©
Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og
forskning
Født i Møgel-Torum, Viborg amt
Peder Christian Svane var søn af Jens Svane, degn i Torum, og
Anne Kristensdatter.
Han blev døbt 19. post Trinitatis (søndag 27. september) i 1761 i
Torum (Junget-Torum kirkebog 1689-1789, Nørre Salling herred, Viborg
amt, opslag 151, højre spalte. Susc. og faddere nævnt.)
Peder Christian Svane havde 3 søskende:
Inger Katrine, dbt. 13 tr. 1759
(Peder Christian, dbt. 19 tr. 1761)
Anne, dbt. 2. adv. 1763
Iver, dbt. kantate 1766
Gift vinteren 1788
Peder Christian Svane blev trolovet i Balling Præstegaard den 21.
december 1788.
Sr. Peder Christian Svane, Assistent hos landinspecteur Olesen, og
Jfr. Margrete Bagge. (Kb for 1773-1814, Balling, Rødding herred,
Viborg amt, opslag 138.)
De blev copuleret den 15. januar 1788 i Balling kirke. Nygaards
note: bruden hed Magr. Sofie Bagger. Vielsen blev sandsynligvis
foretaget af præsten i Balling, Nicolai Galthen Hansen Bering af
Thyregod-B, f. december 1729, student Århus 1729. Denne præst
begik iflg. Wiberg lejermål i Thyregod med en gift kone og blev
removeret. Blev gift 1. gang med Gurine Cath. With og 2. gang med
Magdalene Andersdtr. Wong. Han døde 1791. Læs mere om ham og hans
familie på
http://www.klarskov.org/humble/hans-p-bering.htm og
http://www.klarskov.org/humble/Cath-Madsdtr-humble.htm
Barn døbt søndag den 25. maj 1788
Anne Boletthe Svane, dbt. 1. tr. 1788, Junget-Torum kirkebog
1689-1789, Nørre Salling herred, Viborg amt, opslag 233 ned: "Dom
1.ma Trinit. 1788. Peder Christian Svane af Møgel Torum en Datter
Anne Boletthe. Susc. Huus Jomfruen paa ...inderself Closter
[(Grinderslev?]: Anne Svane. Test: Degnens Søn Iver Svane,
Søfren Villadsen, Anders ...sen og Søster Anne Marie ... af
Møgel-Thorum..." (Resten af siden er krøllet, navne på faddere meget
utydelige).
Datteren Anne Bolette Svane ses med familien i folketællingen for
1834, 47 år gl., gift med Hans Olesen i Horsens, 48 år gl.
(Kilde: Nygaards sedler, FT for 1834, side 134.) og med 3 børn i
Kippervig nr. 245 i Horsens købstad:
Skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Horsens Købstad, Kippervig No.
245, 1, FT-1834, C4981
Hans Olesen 48 Gift Spisevært
Ane Bolette Svana 47 Gift hans Kone
Peder Christian [ Olesen] 16 Ugift deres Børn
Oline Sophie [ Olesen] 14 Ugift deres Børn
Christian Anton [ Olesen] 5 Ugift deres Børn
Christrup 32 Ugift Corporal ved Regimentet
Holger Pedersen 49 Gift Dukmager. Fattiglem
Død
28 år gammel
Peder Christian Svane levede kun 1½ år efter datterens fødsel og
blev begravet den 20. august 1789, 28 år gammel, iflg. kirkebogen
for 1789-1814, Junget sogn, Nørre Salling, Viborg amt, opslag 225.
Sognepræsten var magister Søren Jeppesen Salling, der selv døde i
1791. (Wiberg II, s. 39)
Nygaards sedler oplyser, at den 13. september 1789 var 30. dagen.
Der er et skifte i Skivehus (?) amts skpr. 48. Enken var Margrethe
Sophie Bagge. Datteren Anne Bolette var 1½ år gl.
Det oplyses, at afdødes far var Jens Svane, degn til Junget S.
(Note: Wikipedia: Gammel Skivehus er en tidligere herregård, nu
hotel, beliggende i købstaden Skive i Skive Kommune. Gårdens
forgænger, Skivehus Slot, tilhørte i middelalderen kongen og nævnes
første gang i konge Valdemars Jordebog, hvor den betegnes "Skhiuægarthæ".
Gården hørte under kronen indtil 1661) Enken Margrethe Sophie
Bagge/Bagger i Vejle 1801
Den unge enke Margarethe Sophie Bagge/Bagger giftede sig igen
og ses her 26
år gammel i 1801 med den jævnaldrendeægtemand, guldsmed Andreas Linnet:
Samtlige personer i husstanden, Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Vejle
Købstad, , 232, FT-1801, B4078
Andreas Jensen Linnet 26 Gift Huusbonde Guldsmed
Margarethe Sophie Bagen 26 Gift Hands Kone
Anne Bolette Svane 11 Ugift Hendes Datter
Margarethe Linnet 2 Ugift Deres Datter Datteren
Margrethe blev født den 17.5.1799 i Vejle (kb for 1785-1815, Nørvang,
Vejle amt, side 149, højre spalte, AO opslag 151. Susc. og faddere
nævnt, bl.a. Mdm. Fugl og Søren Winding.) |