|
©
Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og
forskning
Biskop Swane i Viborg
Hans Jørgen Swane var født 27.10. 1821 i København og var søn af
"varemægler Lars S. (1790–1874) og Julie Annette Clausen
(1795–1887). Gift 21.5.1850 i Kbh. (Frue) med Magdalena Sørena
Bruun, født 27.3.1827 på Asmild kloster, død 11.6.1909 i Viborg, d.
af overretsassessor, senere højesteretsassessor, konferensråd,
lic.jur. P. D. B. til Asmild kloster (1796–1864) og Reinholdine V.
C. Schønheyder (1803–83)." (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon.)
Slægten Swane
"Om denne slægt staar i Forbindelse med de ældre Familier af samme
Navn, kan ikke i Øjeblikket paavises, da det ikke er muligt at
identificere Slægtens Stamfader med nogen af de Peder Sørenssøn'er,
der ved Midten af det 17de Aarhundrede tog Borgerskab i Aarhus. Mest
sandsynligt er det vistnok, at han er identisk med den Peder
Søffrenssøn f. i Hveisel i Nørvang Herred, der 14. Marts 1650
aflagde Borgered, idet Hveisel jo kun ligger et Par Mil fra Veile,
hvor en Svaneslægt paa den Tid blomstrede, ligesom vi i selve
Hveisel træffer Navnet en Menneskealder senere i den Hr. Mads
Hanssøn Svane, der 27. Marts1669 blev Sognepræst til Hveisel og
Givskud. Vi maa altsaa indtil videre begynde Slægtens Stamtavle med:
Peder Søffrenssøn Svane..." (Kilde: Tn. Hauch-Fausbøll og J.R.
Hiort-Lorenzen: Patriciske Slægter III, 1915.)
Uddannelse og embeder
- student fra Borgerdydskolen på Christianshhavn i 1838
- cand. teol. i 1843.
- 1846–48 i Rom, blev lærer for Bertel Thorvaldsens dattersøn
(Albert Paulsen).
Gift
Magdalene Sørena Bruun, * 27.03.1872 på Asmild kloster, død
11.06.1909 i Viborg. 5 børn
1. Henrik Gottlieb Swane, * 02.03.1851 i Sorø, død 13.05.1914
i Odense, gift 25.06.1880 i Viborg med Charlotte Frederikke
Vincentine Posselt, * 29.10.1852 i Næstved, død 31.05.1921 i Kbh.
2. Peter Daniel Swane, * 25.12.1852 i Sorø, død 05.01.1929 i
Frederiksberg, div. - borgmester i Randers, gift 15.09.1885 i Kbh.
med Elise Vilhelmine Købke, * der 07.03.1857
Børn:
a) Hans Jørgen Swane, * 29.11.1886 i Kbh., amtsforvalter, gift
03.12.1920 i Frederiksberg med Ellen Blechingberg, * 15.07.1891 i
Kbh, 3 døtre.
b) Johan Peter Købke Swane, * 04.03.1888 i Frederiksberg, død
15.07.1934 i Kbh, tandlæge, gift 11.05.1916 i Basel med Hedwig
Preiswerk, * 12.03.1882 i Basel, søn.
c) Elisabeth Swane, * 05.06.1890 i Frederiksberg, indskrevet 1908 i
Støvringgaard kloster, sygeple.
d) Bodil Kirstine Magdalene Swane, * 25.01.1894 i Frederiksberg,
gift 20.05.1920 i Randers med Erik Grove Bildsøe, * 13.11.1891 i
Kbh., afd.ing. på TI, 3 børn.
3. Julie Annette Swane, * 22.03.1855 i Sorø, 1874 indskr. i
Vemmetofte kloster.
4. Reinholdine Vilhelmine Christine Swane, * 18.01.1857 i
Sorø, 1874 indskr i Vemmetofte kloster, død 30.11.1880 i Viborg.
5. Magdalene Johanne Marie Swane, * 24.09.1866 i Hjermind,
1874 indskr. i Vemmetofte kloster, død 03.01.1896 i Kbh., gift
16.07.1890 i Viborg med Erik Kirstinus Laurits Larsen, * 12.12.1861
i Slagelse, cand. med & chir. i Kbh, R. 2 sønner.
(Børn/kilde: Regelsen, slaegtogdata.dk, 2013)
Død i Viborg 1903
Biskop Hans Jørgen Swane døde i Viborg og blev begravet 23.6.1903
i Asmild. Biografi iflg. Dansk Biografisk Leksikon
"Jørgen Swane, Hans Jørgen Swane, 27.10.1821-23.6.1903, biskop. Født
i Kbh. (Helligg.), død i Viborg, begravet i Asmild. S. blev student
fra Borgerdydskolen på Chr.-havn 1838 og cand.teol. 1843. H. N.
Clausen fik ingen betydning for ham ("Onkel Clausens exegese er
noget gammelt forrøget tøj", står der i dagbogen), men for
H. Martensen nærede han livet igennem en næsegrus beundring som den
der havde åbnet "uendelige vidder" for ham og lagt "grunden til hele
mit livs opfattelse af tilværelsen". 1846–48 var S. i Rom, blev
lærer for Bertel Thorvaldsens dattersøn (Albert Paulsen), og med
glæde færdedes han blandt de nordiske kunstnere i byen. 1849 blev S.
adjunkt i Sorø, omgikkes P. C. Kierkegaard, B. S. Ingemann, J. F.
Fenger og andre af egnens kulturpersonligheder, men 1857 blev han
sognepræst i Hjermind-Le-Hjorthede (i præstegården skrev H.
O. Andersen "Jylland mellem tvende Have"), og fra 1860 var han provst
for Middel-som-Sønderlyng herreder; her trivedes han godt, var
afholdt som præst og en dygtig provst, men af økonomiske grunde
søgte og fik han 1868 det store kald i Føllenslev-Særslev og blev
provst for Skippinge Ods herreder. Allerede 1871 fik hans velynder,
biskop O. Laub ham kaldt tilbage som stiftsprovst i Viborg; her
arbejdede han ivrigt for domkirkens genrejsning og siden dens
udsmykning ved Joakim Skovgaard. 1878 overtog han bispestolen,
bestred den til 1901 og hævdede kirken og sit embede mod alle,
kirkelige og politiske "nedbrydende tendenser"; først så han især
sine fjender i den grundtvigske lejr (han bekæmpede
valgmenighedsloven og siden alle grundtvigske reformideer); senere
blev Indre mission ham mest viderværdig. På alle måder hævdede han
kirkens "ære"; det var således ham der 1887 tog initiativ til
bispernes aktion for at få kultusminister J. Scavenius fjernet på
grund af hans privatliv. S. var en myndig biskop der evnede at skabe
respekt i stiftet som i ministeriet – det sidste ses bl.a. af, at
han selv kunne "udnævne" sin eftermand (A. S.Poulsen). Med største
præcision og eminente administrative evner røgtede han embedets
mange forretninger, og fra sine flittige visitatser havde han et
grundigt kendskab til alle stiftets sogne. Kirkepolitisk sluttede
han sig helt til B. J. Fog, og sammen med ham og H. Stein dannede
han i kirkerådet en falanks som altid indtog de mest konservative
standpunkter, både mht. kirkepolitik (demokratisering),
bibeloversættelse, salmebog og ritualer – om disse og alle mulige
andre sager førte han og Stein en brevveksling som er en fremragende
kirkehistorisk kilde. S. vidste at han kæmpede på en faldende
skanse, men han mistede aldrig humøret eller lod sin kampvilje
svække. Ved kirkelige højtideligheder kunne han optræde imponerende;
han var lille af vækst og stemmen var spaltet og slog bestandig over
i det pibende, men som årene gik stod der nimbus om hans person og
indtrykket af det karakterfulde ansigt med det runde skipperskæg bed
sig fast. Bl.a. af Taler ved Præstevielse og
Provsteindsættelse,1903, ses det klart, at han sagligt som formelt
var helt i Martensens stil, og på samme linje fastholdt han at
folkekirken som et velorganiseret trossamfund ikke behøvede nogen
særlig forfatning og at vækkelsesbevægelserne i alt for høj grad var
præget af subjektivistisk ensidighed. I hans senere år kom det til
brydninger i Viborg, hvor – i øvrigt efter S.s ønske – Indre
missions næstformand Fr. Zeuthen var blevet stiftsprovst. Zeuthen
ville have et missionshus, S. derimod et menighedshus, åbent for
alle, og Zeuthen måtte – til V. Becks og missionens forbitrelse –
bøje sig; men han var ikke glad for det og søgte snart væk. I sin
fremtræden var S. den gammeldags embedsmand fra enevældens sidste
tid og præget af en vis kølig fjernhed; det kunne genere det lavere
borgerskab og ikke mindst følte mange degne sig ydmyget under hans
visitatser hvor de tit blev særdeles nedladende behandlet; for
præsterne var han i reglen en god og loyal støtte, men i høj grad på
vagt over for alle uregelmæssigheder. Familie
Forældre: varemægler Lars S. (1790–1874) og Julie Annette Clausen
(1795–1887). Gift 21.5.1850 i Kbh. (Frue) med Magdalena Sørena
Bruun, født 27.3.1827 på Asmild kloster, død 11.6.1909 i Viborg, d.
af overretsassessor, senere højesteretsassessor, konferensråd,
lic.jur. P. D. B. til Asmild kloster (1796–1864) og Reinholdine V.
C. Schønheyder (1803–83). Udnævnelser
R. 1874. DM. 1876. K2. 1887. K1. 1894 S.K. 1900.
Ikonografi
Silhouet ca. 1841. Mal. af W. Marstrand, 1848. Tegn. af F. C. Lund
ca. 1875. Mal af A. Jerndorff, 1890 (Viborg domk.). Foto. Bibliografi
Kilder. Biskop J. S. og hans hustru Magdalene f. Bruun, 1925 (fot.
optr. 1973) = Memoirer og breve XLIII. Kirkehist. saml. 6.r.III,
1939–41 317f 387–94 og V, 1945–47 233–38 (breve). Joakim Skovgaards
breve til biskop J. S. og bispinde Magdalene Swane 1875–1901, udg.
Jørgen Swane og P. Skovgaard, 1946. Jyske saml. ny r. IV, 1957–58
97–128 (breve). To højkirkemænd. Brevveksl, mellem bisperne H. Stein
og J. S., udg. P. G. Lindhardt og JørgenSwane, 1958. Fra Viborg amt,
1962 59–113 (brevveksl, mellem J. S. og Fr. Nielsen, også som
særtryk s.å.).
Lit. Th. Hauch-Fausbøll og H. R. Hiort-Lorenzen: Patriciske slægter
III, 1915 262f. G. Delbanco i III. tid. 10.11.1901. Fr. Zeuthen i
Den indre missions tid. L, 1903 446–48. Biskop Fr. Nielsen. En
levnedstegn. ved J. C. Kall, 1911–12 232 260 345f 349f. Daniel
Bruun: Slægts- og barndomsminder fra Viborgegnen, 1925 180–90. P. E.
Benzon: Af mine minder fra Viborgegnen I, 1927 9–11 14 16–19 22.
Johs. Gøtzsche: Fr. Zeuthen, 1927 129–33 140–46 151–53 156f. V.
Helweg-Larsen: Levnetsoptegn., 1930 119f 131. H. G. A. Jørgensen:
Ribebispen Gabriel Koch, 1930 140. P. G. Lindhardt i Den danske
kirkis hist. VII, 1958. – Skønlitterært portræt af S. i P. E. Benzon:
Husvild, 1902. Papirer i Rigsark."
(Citeret fra
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/
Kirke_og_tro/Biskop/J%C3%B8rgen_Swane) |
