Claus Krebs 1678-1726

© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

Claus Henriksen Krebs blev døbt d. 11. august 1678 i Viborg Sortebrødre sogn, kb side 220. (Nygaards sedler)
Søn af købmand og rådmand i Viborg Henrik Krebs og hustru Cathrine Clausdatter Sidenborg. Se Sidenborgslægt.

Viet 1709
Blev gift 23. juli 1709 i Viborg Gråbrødre sogn med Mette Sophie Mortensdatter Rhodius, datter af Morten Rhodius.

Embede
Hører og sognepræst i Viborg. Efterfulgte sin svigerfar Morten Rhodius. Claus Krebs skrev ved svigerfaderens død i kirkebogen for Viborg Gråbrødre sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 1685-1757, opslag 4:

"Anno 1716 d. 23. Januarÿ Om Morgenen Klokken imellem 3? og 4 slet døde Min Kære Mester (?) Salige Svigerfader Martinus Rhodius udi sin Alders 73 aar: efter at hand hafde væred Sognepræst til Graa Brødre Kirke 35 aar og ellers Præst over alt (?) udi 45 aar." Underskrevet "C. Krebs, mpp." Se billede til højre.

Sognepræsternes egen kirkebogsside
Umiddelbart nedenunder side 3, opslag 4, står sognepræst Claus Krebs's egen dødsår og begravelse, indført i kirkebogen af Kaspar Peter Müller, og atter nedenunder sognepræst Ernst Pedersen Samuels begravelses-data.

Død 1726
Claus Krebs døde den 9. april 1726 i Viborg, og blev begravet d. 16. april 1726 i Viborg Gråbrødre sogn.

Liv og levned i Viborg
Kilde: "Viborg Købstads Historie", 1941:

Bind II side 514. Liste over Viborgs brandlidte familier:
"Nr. 17. Sal. Magister Claus Krebses enke. Præsten Claus Krebs havde 1716 købt gården Store Sct. Hansgade 8, M. Nr. 164 af præsten Mag. Morten Rhodius arvinger , af hvilke datteren Eva Marie Rhodius var g.m. lejeren:
Nr. 18. præsten Hr. Ernst Samuel, siden gårdens ejer."

Bind II side 530 midt, om Kompagniskatten 1725. Sognepræsten mag. Claus Krebs nævnt. Længere sammenhæng omkring skatten.

Bind II side 682. Ejendomme. "En gård, han [Hans Jørgensen Bjerre] ejede i Mogensgade, lod sognepræsten til Nørre sogn, Magister Krebs bortsælge ved Auktion 7. juni 1725 for 230 Rigsdaler."
 

 Web: Lis Klarskov Jensen


 


Viborg Domkirke
Dias 1970 


Claus Krebs underskrift i
Viborg kirkebog Grbr. sogn 1685-1757


Viborg kirkebog Grbr. sogn 1685-1757


Viborg kirkebog Grbr. sogn 1685-1757