Ane Marie Jensdatters 1. barn?

© Tage Klarskovs slægt og forskning

Skrøne eller Ane Maries ukendte ungdomskærlighed?
Som ung pige havde Ane Marie været i en helt anden situation, som det var skik og brug dengang. Bramsnæs arkivar Johannes Pedersen bragte Søren Klarskov Larsens artikel “Skildringer fra Sæby…” side 29-30 om en tragisk kærlighedshistorie fra Ane Maries ungdom.

Måske sand - måske ikke.

Jeg citerer den lange historiske indledning, da den giver en værdifuld samtidsskildring af de forhold, der blev den hårde virkelighed for Ane Marie:

“- Kejser Napoleon i Frankrig sendte i året 1807 spanske tropper under franske officerer til Danmark, som det hed sig, for at understøtte Kong Frederik den VI under et forsøg på at tilbageerobre de gamle danske landsdele hinsides Øresund. For at få ram på England, som han ikke kunne nå med sine sejrrige armeer, ville Napoleon efter 1807 organisere en såkaldt fastlandsspærring over for Britanien, og alle fastlands markeder skulle lukkes for engelske varer. Sverige, der stod i forbund med England, skulle også tvinges ind under spærringen, og for at gennemføre denne plan sendte Napoleon en hær bl.a. bestående a 14.000 mand spanske soldater op til Danmark.

- Spanien var dengang i forbund med Frankrig, og sammen med franske, hollandske og danske tropper skulle de gøre indfald i Skaane. Overkommandoen af disse samlede styrker havde marskal Bernadotte, prins af Pontecorvo, der senere blev konge af Sverige under navnet Karl den XIV Johan. Hovedstyrken lå i Jylland og på Fyn, men 2 spanske regimenter lå på Sjælland, og heraf 6 batailloner eller 4.000 mand i Roskilde og omegn. Imellem Roskilde og Holbæk, og ud af Køgevej blev der lagt 2 batailloner i kantonnement, og det er sandsynligt, at nogle af disse blev indkvarteret i Sæby og omegn, men da befolkningen ikke forstod soldaternes sprog - man var jo ikke så oplyste i 1807 - hævdes det, at det ligesågodt kunne være holstenere eller englændere, der var indkvarteret.

- herom handler nedenstående beretning, som for nogle år siden er skrevet af afdøde Søren Klarskov Larsen, Kornerup: Min moder var født i Sæby ved Roskilde i 1851. Hun har fortalt mig følgende om hendes bedstemoder, Ane Marie Jensdatter, der far født i samme by 1789 og levede hele sit liv der.

- I 1807 i senhøsten gik rygtet, at engelskmændene rykkede frem ad landevejen mod Holbæk og da kom deres slægtninge, Peter Hansens fra Torkilstrup, som boede på den nuværende Frihedsgaard, på hovedkulds flugt hjem til Sæby, hvor de håbede at være i fred for fjenden, og i de par dage, de var der, spejdede de uafbrudt mod syd, idet de ventede, at deres hjem med alt deres efterladte ejendom skulle gå op i lurer, men er skete intet, og da der snart kom bud, at englænderne var draget bort, drog de hjem igen. Da de kom hjem til gården, sad alle deres guld- og sølvnakker på stakitstaverne ved indkørslen som en spøgefuld hilsen. De var taget af en skuffe i dragkisten, og det var det eneste der var rørt.

- En dag kort efter denne begivenhed kom der soldater i indkvartering i Sæby. Moder sagde, at det var engelskmænd, men det kan vist ikke passe, da disse aldrig kom så langt mod nord for landevejen til Holbæk. (Ofte blev “Engelskmænd“ og “Spaniolere“ forvekslet med de holstenske tropper. Således har “Arveprins Ferdinands Dragonregiment“ samt “Holstensk ridende Artilleri“ under oberstløjtnant d’Aubert været indkvarteret på Holbækegnen i de nævnte år, og disse soldater blev i mindefortællingerne til “Engelskmænd“ og “Spaniolere“, rimeligvis på grund af deres uforståelige sprog). Snarere har det været vore egne soldater, der kom fra Holsten. Spaniolerne kom, så vidt man ved, ikke i kvarter uden for Roskilde, ellers kunne det jo have været dem. Der var noget fremmedartet over dem, og de forstod ikke rigtigt dansk. Min oldemor var mellem 18 og 20 år, og hun og én af de fremmede soldater blev snart gode venner, skønt det kneb med sproget. Det blev den gamle historie ved længere indkvartering: Han hjalp Marie at malke og var sammen med hende både ude og hjemme, og de blev snart betragtet som kærestefolk at være. Forældrene var ikke så glade for partiet og drog et lettelsens suk, da soldaterne en dag drog bort, og da deres nabo tilmed en fjern slægtning manglede en kone, pressede de den unge pige for at få et giftermål i stand, idet de vel frygtede for, at soldaten skulle komme igen. Og sad hun først som gårdkone, mente de vel, at så slog hun slige griller af hovedet. Han var ganske vist 40 år ældre end hende og enkemand med voksne børn, der ville være meget ældre end deres nye stedmoder. Længe har hun vægret sig og ventet at høre fra sin ven. Skule hun aldrig genopleve den lykkelige tid, de havde tilsammen, men i stedet blive bundet til en gammel enkemand. Men da tiden gik, og krigen hærgede Europa og tog så mange soldaters liv, og der var intet postvæsen med ordnet brevforsendelse dengang, og da Ane Marie ikke hørte mere fra sin hjertenskær, har hun til sidst bøjet sig for forældrenes vilje. Det, som vi syns meningsløst og urimeligt, bøjede man sig dengang for og fandt sig i, at det skulle sådan være og kunne ikke blive anderledes.

- Og så fortæller den gamle kirkebog om “slægtens ve og våde“, der har været mere “gråd end sang“.

[Ane Marie Jensdatter og Hans Jensen har ifølge folketælling 1834 sønnen Christian Hansen, født den 23. Oktober 1808, den 19. Søndag efter Trinitatis, i Sæby. Han blev hjemmedøbt. Kirkebogen oplyser som ved andre barnedåbshandlinger kun faderens navn, Hans Jensen. Den unge Ane Marie og den 41 år ældre Hans Jensen ventede med at gifte sig i 3 år. Lis-note]

- den 18. Juni 1811 blev viet i Sæby kirke pigen Ane Marie Jensdatter til enkemand og gårdmand af Sæby, Hans Jensen.
- Hendes fader Jens Hansen var hendes forlover (Ane Marie var født den 2. April 1789. Hans Jensen var født i 1748).

- I 1814 kom freden til det hærgede Europa, alle de mange soldater kom hjem, og en dag stod soldaten i Jens Hansens gård som en pæn ung mand, der kom for at hente sin hjertenskær. I de lange krigsår havde hans håb og længsel stadig gået den lange vej til Sæby, og nu var Ane Marie en anden mands kone. Han var sluppet godt fra alle krigens farer og det værste slag ramte ham, da freden kom. Hvor han blev af, om han glemte Ane Marie, vides ikke.

- Ane Marie fik en datter i 1818 og en søn i 1822. Da var Hans Jensen ca. 74 år gammel. En gammel rask knark har han nok været. Han døde i 1835, 87 år gammel.

- Ane Marie blev året efter gift med en mand, der hed Jens Hartvig, som blev en god mand for hende og en god stedfader for hendes 2 børn. Han var begavet og anset, så han mindes endnu på egnen. Jeg har et fotografi af min oldemor som gammel kone. Når jeg ser på det, må jeg tænke på hendes mærkelige skæbne, det er som hun blev snydt for noget her i livet. Hun døde 1863.” Citat slut.

 

 Web: Lis Klarskov Jensen


 


Dåbsfad i Køge Kirke
skænket  1635 af
Hans Christensen Humble og Karen Hansdatter