ribe, Christen Hegelund (1470/1480-1571) og Offens/Agnes
Pedersdatter, ?-1520. Faderen giftede sig for 2. gang med Marine
Klynes den 15.9.1566 (førhen gift med Jens Klyne).
(Kilde: Bue Kaae, Biskop Peder Jensen Hegelund, 1977, s. 15)
Moderen
Anne Marie Pedersdatter (1517/1520-6.4.1562) var datter af Peder
Ibsen fra Ribe (1490-1535) og Anna Jensdatter (o.1497-1576). Forældrene
var de "sikkert velstående Ribe-borger Peder Ibsen og dennes hustru
Anne, der efter sin mands død giftede sig med den ansete
Ribe-borgmester Jørgen Pedersen Juel, i hvis hus Anne Peder Ibsens
og Peder Ibsens døtre Anne Pedersdatter og Cæcilie Pedersdatter
voksede op. (Kilde: Kaae: PJ Hegelund, 1977).
Ved faderens død d. 18. marts 1571 skrev sønnen Peder: "Min fader,
Jens Hegelund, sov ind meget roligt og i tillid til og med brændende
påkaldelse af Guds søn efter at have fristet en vekslende skæbne i
live, nu ked af dette liv og af hele sit hjerte higende mod det
himmelske fædreland; vi sørger rigtignok over, at han er revet bort,
men vi glæder os over, at han er taget bort fra alle ulykker og alt
ondt." (Kilde: Kaae: PJ Hegelunds Alm., 1977, side 14)
Søskende
Peder J. Hegelund var den sidste i børneflokken. Hans bror, Jørgen Jensen Hegelund (Ystad) døde af
pest i august 1581. Var i Leipzig og Wittenberg sammen med PJ
Hegelund, muligvis som adelstjener. Kom i tjeneste hos Gørvel
Abrahamsdatter Gyldenstjerne til Asserbo. Slog sig ned i Ystad, hvor
han døde af pest. Han efterlod sig en enke, Margrethe.
En anden bror, Kristen Jensen Hegelund, var borger i
Ribe, og muligvis 1569 kronens fæster i Bøgild, Torning sogn,
Lysgaard herred, Viborg amt. Senere bosat i København. Blev 6.2.1569
gift med Anne Pedersdatter, datter af Ribe-borgeren Peder Krag, der
var gift med Karen Klyne, en søster til storkøbmanden Jens Klyne,
død 23.4.1565. Anne Pedersdatters brødre var diplomaten, professor
og kongelig historiograf Niels Krag (1550-1602) og lægen, filosoffen
og naturvidenskabsmanden, professor Anders Krag (1553-1600). KJH
døde lidt før midten af oktober 1602 efter at være blevet syg på
Roskilde marked, død o. 60 år gammel. (Kilde: Kaae: PJ Hegelund,
1977)
En tredje bror, Iver Jensen Hegelund, var
fetalje-skriver på Københavns slot siden 1568 og blev fængslet en
tid i Blåtårn for mistanke om uregelmæssigheder i sit regnskab,
derefter ansat hos lensmanden på Koldinghus 1574-77, Vincents Jensen
Juel til Hesselmed, men igen uorden i regnskab, hvor Peder Hegelund
sammen med andre trådte til for at hjælpe ham. Han døde 15.2.1599 i
bispegården hos sin bror Peder J. Hegelund.
En fjerde bror, Hans Jensen Hegelund, blev boende i
Ribe, hvor han blev gift d. 27.11.1575 med Mette Pedersdatter Krag,
en søster til Kristen Jensens Hegelunds kone. Han blev rådmand og
herskabsfoged i Ribe.
Den femte bror var Jacob Jensen Hegelund, der var
student fra Ribe Katedralskole 1581, og en tid Tyge Brahes elev. Fra
1587-1591 hører ved den kongelige frie skole i Sorø (Sorø Akademi).
Derefter hører i Ribe, blev sognepræst i Darum, Gørding herred, Ribe
amt. Gift 1595 med Anne Pedersdatter. Han døde 29.2.1600. (Kilde:
Kaae: PJ Hegelund, 1977) Skolegang
- 1561 Student, Ribe Cathedralskole i Ribe
- 1561 immatrikuleret ved KBH universitet sammen med vennen
Anders Sørensen Vedel
- boede et par år i Niels Hemmingsens hus
- 1564-1569 studerede i Leipzig og Wittenberg
- 1568 magistergraden den 24. august
Embeder
- 1558 hører i Ribe katedralskole i Ribe
- 1569 Rektor for Ribe katedralskole i 11 år
- 1580 Lektor i teologi, Ribe den 12. maj - hertil var
knyttet:
- 1580 Sognepræst i V. Vedsted
- 1581 Kannikedømme Ribe Domkapitel
- 1588-95 Sognepræst i Ribe domkirke i Vor Frue sogn
- 1595 den 30. marts valgt til Biskop for Ribe stift
Gift 1. gang 1571
Blev gift med Anne Jensdatter Holm (1554-1573) i Ribe. Vielsen
var den 11.11.1571. Hun var datter af magister, lektor ved Ribe
domkapitel Jens Knudsen Holm, der døde 1568 og 1. hustru.
Peder Hegelund skrev i sin almanak d. 29. september 1571 om optakten
til forlovelsen: "Gud give, at det må være til lykke, at mag. Jacob
(Madsen Vejel) og Bagge (Jensen) på mine vegne har opsøgt Anne
(Jensdatter Holm)". Den 4. oktober står der "Bryllup sikret:
trolovelse. Forpligtende overenskomst og højtideligt løfte om
ægteskab mellem mig og Anne, mag. Jens Knudsen (Holms) datter, i
nærværelse af mag. Thomas Knudsen, mag. Jacob Mardsen (Vejle), mag.
Laurids (Gødesen), Bagge Jensen, Peder Mortensen (Hegelund), min
bedstemoder Anne (Ibsen), (min) moster Cæcilie (Pedersdatter
Jensen), (min) stedmoder Marine Klyne; Karen, mag. Jacob (Madsen
Vejles) Karen, min trolovedes moder; Margrethe, hendes bedstemoder
og min trolovedes søstre." (Kilde: Kaae: PJ Hegelunds Alm., 1977,
side 75)
Anne Jensdatter Holm døde i barselsseng 27.7.1573 i Ribe, kun 19 år
gammel, en uge efter den vanskelige fødsel af sønnen Jens skrev
Peder Hegelund: "D. 27. juli tidligt om morgenen bortkaldte Gud fra
dette liv i brændende påkaldelse af Guds søn min hustru Anne, der
var mig kærere end mig selv." (Kilde: Kaae: PJ Hegelunds Alm., 1977,
side 91)
1. Barn i første ægteskab
1.
Jens "den 20. juli [1573] fødte min Anne, der blev forløst kl.
halv ti, en lille søn Jens. Hun blev forløst med besvær." Den sidste
oplysning tilføjet i margin....
21. juli: "Dagen efter blev han døbt, Mourids Podebusk, Kirstine
Nielsdatter, Erik Lykke, Bagge Jensen løftede ham fra dåben og var
til stede som vidner."
Blev magister. Døde 17.1.1605 i
bispegården i Ribe godt 31 år gammel. Faderen angiver dødsårsagen
til at være svindsot, hoste, dysenteri og vattersot. Sønnen Jens
blev begravet i domkirken ved sin mors side. (Kilde: Kaae: PJ Hegelunds Alm., 1977, side
90)
Jens sendtes i efteråret 1598 til Tyskland, hvor han studerede i
Wittenberg og Prag og 1601 tog magistergraden i Wittenberg. Efter
hjemkomsten var han meget sygelig og døde d. 17. januar 1605 i Ribe.
(Kilde: Kinch, II, side 206.)
Gift 2. gang 1580
Sognepræst Peder Hegelund giftede sig med (Anne) Margrethe Jørgensdatter den 26. juni 1580. Bruden var født 13. juli 1562 i
Tønder Købstad og døde d. 22. juli 1591 i Ribe Købstad. Hun blev
begravet i Ribe domkirke
Hun var datter af Jørgen Petræus (Petersen), f. 1525, død 2. aug.
1585, Tønder Købstad, og Anna Elisabeth Meiger, f. 1535 i Rendsburg,
Slesvig-Holsten, død 12. febr. 1603. Anna E Meiger var datter af
Johannes Meiger og Vibeke Nicolai, begge fra Tyskland. (http://finnholbek.dk/genealogy/)
7 Børn
i andet ægteskab
2.
Anne, født 21.6.1582. Blev 6.7.1600 på Ribe rådhus
gift med Jacob Nielsen Bonum (1574-1649), præst (1600-49) i Darum,
Gørding herred, Ribe amt.
3. Jørgen, født 15.10.1583. Var elev i Ribe katedralskole
1590-1603. Kom derefter på latinskolen i Lübeck. Blev immatrikuleret
ved universitetet i Wittenberg, hvor han 1607 blev promoveret til
magister. 1608 blev han rektor i Kolding og 1610 ved katedralskolen
i sin hjemby. Han blev samme år gift med Marine Kjeldsdatter, født i
Ribe ca. 1591 som datter af rådmand, senere borgmester Kjeld
Jørgensen. 1614 blev han sognepræst i Møgeltønder, hvor han døde som
provst 1653.
4. Marine, født 23.11.1584. Blev 12.12.1602 i Ribe gift med
magister Poul Ankersen, præst i Starup-Grarup, Haderslev herred,
Haderslev amt, død som sognepræst her 1634.
5. Peder, født 2. december 1585, død 4. juli 1586
6. Sara Pedersdatter Hegelund, født 17.9.1587 (eller 17.
december?, Kinch). Blev den
12.2.1604 gift med Hans Lassen Lime, senere herskabsfoged og sisemester i Ribe.
7. Peder, født 26.3.1589, Askeonsdag. Døde 4.4.1590.
8. Elisabeth, f. 30. januar 1591, død samme dag.
Gift 3. gang 1594
Et år før han blev biskop i Ribe, gifte Peder J Hegelund sig med
Anna Andersdatter Klyne den 27. januar 1594 i Ribe. Hun
var født d. 21. okt. 1575 i Ribe og døde 1640 i Ribe, datter af
Ribe-borgeren Anders Sørensen Klyne (1552-1598) og Kirstine
Lauridsdatter (1552-1634). (Kilde: Bue Kaae, Biskop Peder Jensen Hegelund, 1977,
s. 113) 9 Børn i tredje ægteskab
9. Søren, født 12.11.1594. Var 1601-13 elev på Ribe
katedralskole, studerede derefter i København. Han blev præst i
Skærbæk, Hviding herred, Tønder amt.
10. Laurids, født 31.7.1596. Blev magister og var en tid
rektor i Lemvig, opholdt sig siden dels i Ribe, dels på Vadskærgård.
Han døde i Ribe 1655. (Kilde: Bue Kaae, Biskop Peder Jensen Hegelund, 1977,
s. 113)
Nogle almanakoptegnelser af ham for 1646-51 findes i den Kall’ske
Håndskriftssamling på det st. kong. Bibliotek. (Kinch, II, s. 206-7)
11. Samuel, født 11.9.1597-4.5.1598.
12. Anders, født 4.9.1599. Var elev i Ribe katedralskole
1603-13. Almanakkernes næstsidste notits oplyser, at han fik
foretræde for den 10-årige udvalgte prins Christian, han blev
student fra Ribe 1617, rektor i Slagelse 1624, i København 1625,
sognepræst i Stege 1638 til sin død 1655.
13. et dødfødt barn, født 10.9.1600.
14. Margrethe, født 12.11.1601.
Blev gift med Henrik Mikkelsen Platmand, provst i Haderslev, senere
præst ved St. Hans kirke i Odense.
15. Karine, født 1. maj 1603, død 21. december samme år.
16. Dorethe, født 11.9.1604. Blev 1634 gift med westfaleren Johan
Pedersen Størck, der var borger i Ribe og 1645 anfører for
snaphanerne i Jylland, (se Jydske Samlinger V, side 243.) Han tog
borgerskab i Ribe i august 1638 og ved den lejlighed opgave, at han
var født i Bassdal i Westphalen. (Kinch II, s. 206-7)
17. Jens, født 6.12.1608 (5.12.1604 iflg. Kinch), opkaldt efter Peder Hegelunds ældste
søn Jens født 20. juli [1573]. Han blev senere præst i
Romdrup-Klædrup, Fleskum herred, Ålborg amt. (Klarup iflg. Kinch)
Død
1614
Peder Jensen Hegelund døde den 18. februar 1614 i Ribe. (J.
Kinch: Ribe bys historie, bind 2, side 204-205.) Han blev begravet i
Domkirken.
Hans tredje kone, Anna Andersdatter Klyne, overlevede ham i 26 år. |